tirsdag den 31. maj 2011

I alle regnbuens farver

Dagen i dag er lige så stille forsvundet for mig. Timerne er gået ubemærket forbi, mens jeg har sovet mig fra starten på noget udefinérbart dårligdom og set uanstændige mængder af daytime-tv.

Jeg har mærket efter, og jeg har tænkt mig om. Jeg tror altså ikke jeg har spist agurk den sidste uges tid…

Søren var ramt af noget der lignede i går, men han var til gengæld helt sikker på at det var agurkerne der havde fået ram på ham. “Sig farvel, min sigøjner – sig farvel!”, var nogle af de ord der blev mumlet fra sofaens dybe gab – men han er nu på højkant igen, så helt alvorligt var det vist ikke alligevel. The deadly man-virus strikes again…

Nåmmen; jeg har jo ikke sovet hele tiden. Lapperne vokser i antal, og nu begynder jeg at pusle med tanker om hvordan farveforløbet på det færdige tæppe skal være.

Der er altså lang vej endnu.

002

Egentlig var det meningen at det bare skulle have været helt tilfældigt hvordan farvesammensætningen blev til sidst. Lapperne skal jo samles med neutral hvid alligevel, og jeg kan godt lide det lidt tilfældige, sprælske look det kunne give.

Men: Nu er jeg lidt ude i noget med skalaer. Startende med gule-orange-røde nuancer, for så at køre stille over i lilla-blå-turkis og slutte med de grønlige. Er det mon helt tosset?

Jeg har altså noget med gul lige nu.

001

Det er s´gu lidt sjovt. På alle andre tidspunkter af året hader jeg gul. Virkeligvirkelig. Men nu… *suk* Jeg tror det er noget med mælkebøtterne. Og rapsmarkerne.

I virkeligheden burde det vel være sommer året rundt. Så kunne det også være man (læs: jeg) kunne få en kulør så man kunne klæde sig i den fantastiske farve!

søndag den 29. maj 2011

“Og det gi´r voksenpoint…”

Måske er det ikke lige din stil det her, men den kører på repeat herhjemme. Du burde gi´ den en chance. Dét er s´gu humor, sandhed og lyrik på højt plan – alt sammen udført af et par vaskeægte, næsten voksne, drengerøve.

Enjoy!

lørdag den 28. maj 2011

“Gæt en ret”

Vi laver madplan igen. Det er trods alt både tidsbesparende og fornuftigt med vores ugeskema, men spændende – dét bliver det aldrig. Ikke at lave den, i hvert fald.

Denne gang viste det sig dog at være sjovt – og en lille smule udfordrende. Pigerne skulle hver skrive syv ting ned de gerne ville have på menuen for den næste måneds tid, og her er Agnes´ forslag:

001

*Tøhø…!*

Man kunne næsten fristes til at lave en give-away på afkodning af ønskerne. Men det gør jeg ikke! Bud er dog velkomne alligevel ;-)

fredag den 27. maj 2011

Vov-o-lol-a-pop-y-kok

Eller; faktisk er det røversprog.

Der er gået fredag i den herhjemme, og efter en omgang formiddagsradio i selskab med Sara Bro og Adam Duvå Hall taler vi nu pludselig røversprog.

Ungerne synes det er herregrineren (for nu at bruge deres egen terminologi), og skriver hemmelige røversprogsbreve til hinanden henover aftensmaden.

Dodetot enondoderor doda hoheloltot gogaloltot. Nonåror vovi nonåror totilol momanondodagog totaloleror dode jojo ikokkoke anondodetot.

onsdag den 25. maj 2011

Fårk…

Man når altså lige at synke en ekstra gang inden man svinger dankortet ved betaling af et helt køkken. Også selvom det er Ikea´s model, der prismæssigt slet ikke når op på siden af de rigtig dyre.

Jeg fik i hvert fald sved på overlæben og klamme håndflader. I dén situation er der kun én ting at gøre:

Luk øjnene og tryk “godkend”.

tirsdag den 24. maj 2011

Der er jo en forskel

Jeg ved godt hvad jeg bør gøre i aften. Der ligger lidt let læsning og venter på mig, for jeg vil så gerne læse op på nogle forskellige arbejdsrelaterede emner. Det er måske bare ikke lige nu energien er til det…

001

*Phew…!*

Jeg skal nok. Jeg vil jo gerne – men gør mig absolut ingen forhåbninger om at nå til bunds i stakken lige med det samme. Det er pænt tung læsning meget af det, men dét gør det jo ikke mindre interessant.

Måske man skulle… læse en vis portion, men stoppe tidsnok til at nå fire-fem lapper til bunken?

002

Ja da! Bare vift en gulerod for næsen af mig, og så går det hele meget lettere. Åh, så simpelt.

mandag den 23. maj 2011

*Fnis*

…og nej; mere moden er jeg ikke, end at jeg stadig synes den er pissesjov!!!

søndag den 22. maj 2011

Det absolut bedste ved denne årstid er…

011

Torden og Lynild

022

Der skal mere til end en smule vand fra oven, for at holde mine indianere inde i dag. Høvdingen - ham de kalder Vandrer med Hunde - har nemlig lavet buer til stammen.

021

Så nu er der pileskydningskonkurrence i haven – og debatten går lystigt derude kan jeg høre; om vi mon ender med at skulle have hund eller hest til aftensmad i dag… Jeg satser nu selv på en ganske almindelig kødbolle af dét Spar kan byde på, men det er måske mig der er for lidt eventyrlysten?

torsdag den 19. maj 2011

Jamen… jeg glemte det helt i farten!

I skulle jo have haft et billede af den fine slange jeg var i gang med at strikke i et væld af drengefarver…

Dét blev så ikke, for i dag blev slangen overrakt til sin nye ejermand; det fineste lille nye drengebarn nord for Alperne – og min nevø. Han kom til verden ved middagstid i dag, og så glemte jeg helt at fotografere hans legekammerat.

Billeder af det lille nyfødte vidunder har jeg heller ikke, af to grunde. 1) Jeg har aldrig syntes om det spjæt jeg synes det giver i de helt små, når de bliver udsat for blitzlys. Jeg synes egentlig de har været indtryk nok igennem når de bliver hevet ud i denne store verden, så hvorfor skulle jeg så bidrage til chokeffekten ved at overbelyse dem lige ned i krydderen, dét kan jeg altså ikke se. 2) Jeg bryder mig generelt ikke om at lægge billeder på nettet af andre folks børn. Punktum.

All in all: En dejlig dag – men I må tage mit ord for det, for fotos får I ikke ;-)

onsdag den 18. maj 2011

Just landet…

efter laaaaang og lettere kedsommelig dag (for kursusdage om MED-udvalg, personalepolitikker og paragraffer er bare ikke lige min kop the) kan jeg mærke at jeg trænger til at komme op i gear.

Jeg kan ikke komme på en bedre måde end denne…

Bare tag dem i en lind strøm – og klik dig ind på YouTube for flere perler. Så er der nostalgifest!!!

tirsdag den 17. maj 2011

*Brrrr…!*

Hvem har slukket for sommeren? Jeg. Vil. Ha´. Et. Svar.

Nu, tak! Og snarlig genåbning tilmed.

Jeg råfryser her. Det gør vi faktisk allesammen, for træpiller til fyret har vi ingen af. Dém lod vi jo være med at købe grundet varmen, ing´. Så nu er her hundehopkoldt. Som i “dynerne ned i sofaen og lange underhylere på”-koldt.

Absolute low var da jeg kom hjem den anden dag, og så at Søren havde sat vores lillebitte campingvarmeblæser ind i stuen. Dét gav ingen synderlig effekt på de knap 60 kvm han prøvede at opvarme, så derefter havde han tændt ovnen på 250 grader, varmluft – og lod ovnlågen stå pivåben, for at se om dét kunne hjælpe.

Lidt patetisk, faktisk. Men også ret sjovt.

De lange underhylere er nu det der virker bedst. Og at gå i seng før kl. 22 – hvis man bare har husket at varme dynerne nede i sofaen først…….

lørdag den 14. maj 2011

Man undres

Lige nu; over hvorfor filan det kan være så svært for mig at få strikket et par børnestrømper færdig, når det samtidig er så legende let at strikke noget der minder om Verdens Længste Strømpe…?!

010

I just don´t get it…!

Pludselig druknede alt i regn…

men inden da nåede jeg da et lillebitte smut til starten på årets Uldfestival – og i morgen er der jo atter en dag.

Noget af det første jeg mødte på min vej var hende her!

001

Billedet yder hende ikke retfærdighed, skulle jeg hilse at sige. Hun var helt og aldeles fantastisk, og jeg nåede lige at blive en lille smule træt af at det er en nevø der melder sin ankomst i løbet af den næste uge, og ikke en niece. Følelsen gik nu hurtigt over igen, men sød var hun bestemt.

Farvefloret i teltene var uovertruffent. Næsten som slik…

003

004

Og så var der yogatøjet!!! Dét var den fedeste stand jeg længe har set, og jeg fik helt lyst til et par strikkede bukser (en sætning jeg ellers aldrig havde troet skulle komme over mine læber).

007

Børnetøj lavede de selvfølgelig også, og bestemt ikke mindre attraktivt. Farverne var nøje afstemt, og i den lækreste, bløde alpaka var de vist ikke til at finde bedre nogen steder. Til meget rimelige priser, endda.

