Dagen i går blev brugt på at jule med pigerne. Egentlig skulle dette indlæg have været på i går, men mere presserende ting måtte ud.
Men vi julede, gjorde vi. Med pebernødder og brunkager (Karen Volfs, for bageriet er vi ikke nået til endnu), clementiner og… nåja, varm cacao. Uden flødeskum ;-)
Og med levende lys og hygge. Masser af hygge.
Og kreativt rod. Og tungen lige i munden.
Og fint papir, velourbånd, masser af glansbilleder og nemme former som alle kan være med til. Alt kan bruges til pynt, når bare det får en tur i lamineringsmaskinen bagefter.
I dag fortsætter vi hvor vi slap, for julehygge kan man ikke få for meget af :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar