mandag den 23. november 2009

Minder der er værd at gemme på

… skabes ofte ved juletid. Sådan har jeg det i hvert fald. Nogle af de bedste juleminder jeg har fra min barndom, er fra juletræsfesterne med min fars arbejde.

Han er betjent, og når december nærmede sig, vidste vi at det blev stort. Politiets juletræsfester kunne bare ikke toppes. Jeg husker det som at være med i noget magisk for en dag.

…kææææmpestort juletræ i Solsidehallen, smukt pyntet med bånd, kugler og stjerne.

…omtrent en halv milliard glade mennesker, der allesammen kendte hinanden.

…juleklip og flettede hjerter.

…verdens flotteste julemand, med verdens største slikposer til uddeling.

…tryllekunstnere der optrådte.

…Politiorkestret der spillede smukke julesalmer i en evighed.

…æbleskiver og varm cacao.

…glade mennesker med hinanden i hænderne omkring træet.

…mavepine af for mange pebernødder, vanillekranse, sodavand og røde pølser.

…“Nu´ det jul igen!” igennem hele hallen, op og ned ad trapper, og ud og ind på gangene.

Og to trætte børn der faldt i søvn på bagsædet af bilen, når mørket var faldet på, og vi vendte hjemad en frostklar aften.

Nu får jeg mulighed for at opleve det hele igen gennem andre øjne, for pigerne skal med morfar til juletræsfest på søndag. Dét er stort. Jeg bliver helt varm indeni :-)

3 kommentarer:

Unknown sagde ...

Hvem der bare var børn igen...

Kirsten sagde ...

Præcis, Christina :-) Faktisk havde jeg et splitsekund muligheden for at være med, for invitationen forelå - men det var alligevel noget de skulle ha´ lov at ha´ for dem selv. Bare dem og morfar :-)

Anonym sagde ...

Det lyder som om der er lagt op til en fantastisk dag for både børn og morfar. Dejligt for dem at få sådan en oplevelse sammen.