søndag den 29. november 2009

Home is where the… brown is

Jeg har gået og forberedt lidt til julens komme. Velsagtens ligesom resten af Danmark har jeg svinget støveklud og støvsuger (og nej, jeg har ikke vasket gulv i stuen, for dét gider jeg ikke før d. 23. december. Hundene sviner det bare til igen inden…) i håbet om at det hele bare skinner lidt mere inden pynten kommer frem.

Jeg synes bare det er… brunt.

004 005 006

Dét, mine damer og herrer, er hvad man får ud af at omgive sig med arvestykker og discount-pis. Et brunt hjem. Og uanset hvad og hvor meget man gør udi hvide duge, kulørte puder, levende lys og hygge, så vil det blive ved med at være brunt.

Ikke at det ikke også kan være hyggeligt nok. Lissom. Hvis man bare beskærer billederne lidt, så ser det da okay ud. I hjørnerne.

003

Og Koziol´en skal indvies i dag, så jeg skal lade være med at være en sur krampe. Det er jo fint nok. Lissom.

002

Men jeg lover, lover, l-o-v-e-r mig selv, at i det nye års komme, skal den store hvide møbelmalerpensel findes frem. Og nogle af møblerne skal simpelthen i nærmeste container, selvom der så måske bliver lidt tomt i stuen for en tid.

Det skal nok blive lyst og fint. Næste år. Og indtil da… tjooe, så indrømmer jeg det da; så synes jeg nu faktisk her er ret hyggeligt alligevel.

Gammelt lort til trods.

lørdag den 28. november 2009

Pakker, pakker, pakker, pakker

009Fra mormor…

008Fra bedste…

007Fra bedste…

006 Fra *ehmm!* Nissen…?

Hvem der bare var barn i december!

Godt gået!

Nu har jeg tænkt mig at gå på køkkenpension. Arvtagerne viser gode evner udi bagværket, så jeg kan lige så godt bare læne mig tilbage, og lade mig forkæle.

005010 014

Og 1-2-3 var der færdigbagte og fint pyntede citronmuffins. Den enste hjælp der var påkrævet, var at tage de varme forme ud af ovnen, og holde lidt styr på tiden. Resten klarede de fint selv.

De store tøser :-)

fredag den 27. november 2009

Må. Ha´. Mere. Filt.

Jeg sad på arbejdet i går og hyggede med tre af pigerne. Der blev julet igennem med både glanspapir, julemusik, smykkeperler, tant og fjas, hyggesnak, filt, broderigarner og meget, meget andet.

Og så var det at jeg kom i tanke om de hjerter jeg lavede engang for mange år siden. Jeg måtte da prøve igen, for de var vildt hyggelige at sidde med, og resultatet som regel rigtig fint.

Jeg fik lavet to. Ét med broderede snefnug, og ét med kulørte pletter. Sjovt nok har jeg kun det med pletterne tilbage nu, for det andet blev lynhurtigt adopteret af en af tøserne der ikke kunne leve uden.

001

Resultat? Nu bliver jeg simpelthen nødt til at køre på handlen efter mere filt, for jeg har været lageret-over-alt-mellem-himmel-og-jord igennem, og navnet er ganske enkelt misvisende for filt er der intet af.

Hrmpf!

Så blev det endelig jul

JO, DET GJORDE SÅ! Man kan altså godt kalde det jul nu, selvom det først er i overmorgen det er 1. søndag i advent.

Her er det (næsten) jul nu, for i dag kom en stor del af pynten frem, og her er der altså blandet landhandel for alle pengene. Vi har ikke mange nisser, men dem vi har, er af temaet “en kælling fra hver by”. Til gengæld har vi en vildt dekadent julestork (kan man overho´det det?) der slet ikke passer til noget af det andet.

004

Billedet er taget i halvmørke, men farverne er såmænd ramt meget godt aligevel. D´ya like the shoes? Hun er fra Christmas Krinkles, ligesom en del af den pynt der skal på træet når den tid kommer – og jeg er ligeglad med om hun ikke er nogen skønhedsåbenbaring, for sjov, dét er hun!

