onsdag den 11. august 2010

Kunsten at være gift med et fjols

Arhemmn… Kan denne her kamp mon gå hen og blive for indædt?

Knapt er han startet på arbejde igen, “den kære mand”, før vi igen er tilbage i kampen på ord, vedholdenhed og stålvilje.

For en lille time siden modtog han afslørende billeddokumentation fra de allierede styrker; et vennepar vi har, hvor han tog billedet mens hun smurte madpakken. Teksten vedhæftet var ikke kun lidt skadefro, skulle jeg hilse at sige…

Hm.

For et kvarter siden opdagede jeg så at “den kære mand” havde oprettet en gruppe på fb. “Madpakkekampen”, hedder den (kom alle stærke kvinder, til kamp vi gå!) – og han hævder, at hvis den ikke har 1.000 medlemmer inden ugens udgang, bliver den nedlagt igen.

Hrmpf!

Lad os nu se. Måske tiden er med mig, og mod ham…

7 kommentarer:

mette b sagde ...

:)

Kirsten sagde ...

Her i huset smører husbonden madpakken til den yngste, han spiser selv i kantine nu, men har i rigtig mange år selv smurt sine sammenklappede. Han laver i øvrigt også al maden - så jeg klagger ikke. De store børn har selv smurt madpakke fra 3., men den yngste er jo lidt en efternøler :-)
Jeg følger med spænding kampens gang, og er selvfølgelig helt på din side.
Foreløbig er hans fb-gruppe jo ikke så stor.
God kamp

IF Stjernen sagde ...

Manden har da humor!

Hvad med at lave en "modstand mod at smørre mandens madpakker" gruppe på FB - jeg er sikker på at den vil få flere medlemmer end hans gruppe ;-)

Eva sagde ...

Det er en alvorlig sag.
Jeg håber, du holder skansen. Tænk lige, hvor mange madpakker man skal levere i et langt liv. UF.

(Faktisk kan jeg godt lide at lave madpakker....sig det ikke til nogen, og slet ikke til gemalen!)

Kirsten sagde ...

Jamen, han HAR nemlig humor. Det er næsten unfair, for han skyr ingen midler til - med et smil - at få mig til at knække, bare lidt...

Og den dér modstandsgruppe på fb, det var slet ikke nogen dårlig idé! ;-)

Kirsten sagde ...

Hahahahaha - hold nu bare på dit ;-)) smutter lige på fjæsen for at se gruppen ;-))

Kolorista sagde ...

Hold fast og ud, Kirsten - det m. madpakken er bare det første lille skridt ned af skråplanet - før vi ved af det, står vi kvinder m. flæseforklæde, bidselsko, pænt, fønbølget hår og ingen stemmeret igen!!! U go girl!!! KH Lisbeth