mandag den 23. august 2010

En farlig, farlig verden

Agnes kunne ikke sove i aftes. Hun er knap 7 år, og når man er det – og samtidig har en meget livlig fantasi – skal der ikke meget til før man bliver bange. For alt.

En af de ting der kan gøre Agnes bange er insekter. Alle insekter.

I aftes ville skæbnen at der sad en stor, ottebenet fætter med kors på ryggen lige udenfor Agnes´ vindue da hun skulle sove. Udenfor. Som i: Hvis den på nogen måde skulle kunne nå ind til hende, skulle hun selv åbne vinduet og invitere den indenfor – og dét var der ligesom ikke nogen mulighed for ville ske.

Så vi fortalte godnathistorie, sang en godnatsang og snakkede lidt om at edderkoppen selvfølgelig ikke kom ind. Og gik ned.

Fem minutter senere kunne vi høre hende græde.

Op igen. Snakke lidt mere. Svare på spørgsmål som

Findes der giftige edderkopper i Danmark?”

Hvad nu hvis der kommer en giftig edderkop med på et fly fra et af de varme lande?”

Hvor langt væk ligger de varme lande?”

Hvad nu hvis der slipper en giftig edderkop ud fra et terrarium i en dyrehandel, eller hjemme hos nogen?”

Jamen er du sikker på at der ikke kan leve giftige edderkopper i Danmark?”

Hvad så med malariamyg? Kan de flyve hertil?”

Svarene var så beroligende som overhovedet menneskeligt muligt – lige indtil omkring kl. 22. På dét tidspunkt slap pædagogikken nemlig op, efter at barnets far og mor havde skiftedes til at gå op og svare på spørgsmål i en lind strøm i lidt over en time.

Skæbnen ville at det var Søren der endelig fik hende til at lægge sig til at sove. Hun faldt i søvn med den vished at dét hun skal frygte mest i denne verden er ikke jordskælv, tornadoer, giftedderkopper, store hvide hajer eller malariamyg.

Men sin far ;-)

6 kommentarer:

Pernille sagde ...

Undskyld. Og tak for et godt grin.

Grin måske fordi jeg kan nikke genkendende til hele scenariet :)

Forår hele året (Jette) sagde ...

Ja, selv en kærlig far kan vel miste tålmodigheden af og til :o)
Hav en god mandag.
Hilsen fra Jette

mette b sagde ...

Hahaha, den kender jeg alt for godt her hjemme fra. Og fornuft hjælper overhovedet ikke. Heller ikke på den 14-årige. Eller den 18-årige, der ellers er greenpeace og save the whales og og og. Ikke edderkopper!

Anonym sagde ...

Nuvel, set i lyset af hvad der lige sker rundt omkring os, så er det måske ikke den smarteste trussel at komme med, men heldigvis kender pigerne osse deres far, og de ved godt at han ikke kunne finde på det..........med mindre at der selvfølgelig er tale om en konkurrence i at nikke den hårdeste skalle.
venlig hilsen Bøhmandens største frygt

Kirsten sagde ...

Jeg tror ALLE forældre en gang imellem kommer til kort - men heldigvis ved både jeg og pigerne at deres far er Verdens Fredeligste Mand.

At han af og til kan være stor i slaget, og PRØVER på at være en barsk fyr bærer vi over med. Faktisk kunne han godt minde lidt om "Anonym" dér... ;-)

Karina sagde ...

hihih det kunne ligesågodt have været her :)))