I morgen, når lyset bryder frem, skal nisser, engle, juletræer og  skovens skabninger rokeres lidt om, og derefter få lov at finde en mere eller mindre permanent juleplads.

Men storken, hun får fred, for hun står fint hvor hun står.

onsdag den 25. november 2009

Aftenhygge

Efter en laaang dag er pigerne nu puttet, Søren er afsted, hundene fiser i et hjørne og jeg… ja, jeg hygger.

001 

Elgene suser lystigt afsted over fyrfadslyset, mens jeg sidder og lader mig underholde af den ene serie efter den anden på tv. De gøremål der absolut skulle ordnes er overstået, og jeg har nu i stedet kastet mig over lækkert papir fra Minimega og Nordform, ugler fra Liselottes hånd og min trofaste følgesvend, lamineringsmaskinen.

002

Om lidt er der meget lidt julede uroer til vinduerne – og i morgen skulle jeg måske se om jeg kan finde tid til at stryge Bambi  med hårene…

Og nej; der er s´gu ikke meget kreativitet over bare at rapse idéer og skabeloner rundt omkring på det ganske www – men for hunnen hvor er det altså skønt at gøre bare dét en gang imellem :-)

Indisk julemarked

Jojo, dét kan man nemlig også langt ude på landet.

Jeg vil ha´ en lørdag på tur. Jeg har nemlig fået øjnene op for lækre silkebånd, farvestrålende glaskugler, smukt forarbejdede smykker og meget, meget andet.

Farvestrålende glaskugler er en engelsk inspiration.Indiske pyntebånd kan blandt andet bruges til indpakning.Armbånd i massevis tiltalte Olivia Rej Hedegaard.Billederne er lånt hos NordJyske

I Lønstrup har en foretagsom kvinde nemlig fået den gode idé at handle stort ind i Rajastan – og det kommer os andre tilgode.

Hvis du også er fristet er der indisk julemarked hver lørdag i december hos Camping Møllebakken, og du kan læse yderligere lige her.

Måske ses vi…?

Hygge med tre generationer

Vi er så heldige herhjemme, at pigernes mormor ikke bor særlig langt fra os. For nogle år siden rykkede hun teltpælene op, og flyttede fra Skørping, for at komme tættere på børnebørnene. Det har vi prist os lykkelige for mange gange siden.

I eftermiddag kan vi nyde godt af det igen. Vi tager nemlig til julestue i den lokale husflidsforening, og så vil vi mæske os i kaffe og sodavand, pebernødder og brunkager. Og lur mig, om vi ikke også nok skal få lavet en mindre skov af fine dekorationer.

Ha´ en god dag derude :-)

mandag den 23. november 2009

Det vrimler med præmier derude

…og jeg vil så gerne ha´ fingrene i dem! Senest har jeg meldt mig i en give-away hos Rakel.

I samarbejde med Box de Lux udlover hun lækre papirsvarer fra Rie Elise Larsen – og jeg ville slet, slet ikke blive ked af det hvis jeg var én af de heldige :-)

Minder der er værd at gemme på

… skabes ofte ved juletid. Sådan har jeg det i hvert fald. Nogle af de bedste juleminder jeg har fra min barndom, er fra juletræsfesterne med min fars arbejde.

Han er betjent, og når december nærmede sig, vidste vi at det blev stort. Politiets juletræsfester kunne bare ikke toppes. Jeg husker det som at være med i noget magisk for en dag.

…kææææmpestort juletræ i Solsidehallen, smukt pyntet med bånd, kugler og stjerne.

…omtrent en halv milliard glade mennesker, der allesammen kendte hinanden.

…juleklip og flettede hjerter.

…verdens flotteste julemand, med verdens største slikposer til uddeling.

…tryllekunstnere der optrådte.

…Politiorkestret der spillede smukke julesalmer i en evighed.

…æbleskiver og varm cacao.

