mandag den 29. november 2010

Nu´ det jul igen

Den store kasse med julepynt er fundet frem, og igen i år hersker der totalt anarki og stilforvirring i det lille hus langt ude på landet. Bare ét spørgsmål:

Hvor gør alle “Bo Bedre”-menneskene af deres adventsdekorationer af trylledej, for ikke at tale om mælkekartonsnisserne?

Mine står altså fremme…

005

Det fungerer fint. På dén måde kan de stå vagt ved kalenderpakkerne, så små pilfingre ikke lader sig friste i utide.

006

I julen er der bare ting der ikke må rokkes ved. For eksempel hænger de små håndsyede juletræer altid på dørkarmene. Som i “kan der bare ikke laves om på. Basta!”

008

Noget af det der til gengæld aldrig er det samme år efter år er adventsdekorationen. I år blev det til en lynhurtig og nem kitschudgave, men ikke desto mindre superfin.

1-2-3, med et par rådyr fra Netto, en stor kogle og en hæklet fluesvamp fra sidste år var basis på plads – og så lige en rundhåndet omgang plastickrystaller og bittesmå stjerner flettet af min mormor for mange år siden. Vupti! Adventsgejl extraordinaire.

009

En anden fast bestanddel herhjemme er min “candle in a saucer”-dekoration. Huh? Jojo, den er go´ nok. Jeg synes simpelthen den sovsekande er som skabt til formålet, så det er det eneste den nogensinde bliver brugt til.

010

012

014

 

 

 

 

 

 

 

Der er endnu ikke kommet pakker på ophænget, men vi når nok dertil før eller siden. Indtil da får det bare lov at pynte på den ellers hvide væg. Det er vist snart ti år siden jeg syede det, og dengang var meningen at der skulle være en pakke til hver dag. Dét gik over igen da Agnes kom til, for jeg har aldrig haft fantasi nok til at finde på 48 forskellige pakker. Nu er det bare lørdags/søndags gaver, men det fungerer fint. Faktisk endnu bedre, for så har pigerne noget at glæde sig til ugen igennem.

015

Måske er det i virkeligheden for tidligt med alt det juleri, men det er nu altså så hyggeligt. Især om aftenen og om morgenen med alle de levende lys der flakker lystigt i krogene.

Nåja. Og så glæder jeg mig til Disneys Juleshow. Der er længe, længe til…

016

Indlæg no. 1002 er vel også en slags jubilæum…

Jeg så slet ikke at jeg ramte de tusinde indlæg i mandags, men nu har jeg så i stedet valgt at markere det i dag. Med sne. Fordi jeg ikke rigtig har andre muligheder.

Her er vores indkørsel. I vores indkørsel er der lige p.t. fire børn (og Søren ude til højre) der har en vældig fest. De kunne nemlig ikke komme i skole i dag, for vi kunne ikke komme ud og skolebussen kørte heller ikke.

001

Og her er så en anden form for fejring. Det er Søren der har en vældig fest, da han hugger klampen i bund og tvinger bilen gennem snemasserne ind igennem haven… Vejen er en komplet umulighed, aber dann haben wir anderen metoden!

004

Og det der med lægebesøget i dag? Tjooeh, måske… Lige nu går det faktisk helt okay – og for at være helt ærlig, forcerer jeg altså ikke vejene for enhver pris. Så venter jeg hellere.

Happy 1002 postings!!! *Truuuuuuuuut…*

søndag den 28. november 2010

Mmmmkay…

Jeg er knap for ord. Både herinde og IRL. Hver gang jeg taler ender det i et hosteanfald, og jeg har svært ved at trække vejret ordentligt ned i lungerne af samme grund.

Kort sagt; jeg er energiforladt. Nu bider jeg i det sure ævle, og melder mig syg i morgen for at få en tid hos Doktor Dyregod. Han må kunne lytte eller kigge sig til en forklaring, for jeg synes jo lige jeg er sluppet af med den s**** halsbetændelse, altså.

Fik jeg sagt at det gør ondt hver eneste friggin´ gang jeg skal spise eller drikke? No? Jamen det gør det.

