onsdag den 8. juli 2015

*Wroooum-wrooum!*

Nå.

For mere end en måned siden lovede jeg, at jeg ville skrive lidt om, hvordan det var at starte på nyt job dagen efter.

Så ved I dét. Jeg er åbenbart et lywsvin.

Jeg har ikke skrevet en skid. Jeg har heller ikke skænket det en tanke - så ikke nok med at jeg er et lywsvin, jeg er også en hjerteløs tøjte, uden tanke for de, der regner med mig. En af dem, der bare føjter omkring, kun med øje for det nye...

Åh gud, da. Skam med skam på!

.
.
.
.
.

Jeg skammer mig ikke. Sorry.

Jeg ærgres lidt - for jeg har da stadig alle gode intentioner, men... for pokker da; jeg havde jo glemt, hvor megen hjernekapacitet der skal bruges, når man starter op i noget nyt. Jeg skal forholde mig til køretid, borgere, praktikpladser, psykiatri, handleplaner, rusmiddelbehandlere, iPad-synkronisering, 800 nye kolleger, møder, engangsydelsesskemaer, udviklingsplaner, socialøkonomisk virksomhed, networking, virksomhedskonsulenter og-og-og-og-og....................

Jeg er s´gu pooped, når jeg kommer hjem. Men jeg er vild med det :-)

Jeg elsker at jeg er startet op på præcis den årstid der er allersmukkest, når jeg skal køre fra Herodes til Pilatus  Vejlerne til Saltum. Land og rige rundt, med udsigt til land, vand og by. Det er jo Jammerbugten, og det er dét vi har. Land, vand og by. Og ikke en helvedes masse mere. Men det er smukt, forblæst og sprængfyldt med farve og energi, når jeg kigger ud mens jeg kører. Og nu kender jeg snart min hjemkommune så godt som min egen bukselomme, for jeg har regnet det ud til, at jeg har kørt omkring 1.000 kilometer siden jeg startede.........

I weekenden tror jeg Søren får lov at snuppe førersædet, hvis vi skal nogle steder. Måske Vejlerne... ;-)