…glade mennesker med hinanden i hænderne omkring træet.

…mavepine af for mange pebernødder, vanillekranse, sodavand og røde pølser.

…“Nu´ det jul igen!” igennem hele hallen, op og ned ad trapper, og ud og ind på gangene.

Og to trætte børn der faldt i søvn på bagsædet af bilen, når mørket var faldet på, og vi vendte hjemad en frostklar aften.

Nu får jeg mulighed for at opleve det hele igen gennem andre øjne, for pigerne skal med morfar til juletræsfest på søndag. Dét er stort. Jeg bliver helt varm indeni :-)

Førjulehygge

Dagen i går blev brugt på at jule med pigerne. Egentlig skulle dette indlæg have været på i går, men mere presserende ting måtte ud.

Men vi julede, gjorde vi. Med pebernødder og brunkager (Karen Volfs, for bageriet er vi ikke nået til endnu), clementiner og… nåja, varm cacao. Uden flødeskum ;-)

Og med levende lys og hygge. Masser af hygge.

010

Og kreativt rod. Og tungen lige i munden.

011

Og fint papir, velourbånd, masser af glansbilleder og nemme former som alle kan være med til. Alt kan bruges til pynt, når bare det får en tur i lamineringsmaskinen bagefter.

013009012

I dag fortsætter vi hvor vi slap, for julehygge kan man ikke få for meget af :-)

Svampefeber

014

Jeg ved det godt. Jeg er langtfra den første der forsøger mig med Karens svampe, men for filan hvor er de fine.

Faktisk næsten for fine, for jeg kan ikke få lov at ha´ dem for mig selv. Dem ovenfor er de sølle rester af weekend´ens frembringelser, for nu har både pigerne og mor Karen været der og det har gjort et pænt indhug i bestanden.

Det gør ikke noget. Jeg laver bare flere :-)

søndag den 22. november 2009

Sådan kan man jo også vælge at gøre det… Eller: Fortællingen om en køkkenimbecil

Søren har lovet pigerne varm cacao med flødeskum inden sengetid.

Nu skal I bare se, piger!”, sagde faderen. “Flødeskummet er klar, når vi kan vende bunden i vejret på skålen.”

Og det gjorde han så.

015

Hen over hovedet på det nyvaskede barn i nattøj.

torsdag den 19. november 2009

Hov!

Fik jeg sagt, at “svinet” ramte forbi denne gang? Jeg tager på arbejde i eftermiddag, og halleluja for dét!

:-)

Jul, jul, jul

Den er lige straks over os. Herhjemme ses det tydeligt i krogene rundt omkring allerede. Ingen julepynt, nejnej, men blomsterne har sneget sig ind. Dem jeg forbinder med december.

024

Amaryllis er blevet en af mine favoritter over de senere år. Julestjernerne kan de holde for sig selv, for dér er mætningspunktet nået forlængst. Hyacintherne er indkøbt, og skal i løbet af i dag eller i morgen sættes sammen med små fine husløg, så de kan få lov at lyse lidt op i en ellers grå november-hule.

001

Jeg er håbløst bagefter med alt det andet. Jeg har slet, slet ikke fået fundet kalenderpakker nok, og dét endda på trods af at jeg for flere år siden opgav det der med 24 små pakker til hver af pigerne (48 pakker!!! Hvem fanden fik i sin tid dén geniale idé?). Nu kører vi med lørdags/søndags pakker, og dét fungerer.

På onsdag skal lysdekorationerne laves, hvis ellers planen holder. I den lokale husflidsforening hvor Asta også går til strikkeklub, er der julehygge med kaffe, pebernødder og kage, og da regner jeg med at alskens glimmer og sløjfer skal stå os om ørerne.

Hvis ellers jeg ikke har forregnet mig, skal vi nok få lavet kalenderlyset, adventskransen (som i mit tilfælde så aldrig er en krans, men i stedet et fad eller en skål) og et væld af smådekorationer. Jeg e.l.s.k.e.r levende lys, og i december skal den ha´ alt hvad den kan ta´.

