fredag den 21. oktober 2011

´tis the season to be jolly

Vi plejer at være håbløst bagefter når julen er lige om hjørnet. Især tøsebørnene, som sidder og lægger sidste hånd på årets værker d. 24. om formiddagen. Dét giver moderen sved på panden, for som altfavnende blæksprutte og medhjælper-til-alt synes jeg det som regel medfører en “al gang foregår i løb”-seance herhjemme, som jeg godt mener jeg kan være foruden bare en enkelt gang.

Så: Begge tøsebørn var bænket til sofaen i går p.g.a. sygdom, snot, hoste, let feber og generel dvaskhed. What to do, hvis man ret hurtigt begynder at kede sig til Nickelodeon, Disney og Boomerang? (Og hvad er der egentlig blevet af alle de gode børnefilm der engang i tidernes morgen var selvskrevne til efterårsferie-filmkavalkader??)

Vi begyndte da på årets julegaver! (Og hvis man nu er Mormor, Tante Malene eller Moster Lillian og læser med, så luk straks skærmen ned – eller lad i det mindste være med at sladre til lille fætter Lækkermås!)

En tur i Stof&Stil den anden dag gjorde at vi ikke selv skulle bruge ho´derne ret meget. Haps!, dér lå da lige julegaven til pigernes lille fætter; Niels-Oscar. Og på kun én lille dag fik Agnes færdiggjort sin del af den.

Værsesgo! Ideen er som sagt ikke min, men damerne bag Stof&Stil deler gerne, det ved jeg.

003

Ét styk fint memory-spil til den lille fyr, med specielle motiver, udvalgt, klippet og syet af Agnes. Fandeme jo.

Det var med tungen lige i munden, og med en hjælpende hånd fra undertegnede – men hun gjorde det fileme! Det eneste jeg hjalp ekstra til med var da der skulle klippes huller i det orange(!) filt. Det er en dygtig ung dame vi har lavet dér.

002

001

Der er i høj grad tænkt på motiverne da stoffet blev udvalgt, og det er godt. Nu er vi blevet enige om, at Niels-Oscar garanteret bliver helt vildt glad for den fine gave – og at Onkel og Tante måske ikke helt kan lade være med at tage et spil memory når den lille er lagt i seng…

Asta var også i gang i går. Målet er et lille udvalg af amigurumi´er på en barnevognssnor af fine perler i klare farver, så der er lang vej endnu, men:

004

½ skildpadde er s´gu ikke så ringe endda på en lille arbejdsdag. Faktisk er jeg vildt imponeret, for det lød grangiveligt som om hun var klar til at skrotte lortet op til flere gange.

Når han er ved at være færdig skal I nok få lov at se. jeg blærer mig nemlig gerne med mine unger! ;-)

torsdag den 20. oktober 2011

Advarsel! Surt, urimeligt, infantilt (og heldigvis kort) indlæg forude!

Véd I hvad jeg ikke tåler??!

Nåmmen så skal jeg da hellere end gerne fortælle jer det – når I spø´r så pænt: Når “folk” (læs; professionelle mennesker, selvbestaltede eksperter o.lign.) i medierne ikke formår at kalde tingene ved deres rette navn.

I dag har jeg for eksempel både på tv og i radioen hørt to voksne danskere sige “bedler”. Det hedder billeder!, for fanden. Det andet der er ikke engang et ord.

Jeg får røde knopper i nakken når “folk” laver det nummer!

Ligeså får jeg det af (forkert udtalte) ord som “psykriater”, “trælst”, “skelrose” og “hångklæde”. Men bedler er altså et af de værste – og desværre også et af de mest udbredte.

Hvad fanden sker der?

onsdag den 19. oktober 2011

Ville det være for meget forlangt…

at børn (og deres forældre) kunne få lov at nyde en tiltrængt efterårsferie uden følgeskab af årstidens mest forhadte følgesvend; Influenzaen?!

Agnes blev afleveret herhjemme midt i en noget forkortet miniferie fra bedsterne. Hun skulle egentlig have været der i dag med, men blev afleveret hér før tid “for hun virker altså noget sløj”.

Knapt var ordene udtalt, før barnet holdt sig temmelig sigende for munden, og afleverede den fiiineste brækstråle hele vejen gennem stue og køkken. Hun prøvede vel egentligt at nå ud på badeværelset, men det endte med køkkenvasken. Yummy.