På plussiden må det jo kunne ses på badevægten før eller siden…

mandag den 22. november 2010

Status p.t.

  • er at jeg i dag har været hjemmefra i 11 timer
  • er at deraf var 1 time zumba, 2 timer kørsel og 8 timer arbejde
  • er at jeg tidsnød til trods har smurt 3 madpakker, vasket 2 børn og 3 maskinfulde tøj i dag – og de næste 2 står klar. Vasketøjskurve, altså…
  • er at der nu står 3 biler på minigårdspladsen, hvoraf kun den ene har vinterdæk på – og dét er lånebilen
  • er at vi nu helt officielt ikke længere tager Jagger ud uden rem på, efter at han i dag har jagtet rådyr i en bekendts indhegninger
  • er at jeg er fredagstræt på en mandag
  • er at jeg ville ønske jeg havde haft tid og overskud til at køre til Odense i weekend´en…
  • er at jeg stadig ikke har et værksted på arbejdet, men i stedet en hulens masse flyttekasser, depotrum og bare så´n generelt kaos
  • er at jeg vel egentlig burde nå at gøre hele hytten ren inden julepynten skal op i weekenden
  • er at chancerne for dét er lig nul
  • er at lige nu – i disse dage – er dette utvivlsomt Verdens Kedeligste Blog

Jeg skal nok komme igen når der er mere ro på. Lige nu kører jeg i wroom-wroom-mode, og kunne egentlig rigtig godt bruge et par tøf-tøf-dage.

See you on the flip-side.

søndag den 21. november 2010

Nogle gange…

når en weekend ikke er lang nok til at muge ud for resten af ugens udskejelser, har jeg svært ved at se idéen i at få hunde. Og børn. Og mand.

Med et hjem med hundehår, gymnastiktasker, strikkenet, skoletasker, madkasser, Build´A´Bear bamser, beskidt nattøj, sure sokker, reklameblade, tomme kuverter, plasticposer, halstørklæder, krummer, sodavandsflasker, dukketøj, dvd-film, Camp Rock bøger, vinterstøvler, tyggeben, hundefløjter, WII-motes, jord og sand spredt med rund hånd overalt… hvem har så tid til at holde det pænt, rent og ryddeligt?

Ikke mig.

En ikke-julet jul

Jeg er så småt gået i gang med julepynten. I år skal der knald på farver og mønstre, for jeg har altså svært ved at hive mig op til nisser, guldglimmer og halmfigurer (okay, indrømmet: de sidste har jeg aldrig ejet).

Jeg ved ikke helt hvad vi skal kalde stilen, men tror den står på et hint af fjerne, eksotiske himmelstrøg, blandet med naivisme i år…

001

Farveglæden er ikke til at komme udenom, i hvert fald.

Når jeg engang er færdig med at brodere, skal hjerterne have syet bagside på og fyldes ud med pladevat. Jeg tror de bliver rigtig fine, både på træet juleaften og rundt omkring i kroge og vinduer hele december måned.

Hip hurra for filt og dmc-garn!

lørdag den 20. november 2010

Introducing… Tater Salad!

Jeg ved ikke om du kender Ron “Tater Salad” White..?! Det gør jeg. Ikke sådan personligt of course, men han er ikke desto mindre inviteret ind i min stue fra tid til anden. I dag har han været her en del.

Hvordan han fik sit “Tater Salad” kan du se her, og ligesom med så mange andre historier bag mere eller mindre kulørte tilnavne er det ikke en kedelig beretning.

Hvis du kune lide dén røverhistorie er der mange flere, både korte og lange, at finde rundt omkring på indernedded. Den næste her er bare én blandt rigtig, rigtig mange platte beyond belief – men det gør den ikke mindre morsom!

fredag den 19. november 2010

En sand vrimmel

I disse dage arbejder min hjerne på højtryk. Der hvirvler nye idéer frem, og gamle tages op igen. Alle med henblik på arbejde og kreativitet, for jeg skal være innovativ og have fingeren på pulsen når det kommer til de mennesker jeg skal have ind på værkstedet fremover.

Ikke sådan forstået at alt hvad jeg griber fat i skal være det hotteste hotte og helt oppe i tiden, men sådan forstået at jeg skal finde ud af at arbejde ud fra hvad de deltagende kan, skal og vil arbejde med og ud fra.