Jeg elsker jul!

onsdag den 18. november 2009

Bambi vil bo hos mig

…men I er da velkomne til at deltage i legen, og se om I kan være så heldige at få en 2. eller 3. præmie ;-)

Føj for den lede…

Jeg har netop erfaret (tak Facebook, min kontakt til verden udenfor) at de næste fire år i Jammerbugt Kommune – for det hedder den altså, min hjemkommune – bliver under en venstremand som borgmester, og et dansk folkefæ som viceborgmester.

Ydrk! Hvordan bortforklarer man lige dén? Så skulle jeg fandeme ha´ slæbt mig afsted ved knoerne i går alligevel… Shame on me!

Af hjertet tak!

Herfra skal lyde et højt og rungende, dybfølt og tilfreds “tak!” til Cartoon Network, Disney Channel, Nickelodeon og alle de andre. Især deres reklameblok-ansvarlige medarbejdere er med i min aftenbøn.

Takket være dem, kører nemlig et ekstra lydspor herhjemme for tiden – og jeg regner ikke med det forsvinder foreløbig. Et stille, messende og konstant

Det ønsker jeg mig… Det ønsker jeg mig… Dét ønsker jeg mig!… Se mor, det ønsker jeg mig… Det ønsker jeg mig………………”

tirsdag den 17. november 2009

Mere griseri…?

Jeg er syg i dag. Faldt halvkomatøs om på sofaen i går ved 18-tiden, og har inden da haft hovedpine og maveditto på skift siden torsdag. Jeg endte s´mænd også med at tilbringe natten på sofaen, for jeg gad ikke at skulle slå rekorden i “100 m løb med hånd for mund” midt nat hvis jeg skulle brække mig – og soveværelset er på 1. sal, badeværelset er i stueetagen og i den anden ende af huset…

Så jeg sov på sofaen. Med en balje ved siden af, som jeg ikke har haft brug for. Endnu. Jeg ville s´gu snart ønske jeg fik det, for kvalmen er klam. Og konstant.

Nu har jeg så brugt dagen i dag på at sove igen. Tror måske jeg har været vågen omkring to timer siden i går, og selvom jeg kvier mig ved at sige det så kommer jeg ikke ind i stemmeboksen i dag. Verden gynger når jeg rejser mig op.

Stop. Jeg vil af!

søndag den 15. november 2009

Griseri

025026

Update 19/11: Hæder og ære skal gå til den der fortjener det, og fordi jeg rent og skært glemte det den anden dag kommer linket til opskriften her. Nu kan du så også starte din egen lille grisefarm :-)

torsdag den 12. november 2009

Vorherre bevares…

Jeg er gået i gang med en noget nær umulig opgave i dag. Den er i hvert fald ganske forfærdelig, og jeg har udskudt den i lang, lang tid – selvfølgelig med det resultat at den nu næsten er vokset mig over hovedet. Pisosse.

Jeg er gået i gang med at rydde op og rydde ud i vores personlige papirer. Årsopgørelser, kontoudtog, garantibeviser, lønsedler, girokvitteringer, forsikringspolicer, pensionsoversigter, BBR-meddelelser, forbrugsafgiftsoversigter, lejekontrakter og pis-og-lort-og-møg står mig om ørerne. Jeg hader det.

Vi hører til det flertal mindretal segment (!) af befolkningen der har et absolut minimum af ordenssans når det kommer til sådan noget. Vores katalogiseringssystem består i at finde en skuffe eller et skab med en smule plads i, og kyle lortet derind. Hver gang.

Jeg hader at skulle beskæftige mig med det. Det er omtrent på højde med en rodbehandling, eller en tur i boomerang´en i Tivoli for mig. Kvalmende.

Og jeg ved godt det ikke bliver hverken sjovere eller nemmere når jeg ignorerer det i månedsvis årevis for så pludselig at tage fat i en omfattende oprydning. Det véd jeg godt.

