fredag den 6. november 2009

Halvvejs

Jeg har haft svært ved at hækle og strikke i meget længere end fem minutter ad gangen den sidste tid. Min albue driller stadig lidt, men det er svært at holde sig helt fra pindene.

Med alt det gavegiveri der har været på det sidste er jeg travlt beskæftiget. Fantasien bliver voldsomt udfordret, for jeg nægter altså at sende tre ens pakker afsted til Gaver på vandring - men jeg skulle jo finde på “noget”, så i går satsede jeg – og det lykkedes!

001

Man skal åbenbart bare lave bittesmå ting, så er det hele ikke så uoverskueligt. Og idéen holdt, den blev præcis som jeg havde tænkt mig :-)

“Men hvad er det?”, spørger I. Tjooooe…

002

Kirsten Hüttemeier brugte skåneærmer, men dér er tiden løbet fra os. Nu er det mobilen der skal skånes, for i tasken kan der være trangt – det kan der i hvert fald i min, og det selvom den nærmest har kuffertstørrelse.

Derudover (og dét er det vigtigste!) skal man huske at ha´ det sjovt – og et hæklet mobiletui i lilla og gul skal nok få hævet et øjenbryn eller to ude i verden :-)

9 kommentarer:

Groovymama sagde ...

Lækkert, lækkert - og så lige i mine 2 yndlingsfarver....suk

Sille sagde ...

Nu melder jeg mig lige på banen som smuglæser af din blog. Og nu er jeg nødt til at give en kommentar med på vejen.

Den er da simpelthen super. Lige hvad jeg står og mangler. Nu er min mobil godt nok allerede så skrammet at det er for sent. MEn hvis jeg begynder at hækle nu, kan det være jeg er færdig når jeg får en ny....


Så jeg bliver nødt til at spørge, fordi en nybrgynder som mig må lige vide hvad slags garn og hvilken str hæklenål bruger man til den slags :)

KH

Kirsten sagde ...

Groovymama - Fedt at du kan li´ den. Jeg troede faktisk kun det var mig... :-)

Sille - Hollaop! Så er vi pludselig TRE der kan li´ den. Cool! :-)

Og hvodden den er lavet...? Altså, jeg er jo sådan en prøv-dig-frem-og-se-om-det-lykkes-type, så garnet er noget tilfældigt fra restekurven, og nålen er en str. 3.

Jeg starter såmænd bare med en rk luftmasker så det passer i bredden til min egen mobil, og hækler en rk fastmasker deri til bunden. Derefter er det bare lige op, i et mønster du synes er pænt. Ikke noget med at tage ud, bare lige opad indtildu når en størrelse der er passende.

God fornøjelse - og skriv bare igen hvis jeg ikke har været udførlig nok :-)

mette b sagde ...

Den er da for fed. Jeg er sikker på min mobil ville elske sådan en sovepose ;o)

Kirsten sagde ...

Hmm... Bare en skam at man ikke ved HVILKEN overraskelse der ender i ens postkasse, hva´ Mette? ;-)

Lis sagde ...

Dét er fannerme smart, Kirsten! Jeg tænkte også som Sille, at vi da skal have en tutorial på den??

Og ps. hvis vi nogensinde skulle mødes i den virkelige verden, så gir jeg sgu en gang sushi. Det skal du da ikke snydes for at smage. Og jeg er altså ikke fiskefan ellers.

Kirsten sagde ...

Lis - Takker, takker! Jamen, én ting er at kunne lave den, en helt anden er s´gu da at lave en tutoriel. Uff... men måske kaster jeg mig ud i at gøre forsøget i morgen.

Kommer faktisk helt bag på mig at der er andre end mig der kan lide den. Det var jo bare for sjov... :-)

Og jeg takker huleme ja til sushi-invite engang. Dét ville være i orden! :-)

mette b sagde ...

Jeg elsker sushi. Uden fisk. Vi har nogle skønne venner og de er vegetarer. Sammen med dem spiser vi vegetar-sushi. Det er helt fantastisk (og man slipper for den der fornemmelse af ikke-helt-død-fisk som jeg ikke er så vild med som åbenbart det meste af resten af verden...)

KH

Kirsten sagde ...

Se, dér tror jeg også jeg kunne være HELT med, Mette B :-)