Det er en sand vrimmel af tanker. Heldigvis husker jeg at notere, for der er fileme meget at holde styr på.

Jeg tror jeg skal i gang med et par af småprojekterne i aften til en god film. Måske dét kan holde mig vågen ovenpå de fire timers søvn jeg fik i nat.

Jeg tænker utraditionel og eklektisk julepynt. Kanske…?

Volfedt!

Vi var lige en lillebitte smule til koncert i går, hvis det skulle have forbigået din opmærksomhed.

Det. Var. For. Fedt.

Jeg troede helt naivt i starten at det ville blive semidårligt, fordi jeg er “vant” til at se Volbeat i mindre omgivelser. Jeg tog fejl.

Drengene er entertainere af karat, og de har en regulær fest når de står på scenen. De brænder langt ud over scenekanten, og det smitter af på publikum. Og det smittede af på mig.

Der gik ikke lang tid før jeg jeg måtte overgive mig, og selvom jeg aldrig kom helt ind i moshpit´en alligevel var jeg i hvert fald i periferien af den. Nok til at jeg fik de obligatoriske 2-3 glas fadøl ud over mig og nok til at jeg mere eller mindre konstant kunne dufte sjov tobak i nærheden. Rygeforbud eller ej, så er der vel altid nogen der “kommer til” at tænde en smøg – eller noget der minder om.

Musikken var selvfølgelig eminent. Sceneshow og set-up helt i top. Lydkvaliteten superb. Decibelniveauet på max. Og stemningen fantastisk!

Og ligesom hos Misse Møhge er der altså noget over ham Poulsen. Han drager…

poulsen

Åbenbart i en grad så jeg ikke selv kunne styre det. I hvert fald lød det fra Søren bagefter, at han reelt havde været i tvivl om han fik mig med hjem igen. Jeg har så stået og lignet en komplet idiot hver gang hr. Poulsen var nogenlunde tæt på – og jeg indrømmer blankt: Hvis jeg en dag får chancen, så tror jeg s´gu jeg slår til! As if. Eller nå´ed…

Hvis du skulle få chancen, så tag afsted til en af koncerterne. Du fortryder ikke. Jeg garanterer. Det er en flok yderst kompetente (og potente) unge mænd der indtager scenen – og med risiko for at komme til at lyde småvammel, så er der eye-candy i rå mængder.

Det er slet ikke til at stå for.

tirsdag den 16. november 2010

Moshpit, here I come!

Jeg kan næsten ikke vente til koncerten i overmorgen… men for filan, hvor bli´r fredag altså hård at komme igennem.

Se selv; det er altså seriøse hardrockere jeg skal i selskab med torsdag aften!

jørn-else

Så bli´r det vist ikke mere wock´n´woll…

mandag den 15. november 2010

Hvad hovedet er fuldt af…

Hollaop, hvor bli´r man altså træt i sit bette hovede og temmelig omfangsrige korpus af sådan en mandag.

Det er S V Æ R T at starte som ny på en arbejdsplads, og først skulle forholde sig til fire timers teammøde om alle teamets klienter, for så bagefter at skulle rode, regere og træffe beslutninger omkring dét der skal ende med at blive mit værksted.

Vi taler både rent praktisk, i form af at træffe beslutninger omkring hvilke håndværkere der skal ind over og i hvilken rækkefølge. Vi taler økonomisk, for budgetterne skal jo også overholdes. Vi taler logistisk, for hvad skal flyttes ud for at håndværkerne kan komme til – og hvad skal ind, for at klienterne stadig kan benytte værkstedet? Og sidst, men absolut ikke mindst, taler vi fremtidsvisionært; hvad skal der til, hvad får vi brug for, hvilke hensyn skal der tages og hvor meget skal vi gabe over?

Jeg kørte direkte fra arbejde til zumba. Dét var godt. Fysisk udfoldelse til glad musik var lige hvad jeg havde brug for, ovenpå en lang dag med tankevirksomhed.

Og nu mangler jeg vel egentlig kun de tre K´er for at gøre dagen komplet.