Jeg ved også godt at det ville være både tidsbesparende og praktisk at have alt det der hejs i små fine charteks og mapper, hvor jeg altid vidste hvor jeg skulle lede. Det véd jeg godt.

Jeg orker det bare ikke. Intentionerne er der skam fra tid til anden, og mapperne bliver også købt – og så strander de dér. Der er så skidemange papirer, folkens! Herre Jemini, jeg har fundet papirer tilbage fra friggin´ 1994 i dag! Over venstre skulder og ud med lortet.

Nu skal det være. Jeg vil gøre en ihærdig indsats – vel vidende at jeg kan sætte i mapper, arrangere og kategorisere alt det jeg vil; det ser sikkert ligesådan ud igen om et års tid eller to.

Sheisse.

onsdag den 11. november 2009

Lykke er…

åbenbart at få at vide at menuen i aften lyder på retro-mad på den svinske måde…

Agnes fik lov at sætte menuen i dag, men da vi kom hjem fra indkøb stæsede hun op på værelset – og så var hun der jo ikke selv til at svare da Søren stillede dagens obligatoriske spørgsmål.

Ham: Hvad skal vi ha´ til aften?”

Undertegnede (lidt undskyldende): “Det er altså Agnes der har valgt. Vi skal ha´ bøfsandwich med sovs, og gulerodssalat og hjemmelavede grovfritter til.”

Ham (nu råbende): “Agneeeeees! Far elsker dig!”

Nogle gange skal der bare ikke så meget til ;-)

Hep!

001

Om en lille time er de på vej med Post Danmark. Nu er der kun tilbage at håbe at de bringer glæde hvor de når frem… :-)

tirsdag den 10. november 2009

I venter vel stadig derude...

og nej, pakkerne er endnu ikke røget i postkassen, selvom det nu snart er ved at være længe siden de skulle ha´ været i. Undskyld!

Jeg har haft lidt for travlt på det sidste, men i morgen kører jeg afsted med pakkepost til næsten hele norden - og dét lover jeg. Cross my heart! :-)

mandag den 9. november 2009

Jeg – en doven skid

Jeg har ikke lavet dagens gerning i dag. Keine. Nada. Nothing. Nogle gange trænger man (læs: jeg) bare til ro, søvn og hvile - og jeg har nydt netop det i dag!

Jeg gad ikke engang lave aftensmad til de stakkels børn og den lige så stakkels mand, så han fik lov at give en pizza (nr. 108 til mig, hvis I skulle være nysgerrige), og så var dén ged lissom barberet.

Nu ligner huset så stadig lort, vasketøjet ligger hvor det lå i morges og blomsterne er tørstedøden nær. Og so what??! Det kan vel vente til onsdag uden at verdenspressen kommer rendende for at være først om scoopet alligevel.

Jeg er ligeglad. Jeg rammer sofaen om 5… 4… 3… 2…

Et monster til samlingen

Jeg har prøvet mig frem. Jeg ved endnu ikke om jeg synes det er en succes, men her er han/hun.

006007

Et hæklet monster til nøglerne, tasken eller hvad man nu ellers lige kan finde på. Komplet med pailletkrave og flettet livrem. Mindre kan da ikke gøre det.

Sløvsind. Eller statement?

003

Jeg kunne strengt taget godt have fået købt mig noget neglelakfjerner forlængst, for resterne efter sidste weekends halloweenudklædning sidder der endnu. Sporadisk.

Spørgsmålet er, om man nu i stedet bare skulle give det en ny omgang sort, og kalde det et image…

Imponade

Ganske få hundrede meter fra mit hjem er en mark. Det er der såmænd overalt herude, endda næsten hele vejen rundt om min egen matrikel, men dén mark er speciel.

Den er tilholdssted for rovfugle. Musvåger, tror jeg det er – uden egentlig at vide en døllefjellemusse om det. Jeg tror de holder til dér, fordi de har et fantastisk udsyn over terrænet. Byttedyr er der jo masser af på de omkringliggende marker, og det har de fundet ud af.