Siden har hun siddet stille i sofaen. H-e-l-t stille. Med remoten fastklistret til hånden, og uden appetit på andet end en smule saltchips i ny og næ.

Dét er fandeme synd!

tirsdag den 18. oktober 2011

*Og tag en dyyyyb indånding, Kirsten…*

Hvis mit kamera ellers ville samarbejde lige nu, skulle I bare se løgsovs!!!

Agnes er på miniferie hos Bedste – og i et øjebliks overmod tænkte jeg at dét da ville være det perfekte tidspunkt at rydde op (og ud!) på pigebarnets værelse. Aka Rummet Der Ikke Kan Rengøres. Hvorfor? Fordi der er lort og skrammel overalt!

Undskyld! Kære, søde, elskede Agnes… Jeg véd godt du synes dine skatte er ganske fantastiske og uundværlige, men:

So far har jeg for eksempel fundet en lille samling af sammenkrøllet (og –foldet), klistret slikpapir, tapekugler(??), gummirotter og en utæt sæbebobledispenser – i smykkeskrinet. Hvor der forøvrigt ikke lå nogen smykker. Overho´det.

De lå nemlig jævnt fordelt under skabe, i bamsekasser, i kurvene med Barbiegrej (til Agnes´ forsvar var der jo god plads, for Barbie og alle hendes venner lå ud over hele gulvet på gangen) og godt rodet sammen med Playmobil og Build´A´Bear. Så er der jo altid smykker lige ved hånden, uanset hvad man er i gang med.

Jeg har også fundet jævnt mange døde fluer. Dét gav pludselig mening da jeg fandt vores fluesmækker – som jeg har ledt huller i jorden efter i laaang tid. Men okay; den er neonpink og formet som en sommerfugl, så hvorfor skulle den ikke bo hos Agnes. Bare pænt klamt med alle kadaverne, nå.

Til gengæld kan jeg ikke finde de nøgler der engang var til Agnes´ skabe. Nu er der kun én tilbage til fem låger, så dén bliver s´gu snart svejset fast til lortet.

Jeg har samlet mig tre sorte sække nu. Med konfetti, glimmer, gammelt tyggegummi og slikpinde, garn i store sammenfiltrede kugler, firehundrede næsten ens tegninger (prinsesser, feer og seje discotøser), småbitte the-selskabs-sæt der enten mangler halvdelen eller er propfyldt med modellervoks (eller tyggegummi?), opfindelser af gamle skotøjsæsker, køkkenruller, styroformkugler, piberensere og mælkelåg, tape-tape-tape!, GaJol-æsker, McDonalds-plasticpis fra diverse HappyMeals, ………… *bare indsæt resten selv. Intet er for stort, for småt, for vildt eller for usandsynligt*………

Jeg tør ikke kigge under sengen. Det er det e-n-e-s-t-e sted jeg mangler at rydde op nu. Men jeg er bange.

Meget, meget bange.

søndag den 16. oktober 2011

Jørgen Clevin har ikke levet forgæves…

Agnes og jeg råhygger i dag. Resten af husets beboere er rendt fra pladsen, så vi har det hele for os selv, og dét udnytter vi!

Selvom den unge dame fyldte år midt i september har vi ikke nået at holde fødselsdag for klassens piger endnu (surprise!), men i dag fabrikerer vi invitationer. I stor stil, og med ganske umådeholdent forbrug af glimmer, farver, limstifte og fantasi.

001

De bliver helt som den unge dame vil ha´ dem. Et farveflor extraordinaire, med pynt og fniller-fnaller til den helt store guldmedalje.

002

Lige nu ligger de fine invitationer i pres under et væld af biblioteksbøger, men dét betyder ikke at vi holder fri. Vi puncher sommerfugle i fint papir og finder “alt der glitrer” frem fra skufferne. Jeg har en mistanke om at mine fingre ikke bliver glimmerfri lige foreløbig…

003

Det er den helt rigtige måde at bruge en efterårsferiesøndag på!

lørdag den 15. oktober 2011

One in a million

Det er en underlig lørdag i dag. Jeg er helt alene – som i totalt og aldeles, og har været det siden jeg slog øjnene op i morges. Børnene har sovet hos henholdsvis veninde og Mormor, og Søren tog afsted tidligt i morges for at hjælpe til hos en bekendt.