Kys, kaffe og korssting.

søndag den 14. november 2010

Rip-off

001

Jamen, det er ikke spor originalt, jeg ved det godt. Det er faktisk lidt det samme som at stjæle med arme og ben, når man lader sig kraftigt inspirere – men ingen gør det altså så godt som folkene bag Subversive Cross Stitch, så nu gør jeg dem nummeret efter.

Det er jo nemlig snart det-der-du-véd-nok…

Dementi

Hm.

Det ser ud til at mit banebrydende, politisk ukorrekte broderi har lange udsigter. Det vil altså ikke lykkes for mig at få det sat op så det ser ordentligt ud.

Nu sylter jeg det på ubestemt tid. Mange ting kan jeg leve med, men ikke rodede opsætninger.

Men lige pludselig, så lykkes det. Engang.

Overspring. Og lidt blær…

Fik jeg forresten sagt at der nu kun er fire dage til koncerten?

Okayokay så. Det er da uden tvivl det hårdeste nummer på albummet. Jeg indrømmer det blankt. Men det er også ét af de fedeste - når bare man vænner sig til det ;-)

Når det pludselig bli´r rigtig hverdag igen…

er det en fordel at være velstruktureret. Jeg kan se på vores hjem, at det er utrolig lidt jeg har været hjemme i de lyse timer den forgangne uge, så i dag er jeg Praktiske Gris.

Der vaskes, lægges sammen, ryddes op og gøres ved – og om lidt forsøger jeg at lægge en madplan for ugen der kommer, for helt ærligt: Vi har levet af junk den sidste uge. Hurtig, nem halvfabrikata. All day, every day. Dét bliver man altså hurtigt træt af, skulle jeg hilse og sige.

Heldigvis er der lang tid tilbage af søndagen endnu, så jeg skal nok nå en del af det der trænger. Og jeg skal vist også nå at se nærmere på det program Mette henviste til tidligere i dag. Det virker nemt og brugervenligt, og det kribler allerede i mine fingre for at få diverse billeder og tekst smidt ind i det. Idéer er der nok af, det er bare tiden det kniber lidt med.

Dette her? Det var vist mest en overspringshandling…

lørdag den 13. november 2010

Jeg er her endnu…

Jeg er bare brugt ovenpå den første uge på job. Jeg har haft masser at fortælle om, men overskuddet har været i minus og søvntrangen i plus.

Men det er dejligt! Jeg er i dén grad blevet kastet ud på dybt vand, og har nu taget de første, famlende svømmetag ind mod sikkert land.

Ikke meget er blevet som jeg havde regnet med i det nye job. Jeg havde regnet med at skulle ind på et eksisterende syværksted og bare “i gang” med det samme. Jeg havde regnet med at det træ-/snedkeriværksted der lå ved siden af var lidt udenfor mit domæne, men at jeg kunne benytte det til maleri og deslige når trangen kom over os.

Øhmm, det blev så lige lidt anderledes dér.

Nu er syværkstedet inddraget til psykologkontor p.g.a. pladsmangel – og i stedet råder jeg over et snedkeriværksted under ombygning. Maskinerne står for at skulle ud, og over den næste tid skal jeg så have et rengøringsfirma, et par malere, nogle gulvfolk og “de små grå” sat i gang, når jeg skal til at indrette fra Nulpunktet. Der skal tages stilling til hensigtsmæssig belysning, møblement, opbevaringsmuligheder og grundlæggende behov i et kreativt multiværksted.

Hep!

001

De første fire dage her har jeg været fuldstændig støvbelagt på udenpå og indvendigt af at gå og rydde op og rydde ud i værkstedet. Ud over alle de infomøder jeg har skullet til, er min tid nemlig gået med en spæd start på indretning af værkstedet – og for catan, der er et pænt materialelager, altså. Det er opbygget over mange år, og det er O M F A T T E N D E. Som i kæmpegigantiskmegamonster stort.

I have died and gone to krea-heaven!

Og så er der så mange søde, imødekommende og gennemført rare mennesker derude. All good people, både personale og klienter. Og ingen af dem vil jeg gå nærmere ind på her, af hensyn til personlivets fred og hvad har vi. Det forstår I godt, det ved jeg.