Næsten hver dag ser jeg to musvåger (igen – ???) deroppe. De sidder og troner ganske stille og majestætisk; rør ikke en fjer på sig, selvom man kører eller går ganske stille forbi. Nogle få dage har jeg set fire sidde spredt ud over marken.

Men i morges! I morges var der ikke to, ikke fire, men ni musvåger, spredt med rund hånd ud over landet.

Dét er et syn der er værd at gemme på. Og næste gang jeg skal forbi har jeg kameraet med i lommen.

lørdag den 7. november 2009

Here goes nothing!

Nu forsøger jeg mig – for allerførste gang nogensinde! – med at nedfælde et mønster lavet ud fra fri fantasi. Tag det ikke ilde op, men jeg giver ingen garantier for succes her, hvis nogen derude skulle prøve at følge det. Det kunne potentielt ende med at ligne et par galoscher, hvem ved… ;-)

Det er denne her det drejer sig om:

002

Mobil-soveposen! Jojo, en uskyldig gang sjov har udviklet sig, og nu kommer så de mere eller mindre famlende anvisninger på hvordan jeg gjorde. Here goes nothing!

Garnforbrug: To farver fra restekassen. Du skal ikke tænke så meget over det, for mit færdige etui vejer 9 g, og det er incl knapperne.

Hæklenålen er en str 3, men prøv dig frem med garnet.

- Start med 1 rk lm, der passer i bredden til din mobil. Du skal have et antal der er deleligt med 8, hvis du vil forsøge dig med samme mønster som mig.

- Når du har fundet bredden laver du 1 el 2 rk fm deri – afhængig af din mobils dybde.

- Hækl nu fm rundt om bunden. Ingen udtagninger her, du skal bare lige op. Når du er kommet 1-2 gange rundt kan du vælge at starte på et mønster efter eget valg, prøve dig frem med mine skriblerier, eller bare køre derudaf efter fri fantasi. Jeg tror det hele virker :-)

Jeg har brugt flg fremgangsmetode:

- 1. rk: *1 km, 1 hstm, 3 stm, 1 hstm, 1 km, spring over 1 fm med 1 lm*

- 2. rk: samme som 1.

- 3. rk: km hele vejen rundt, undtagen i “dalene” i mønstret. Dér samles op under de to forrige rk med 1 stm.

- 4. rk: km hele vejen rundt.

De fire rækker gentages, men hver anden rapport er “omvendt” i 1. og 2. rk. Du starter med stm, så det kommer til at løbe ca som følger: *2 stm, 1 hstm, 1 km, spring over 1 fm med 1 lm, 1 hstm, 1 stm*

Fortsæt indtil du når en størrelse der passer mobilen. Jeg har brugt ni rapporter for at nå en passende størrelse.

Til sidst laver du en lille “hank” og pynter evt med et par knapper, en rouleau, en yoyo eller andet kønt.

God fornøjelse – og forhåbentlig ikke for mange benbrud ;-)

Jeg bli´r fandeme så trist…

når to mennesker der ellers virker helt fasttømrede sammen, beslutter sig for at gå hver til sit.

fredag den 6. november 2009

Det dufter og smager

Duften her i huset er intet mindre end fabelagtig lige nu. Jeg håber smagsoplevelsen følger trop…

Asta har længe fablet om mad der kan spises med pinde. Som enhver anden knap-ni-årig er det vist ganske underordnet hvad der serveres, bare de forjættede spisepinde følger med. Og nej – jeg laver ikke sushi.*

Lige nu står Chop Suey´en og simrer stille på komfuret, komplet med sursød sauce, saltede nødder og gode ris. Mon ikke det bliver en okay start på en hyggelig fredag aften?

……………….

*Faktisk er jeg én af de måske fem mennesker tilbage på verdensplan der a.l.d.r.i.g har smagt det endnu. Ved s´gu ikke helt med det der rå fisk… *arhemmn!*

Halvvejs

Jeg har haft svært ved at hækle og strikke i meget længere end fem minutter ad gangen den sidste tid. Min albue driller stadig lidt, men det er svært at holde sig helt fra pindene.