Jeg fejrede det med at sove til kl. 9.30.

Ha!

I virkeligheden har jeg ikke lavet en skid lige siden. Jeg n-y-d-e-r at efterårsferien er sparket i gang, og bestemte mig allerede i morges for, at det jeg ikke når i dag det når jeg i løbet af ugen.

Jeg har dog været en tur på posthuset, for dér lå en pakke og ventede på mig. Afsenderen er den altid søde Trine, og nu glæder jeg mig til at komme i gang med at prøve kræfter med en af hendes strikkeopskrifter. Agnes kan snart forvente at kunne klæde sig i en sød poncho, i den smukkeste brune farve.

026

027

Nu håber jeg bare jeg gør arbejdet godt nok, for Trine har gjort et godt forarbejde – og jeg håber jeg kan fuldføre med succes.

Tak, Trine.

Og nu vil jeg nyde lidt mere af min lørdag! Peace out…

torsdag den 13. oktober 2011

Aaaaah… FYRAFTEN!

Dagens arbejde er vel udført, indkøbene klaret, danseholdene ovre, maden lavet, bordet ryddet, børnene puttet og madpakkerne til morgendagens Trim-dag sat på køl.

Og i morgen eftermiddag har jeg ferie!

Life is goooooood…

søndag den 9. oktober 2011

Farveglæde

Agnes er gået hen og har sparet sig en helt pæn sum sammen. I tråd med den samme økonomiske fornuft som barnet (næsten) altid udviser, har hun nu bestemt sig for at de skal bruges i Ikea. Der skal nyt værelse til når man bli´r større, altså.

Dét synes jeg er en helt igennem fin beslutning, og vi tog så forskud på løjerne med et par af de bogkasser vi allerede havde til at stå.

Med lidt forskellige papirvarer, lidt spraylim og ditto lak kommer man såmænd et godt stykke vej – og kasserne er allerede blevet udnævnt til bamselejligheder, siger barnet. “Det ligner jo næsten at det er forskellige slags tapeter, mor.”

Nå, ja.

003

Snorene der hænger ned til højre er fra det pynt vi også har fået lavet til det nye værelse. Ikke fordi vi har opfundet den dybe tallerken – nøh; vi har s´mænd bare gjort som “alle andre”, og er hoppet i den store restekasse. Nu har vi vimpelranker i lilla og gul, så det hele kan få et farvespræl og lidt cirkus-feel…

002     001

Jeg ved ikke helt hvad næste skridt bliver, men jeg véd at vi har efterårsferie i uge 42 og går turen til Ikea. Hun glæder sig, og det gør jeg også.

Jeg krydser fingre for skabe, skuffer og opbevaringsløsninger til Oda Opfinder………..

fredag den 7. oktober 2011

Hvis man kunne fantasere sig til fantastiske kræfter og evner…

så skulle I se mig her i weekendén; transmogriffe mig om til et utal af Kirsten´er!

Der skulle være Fråde-Kirsten, der ikke ville være til at flå fra det store kagebord

Dét ville så gøre at det ville blive strengt nødvendigt også at tage en tørn som Dancing-Kirsten

Hygge-Kirsten gad godt tage på tur med ungerne mens hendes bedre halvdel knokler igennem…

Og i virkeligheden er der strengt brug for Hausfrau-Kirsten herhjemme, efter at Sølle-Kirsten har ligget på langs i sofaen de sidste 3 dage (dét kunne vi godt have været foruden, dér!)…

Teenage-Kirsten gad godt drikke sig en brandert til i mojitos og Breezer´e – for nej, mere voksen er jeg ikke, og Breezer´e smager godt!

Når så Teenage-Kirsten sad med tømmermænd dagen derpå, kunne Filmfreak-Kirsten få lov at komme ud. Hun gider virkelig godt se tre-fire gode film i streg…

Og sidst, men absolut ikke mindst, gad vi godt se Krea-Kirsten på hjemmebane! Hun har kun fået lov at komme frem på arbejdspladsen den sidste lange tid, og hende savner vi!!!

Hvor lang sådan en weekend mon i virkeligheden skal være, hvis vi skal nå det hele?!?