Jeg tror det bli´r så godt…

Og ved I hvad? Nu vil jeg nyde det er weekend!

tirsdag den 9. november 2010

One down…

A whole heap to go!

I dag var første dag på det nye job – og det bliver godt, kan jeg godt fortælle jer.

Jeg er allerede blevet en hel masse klogere, og har på kursus i dag fået genopfrisket viden om personlighedsforstyrrelser en masse. Ord som borderline, skizotypal, dependent, antisocial, paranoid, ængstelig og histrionisk fløj gennem luften i en rasende fart, og det var bare med at hænge på så godt man kunne!

Og når jeg får lidt mere luft og overskud (tak, halsbetændelse) skal jeg nok fortælle mere, men det bliver ikke i dag for nu er jeg brugt.

Men jeg glæder mig til i morgen…

mandag den 8. november 2010

Whoop. Di. Friggin´. Doo.

Jeg gav alligevel op i går. Endte med at sove på sofaen, kun for at vågne til aftensmaden, og for at gå i seng igen kl. 21.20.

Et hurtigt besøg hos lægen i dag sagde “halsbetændelse”. Både til mig og Asta. Det bette pus er hårdt ramt, og nåede til og med at besvime i lægens venteværelse mens recepterne blev udskrevet.

Jeg har det egentlig okay selv, men takkede ja til at blive tæppebombet med penicillin fra alle retninger.

Det er jo i morgen, for hulan…

søndag den 7. november 2010

Overskud på klods

Jeg slæber mig igennem en laaaaangsom, søvnig søndag her.

Jeg. Er. Så. Træt.

Jeg er dvask, har ondt i halsen og er helt igennem ugidelig, men det nytter ikke noget. Jeg starter på arbejde i overmorgen og jeg nægter at rage nogen som helst form for dårligdom til mig nu. No friggin´ way.

Jeg vil ikke give efter, så i stedet for at bruge min søndag på at tage en flertimers morfar på sofaen, har jeg nu mønstret et overskud der slet ikke eksisterer. Jeg holder mig gående, bager müslibarer til madpakkerne og hopper lige straks ombord i vasketøjet.

Det er på klods, det overskud. Jeg aner at det bider mig i røven lidt senere i aften.

Resten af familien har legeaftaler, spiller Nintendo, X-Box og what-have-you. De hygger i sofaen, og det skal de have lov til. Jeg er bare lidt bange for at sætte mig derovre sammen med dem.

Men i morgen; dér sover jeg når de andre er afsted!!!

lørdag den 6. november 2010

Lektielørdag

Jamen, sådan er vilkårene jo. Når man ligger syg det meste af en uge, hober det sig op.

Således endte det nu med at begge piger sidder en lørdag formiddag med alle bøgerne fremme, og slaver sig igennem 5-7 sider matematik og ditto dansk. Stakkels Asta har endnu ikke fundet ud af hvor meget historie, natur/teknik og engelsk der eventuelt er ved siden af…

Heldigvis har vi i en weekend muligheden for at dele det op i overskuelige bidder, så om lidt holder vi fri.

Eftermiddagen er helliget en tur østpå, for jeg trænger voldsomt til en omgang “klip og farv” inden jeg starter på job tirsdag – så nu har Svigermor inviteret til eftermiddag på salonen, med efterfølgende aftensmad.

Det er ikke så ringe en lørdag endda.

fredag den 5. november 2010

Åååårh…

Nu er det ved at blive helt virkeligt. I dag fik jeg tilsendt en plan for hvad jeg skal på jobbet i løbet af den første uge – og nu er det allerede tirsdag om fire dage!

Århmanner!

Sommerfuglene melder sig nu…

Jamen, det SKAL vel ikke være politisk korrekt for at være morsomt. Vel…?

Det håber jeg altså ikke. Jeg pønser på endnu et broderi, og det er altså alt andet end. Politisk korrekt, altså.

Men jeg synes fandeme det er sjovt!