Med alt det gavegiveri der har været på det sidste er jeg travlt beskæftiget. Fantasien bliver voldsomt udfordret, for jeg nægter altså at sende tre ens pakker afsted til Gaver på vandring - men jeg skulle jo finde på “noget”, så i går satsede jeg – og det lykkedes!

001

Man skal åbenbart bare lave bittesmå ting, så er det hele ikke så uoverskueligt. Og idéen holdt, den blev præcis som jeg havde tænkt mig :-)

“Men hvad er det?”, spørger I. Tjooooe…

002

Kirsten Hüttemeier brugte skåneærmer, men dér er tiden løbet fra os. Nu er det mobilen der skal skånes, for i tasken kan der være trangt – det kan der i hvert fald i min, og det selvom den nærmest har kuffertstørrelse.

Derudover (og dét er det vigtigste!) skal man huske at ha´ det sjovt – og et hæklet mobiletui i lilla og gul skal nok få hævet et øjenbryn eller to ude i verden :-)

torsdag den 5. november 2009

Værs´go!

Så sendes de første pakker lige straks afsted.

003001

Nu håber jeg modtagerne bli´r glade for dem… 

Stille torsdag

Jeg befinder mig godt i mit eget selskab i dag. Jeg skal først på arbejde kl 15, og på den måde når man pludselig en masse i de stille formiddagstimer hvor huset er helt tyst og stille, bortset fra radioen der summer i baggrunden.

Jeg har renset ovnen og går lidt til og fra vasketøj (ja, jeg ved det godt – hvad fanden går der af mig??!), og nu står der rugbrødsdej og hæver i vindueskarmen. Gårsdagens opråb gjorde godt, og måske lykkes det.

Mens dejen hæver, sidder jeg stille og har gang i noget forsøgshækling til gaver der skal vandre ud i det ganske land. Vidundervovserne gør hvad de er bedst til imens…

002

Dét er da efterårshygge :-)

onsdag den 4. november 2009

Nu går jeg s´gu snart i lære hos Camilla Plum!

Der er mange ting i denne her verden jeg er god til. Jo, gu´ er der så! Rugbrødsbagning er bare ikke én af dem.

Jeg bor i et rugbrødshus. Vi bruger oceaner af penge på rugbrød til madpakker, og jeg er ved at være godt gammeldaws træt af det. Jeg bager selv alt det andet – hvorfor fanden vil de skide rugbrød så ikke lykkes???

Det går som regel sådan, at smagen er helt igennem genial, men konsistensen/krummen shot to hell. Hvis jeg så en sjælden gang rammer den rette krumme er smagen sådan hen ad *----------*

Flad. Tom. Fersk. Ligegyldig.

Nu må jeg så søge alternativer til individuel forskning udi rugbrødsbagningens ædle kunst. Enten går jeg som sagt i lære hos Gudinde Plum (om ikke af andre grunde, så fordi man dér i hvert fald ikke dømmes på udseende), eller også sender jeg et råb om

Hjæææææælp!

ud i Blogland. Jeg håber det sidste virker, for jeg er da helt ærligt lidt nedslået ved tanken om to lærlingelønne…

Dann haben wir anderen metoden

Når det nu er for tidligt at begynde på konfekten, må man jo finde andre måder at få afreageret på. Nu står der to forskellige brøddeje til hævning i stuevinduet, og mon så ikke det hjælper lidt?

002

Tyvstart

I år vil jeg være med i god tid, når det kommer til alt juleriet. Derfor er jeg såmænd så (ganske) småt begyndt at tænke på julegaver, konfektmageri, indpakning og pynt, småkagebagning, lysdekorationer, hjertefletning og alt det andet der hører sig til.

Nogle af tingene der skal bruges ligger allerede klar på hylderne, og det er altså lidt svært at vente…

003

Heldigvis er der nogle af tingene der skal ordnes i god tid, så nu står der rosiner og hygger sig i procenter på køl.

