søndag den 31. maj 2015

Det er sent...

Sent at skrive. Sent at komme i tanke om bloggen. Igen...

Jeg har stadig ikke vænnet mig til, at skrive igen. Før i tiden var dét at skrive blogindlæg så naturligt som at trække vejret. Det kom bare; tankerne skulle ligesom ud gennem fingrene, før de var reelle, virkelige, håndtérbare.

Nu er det lidt mere anstrengt. Jeg skriver "lidt", og mener "meget". Jeg glemmer simpelthen den er her. I er her. Jeg er "her".

Jeg vil jo gerne. Det skal bare læres igen. Vedligeholdes. Trænes op - ligesom når jeg pisker mig selv til at løbe hveranden dag, selvom jeg slet ikke gider.....

I morgen bliver der garanteret noget at skrive om. Jeg starter nemlig på mit nye job - så hvis jeg kan holde øjnene åbne, når jeg kommer hjem, så kan det da være, vi er heldige at jeg magter lidt træningstid.

;-)

lørdag den 9. maj 2015

I overhalingsbanen...

Mens I lige kiggede væk et øjeblik, kom jeg til at negligere bloggen igen - allerede inden jeg rigtig var begyndt...

Sjit happens. Jeg skal jo lige vænne mig, ser I. Huske, at I er her. At jeg skal give lyd fra mig med mellemrum.

Nåmmen, ser I; jeg har jo haft travlt.Jeg har for eksempel sagt mit job op. Det der job, som stressede mig lige rigeligt, og som gjorde, at jeg løb meget, meget stærkt h.e.l.e tiden, og eleverede min puls og min respiration.

Til gengæld starter jeg lige straks i et nyt! *indsæt selv ekstatisk smiley efter behov*

Ellers havde jeg helt ærligt ikke haft modet til at sige det første op... Fem ugers karantæne er jo ikke ligefrem noget jeg går og drømmer om - så havde jeg skullet vente, havde jeg da gjort det. Nu er jeg bare heldig i stedet, og starter d. 1. juni i noget der

  • er tættere på
  • er lidt mere fleksibelt i arbejdstid
  • er knap så omskifteligt
...men til gengæld har lidt samme brugergruppe, og det er f***ing great! Dem er jeg nemlig lidt pjattet med; de socialt udsatte :-)

Jojo, vorherrebevares. Nogle er lidt småsære, drikker lidt rigeligt og bevæger sig i randområdet af, hvad "vi" synes er normal adfærd - men de er også meget ofte røvcharmerende, kalder en spade for en spade, og vil meget gerne have kontakt til nogen, der vil dem det godt.

Det vil jeg.

Lige om lidt skal vi lære hinanden at kende. Jeg glæder mig.