005

Mærket lød navnet sangha, og var taget hele den lange vej fra Arendal Yoga Studio i Norges land til Saltum. Jeg købte ikke noget, men kan godt mærke at det trækker i mig for at komme forbi igen i morgen…

008

Alt i alt: Slet ikke nogen ringe dag ved Knudepunktet i Saltum. Men i morgen håber jeg på bedre vejr, så jeg også kan snuse lidt rundt i den anden ende af byen!

torsdag den 12. maj 2011

WIP

Det er cliffhangeren fra i går det handler om. Jeg fandt en kasse på arbejdet der nærmest bedst kan benævnes som Alle Grimme Stofresters Moderskib, men dét skulle vise sig at være en fed udfordring!

Hvad laver man når intet passer sammen? Når 80´erne åbenbart er kommet for at blive, og der i virkeligheden ikke er ret mange prints at vælge imellem?

Man går først i tænkeboks. Og dukkede der ting op fra harddiscen! Jeg kan huske jeg engang har set noget der ligner (bare lavet i papir, og uden mellemrummene) men jeg kan ikke huske hvor – så hvis du kan kende det, må du meget gerne smide et link så jeg kan give props til dem der fortjener ;-)

004

Pænt fint, ikke? Jeg er langt fra færdig endnu, men det store billede ser sådan her ud so far…

003

Det´ da ikke så ringe endda. Helt uden at rødme synes jeg faktisk det har potentiale til at blive SUPERcool.

Bare en skam den færdige pude skal bo ude på værkstedet… *suk*

onsdag den 11. maj 2011

Alle mine kyllinger, kom hjem!

Jeg er selv ude om det, jeg véd det godt. Jeg har ikke skrevet regelmæssigt i en rum tid, og dét kan ses på tallene. Læsertallene, altså. Og lad mig starte med at slå en ting helt fast:

Man kan som blogger godt prøve at bilde sig selv ind, at man udelukkende skriver for sin egen fornøjelses skyld – men det er altså lidt løgn. Det bliver dødt, trist og kedsommeligt uden respons – og helt ad helvede til hvis man tilmed kan se at læserskaren ikke blot glimrer ved ikke at kommentere, men helt glimrer ved sit fravær. Dét er fandeme træls!

Men i undertegnedes tilfælde, også selvforskyldt.

Uden at skulle gå i kedelige detaljer om statistikker og kurver, kan jeg rent fysisk se at jeg på Blogtoppen er raslet stille og roligt ned på en placering der hedder nr. 208.

Min højeste placering derpå har været nr. 62.

Fy, Kirsten. Skam sig.

Nu opper jeg mig altså. Ikke at jeg stiler efter nogen guldmedalje eller topplacering nogen steder – men for filan hvor vil jeg gerne ha´ det ligesom i “de gode, gamle dage”…………

Applikationspuslespillet fra Helvede

…ender med at få et nærmest Himmelsk udtryk – og sådan kan selv den grusomste historie jo ende så smukt.

Billeder følger når projektet nærmer sig sin slutning. *Cliffhanger extraordinaire!*

…!

tirsdag den 10. maj 2011

Okay så. Jeg har forsømt jer. Undskyld.

Kort info (og så kan I jo tro mig eller lade være):

I den sidste tid er jeg rent faktisk blevet færdig med Astas hæklede zig-zag sengetæppe, er startet op på en lille patchwork ting i brune og lilla/blå nuancer (maskinsyet, fordi jeg er for utålmodig til håndsyning lige p.t.) og halvt igennem et sødt lille (semihemmeligt) strikketøj i alle regnbuens drengefarver.

Når og hvis jeg rent faktisk formår at blive færdig med det hele, lover jeg billedspamming af værste skuffe – efter d. 19. maj, for indtil da er det helt og aldeles hemmeligt, i tilfælde af at modtagerne skulle kigge med. Indtil da må I tage mig på ordet. Eller lade være. So be it.

Nu skal jeg nok komme tilbage på bloggen på mere “regular basis”. Jeg kan mærke jeg savner det…

mandag den 9. maj 2011

Vi med hus og have

…er også “vi med sortlakerede negle”. Mest fordi det er så skide praktisk til at skjule jord under neglene, og fjerner opmærksomheden en smule fra de malerpletter der ikke kunne fjernes med terpentin efter weekendens udskejelser.

Jowjow. Udskejelser. Hér står den nemlig ikke på Asti, dans til den lyse morgen og frivoliteter – men i stedet på nysnedkererede plantekasser i haven, sort maling og friskplantede yndigheder. Dét er vel også en slags fest. Ikke?

Der skulle nyt til når nu andre tager beslutningen om en haveomlægning for os. Lige før weekendens start var det nemlig dette syn der mødte mig i bunden af haven…

028

Store, gule dyr i horder, i færd med at æde sig et godt stykke ind på matriklen. Lige knap 900 kvm har de spist nu – men dét er heldigvis i en lang, relativt smal stribe langs vejen. Lige så´n i størrelsesorden med en cykelsti til poderne, og dét er jo kun til at klappe i sine små, fede gedepatter over!