001

De skal have lov at stå længe, for så senere at komme en tur under kniven og i noget af al den marcipan der skal laves til den skønneste, sødeste, knasende, velsmagende konfekt. Jeg si´r det bare; jeg er en haj, når det kommer til konfekt. Ingen pis. Dét kan jeg!

Jeg elsker den dag (eller de dage, hvis det griber om sig) hvor huset her forvandles til chocolatier-industri. Der skal brændes mandler, hakkes nødder, smages til med orange, mokka og Maraschino, trilles små fine kugler og laves store, vulgære træstammer, dyppes i fuldfed chokolade (ja, både hvid, lys og mørk), trækkes mønstre deri og drysses med krokant og bladguld.

Det er næsten som at være Willy Wonka for en dag, og jeg glæder mig. Bigtime!

Højt at flyve…

Morgenens lys afslører at vore lokale politikere er kommet ned på jorden. Nattens blæsevejr har givet valgplakaterne en god, gedigen snurretur omkring lygtepælene, så hvor de i går hang i de højere luftlag, er de nu kommet en meters penge over fortovene.

Dét er da politik i øjenhøjde.

tirsdag den 3. november 2009

Jeg skammer mig faktisk lidt…

over hvor plat min humor af og til kan være, men nu indrømmer jeg det alligevel. Jeg er faldet i en god, gammel film på tv lige nu, og jeg elsker den. Fandeme jo!

Jeg har elsket den siden jeg var barn, og selvom jeg prøver at gå udenom tv´et lige nu lykkes det ikke. Jeg er en regulær sucker når det kommer til den slags film.

Sorry! ;-D

mandag den 2. november 2009

Det´ jo en ren fest

Jæj! Efter at have undværet vaskemaskine i omkring 1½ uge, er en splinterny en af slagsen i dag blevet indviet.

Ikke nok med at den vasker som en drøm (for ikke at nævne at jeg ikke skal lægge tøjet i blød i vaskebalje, for så derefter at slå det mod en sten nede ved bækken. Mekanik styrer!!!), men den giver mig også besked når tøjet er færdigt.

Ikke sådan en anstrengende og vedholdende “beep! beep! beep! friggin´beep”-lyd. Nææh nej. Den spiller fil´me en lille happy-happy melodi for mig, for så´n lige at fejre at jeg ikke skal vaske i hånden mere.

Dét er da lige til at blive glad i låget af på en regnfuld mandag :-)

……….

(…nu krydser jeg så bare fingre, og håber at opvaskemaskinen kan blive repareret af Mr. Handyman en af de nærmeste dage. Dén døde nemlig for over to uger siden, og nu er hyggen altså forlængst gået af det der med at vaske op i hånden. Send happy thoughts!)

Tillykke til Karen!

I Klarbæks verden er der give-away, og hvis du ligesom jeg har et blødt punkt for hæklede flag, smukke farver og paddehatte i blød version så tag et smut forbi.

Karen Klarbæks Verden

Måske er du heldig… :-)

søndag den 1. november 2009

Tam-tara-tam-ta-tammmmm!

Så oprandt d. 1., og dermed også dagen hvor der skulle skrives sedler…

003 

og foldes og foldes og…

006 

Asta og Agnes indvilligede i at agere lykkens gudinder for en dag, med sorte heksenegle efter gårsdagens Halloweenudskejelser. Og fordi der var to lykkens gudinder, er der sør´me også blevet to vindere. Hvordan skulle man ellers vælge?

Agnes trak først, og den heldige blev

007

Tillykke til dig! :-)

Næste levende billede blev

009

Igen, tillykke! :-)

Nu må de heldige gå i tænkeboks, og sende mig adresse og præmieønske på mail´en der står i min profil. Og så håber jeg I kan væbne jer med lidt tålmodighed, for nu skal jeg jo først i gang med at lave præmierne efter jeres egne ønsker…

Sikke´n dejlig søndag :-)