Ungerne synes det var for fedt da dyrene var kørt i stald for natten…

041

Rooooolig nu, Mormor – og andre sarte sjæle. Der stod en voksen på den anden side af grøften, og vi havde tjekket om der var biler i sigte!

045

Nu er stykket døbt “Afgrunden” af børnene, og hvis der er noget i denne verden der er cool – så er det da at få lov at lege dér. Det får nærmest sådan et lidt uhyggeligt præg ved navnet alene, og at dømme ud fra Agnes´ ansigtsudtryk når hun står på kanten så kunne det lige så godt være Grand Canyon der lå i bunden af vores have.

Hvem har så brug for Fårup Sommerland, Bakken og Tivoli? Vi har en dynge jord. Og hus og have.

onsdag den 4. maj 2011

“Der findes jo ikke dårligt vejr…”

“…kun forkert påklædning.”

Dén har du også hørt før, ikke? Sjovt nok altid i lettere bedrevidende tone, og med tjikkerlikkermagt* strålende ud til alle sider.

Det. Passer. Bare. Ikke.

Det´ jo løgn! Der findes smaskhamrende dårligt vejr – og jeg følte mig særdeles passende klædt, da jeg i går morges stod afsted på arbejde i sølvsandaler og capribukser. Det var jo næsten sommer, for hulan.

Jeg følte mig bare pissemeget til grin, da jeg i min frokostpause småløb ind i Aldi i samme påklædning. I snevejr.

Jamen, hvad skete der lige for dét??!

I dag havde mine lange DocMarten´s støvler således generobret mine kuldskære fusser – og nu sidder jeg her med sure, stinkende tæer, fordi jeg da endte med at svede tran i solen.

Hip hurra. Og pis med jer, vejrguder. Så tag dog stilling.

*Hvis jeg aldrig har nævnt det før, så gør jeg det gerne nu: Jeg hader tjikkerlikkermagt. With a vengeance.

Jeg har ikke tiltro til spejdere (eller nogen som helst andre der går med dolk), og ser ikke charmen i at kunne binde 439 forskellige former for knob, det fede i at kunne tænde bål på 3,837 nanosekunder uden tændbriketter eller det sindsoprivende i at nyde et stykke halvrå, salmonellabefængt fjerkræ tilberedt ved førnævnte bål. Ejheller er jeg den store tilhænger af salmesang og/eller Kunsten At Kunne Snige Et Fadervor Ind I Alle Sammenhænge.

So shoot me.

søndag den 1. maj 2011

Paillethelvede tur/retur

Vi var til konkurrencedans i går, for allerførste gang. Asta skulle deltage i kategorierne disco duo og disco solo, og vi var helt spejlblanke udi hvad det var der skulle foregå.

Dét var de fleste andre altså ikke. Vi stod i kø udenfor Ry-hallen, omgivet af småpiger med beautyboxe, dragtposer og højt, højt hår. Og mødre med stressede øjne og semiskingre stemmer.

Okayokay, ret skal være ret; sådan var de heldigvis ikke allesammen – men det var altså dem der gjorde det største indtryk. Á la familien Fredie-Pedersen.

Men bortset fra dét, så var vi selvfølgelig dem med allermindst tjek på tingene. Vi startede med at komme i sidste øjeblik, grundet dækskift (ikke vores, men vores kortege-kumpaners), motorvejskø og udueligt Krak-kort. Yep. Hele tre ting på én gang. Hvis man skal gøre noget, kan man nemmerlig lige så godt gøre det grundigt.

Men vi havde husket sikkerhedsnålene! Til rygnumrene, forstås. Jowjow, dét havde vi styr på. Og tøjet. Pigerne skulle jo danse duo, og skal man være ens, synes de – så H&M var blevet raid´et i sidste uge, hvor mødrene sad udenfor prøverummet i knap 1½ time, mens hønsene kaglede i kor indenfor.

Det der konkurrencedans bliver altså aldrig rigtig mig. Selvfølgelig tager jeg med mine børn, selvfølgelig klapper jeg og selvfølgelig smiler jeg bredt og opmuntrer til det hele. Hvis de selv vil.

Men den konstante *ufti, ufti, ufti!* discorytme der gjalder ud i hallen, og det totale overload af 8-13 årige piger med Sidney Lee kulør, lakhår, fjer, pailetter og stretchstof i neonfarver – dét bliver aldrig mig!

Jeg synes faktisk det var rigtig, rigtig fint, at en vaskeægte bonderøv i tøj fra H&M kunne ende at rende med en guldmedalje i hendes solo-gruppering ;-)