*indsæt selv spændende cliff-hanger musik her. Måske med egyptiske undertoner, for temaets skyld…*

Tøhø.

torsdag den 4. november 2010

Fred med ro på

Jeg har huset for mig selv lige nu. Bare i et par timer.

Det er faktisk helt underligt, efter hvad der virker som en evighed med syge børn hjemme. Men dejligt. Åh, så dejligt.

Jeg lusker rundt og ved ikke helt hvad jeg skal gøre af mig selv, så jeg flytter lidt bunker, kræser om maden og ser lidt tv. Absolut ikke nogen fuld udnyttelse af alenetiden.

Men skønt. Åh, så skønt…

Så let som 1-2-3…

var der sat 1-2-3-4 indrammede broderier til salg på Amio.

003

005

006

008

Den nederste er ikke nylavet. De af jer der har læst med gennem nogen tid, kan måske mindes at have set den før – og den opfyldte sit formål for mig. Det var en påmindelse om at huske de ting der gør mig glad; en kilde til inspiration og omtanke. Nu håber jeg den måske kan gøre det samme for andre.

Jeg synes selv de er blevet rigtig gode, og er såmænd også allerede i gang med flere.

Det gør mig nemlig glad. Passende, ikke sandt?

onsdag den 3. november 2010

Flere småbitte sager

…både i korssting:

002

004

…og i petit point:

001

003

Når de lige har fået det sidste finishing touch, bliver de sat til salg på Amio. Så får vi se om jeg er alene om min humor…

En dårlig byttehandel

Jeg stod op i morges til ét stk død undulat. Nu har jeg i stedet to grædende pigebørn.

Virker dét fair?

tirsdag den 2. november 2010

Den tåler gentagelse…

Og desuden kræver patienterne det, så igen i dag står menuen på Husets Kartoffelsuppe.

005

Om det overhovedet er til at se det på billedet for damp, står hen i det uvisse – men det er altså kartoffeltern, porreringe og løgbåde der ligger i bunden af gryden og småbruner.

Nu er de så lige dækket med en god, kraftig grøntsagsbouillon og skal have lov til at stå og hygge sig i omkring et kvarter.

Derefter en tur med stavblenderen, en sjat fløde 18%, lidt salt og peber, og så for svag varme i yderligere 5 minutter.

Imens steger jeg bacontern, klipper purløg og varmer grove brød. Og så er det snart velbekomme!

Det er efterårsmad af den gode og nemme slags, og dét kan vi lide!

Småbitte sting

Mens jeg alligevel bruger det meste af min tid i sofaen med The Penicillin Sisters, kan jeg vel lige så godt fortage mig lidt. Faktisk kan jeg jo ikke lade være.

Lige nu blev det så korssting. Hvorfor? Fordi det er nemt og hyggeligt, fordi materialerne var hjemme og fordi jeg havde et par citater i hovedet der måtte ud.

Det første endte sådan her – og er stadig ikke hverken presset eller monteret, så bær over med mig…

001

002

Det er altså småtterier dette her. Kronen er lige omkring 1,5x3,0 cm stor.

Men det er intet i forhold til det jeg nu er i gang med. Jeg kastede mig over petit point i stedet for korssting – men så har jeg altså også lagt beslag på sofaens mest oplyste hjørne, for ellers ender det i noget ged (OMG. Er jeg nu kun få skridt fra læsebriller, ginseng-tilskud og stavgang???)

004

003

Der kommer flere til, det er jeg sikker på. Det er cirka verdens hyggeligste tidsfordriv med nål og tråd.

Hop selv med på vognen, derude! Dette her er i hvert fald noget alle kan finde ud af – og det er så sjovt at kombinere de gamle håndarbejdsdyder med et humoristisk twist. Jeg elsker det!

mandag den 1. november 2010

Hip hurra fordi…

…der nu kun er en uge til jeg skal starte på nyt job!

…jeg ikke skal på kommunens job-kursus længere!

…der er dobbeltafsnit af House på tv i aften!

…pigernes penicillinkure virker!

…jeg ikke har skullet dele brusebad med en stor, klam, sort jagtedderkop i dag! (for adforhelvede, hvor er det altså en klam fornemmelse, at mærke sådan en satan kravle ned over øjet og ud på næsen når man tørrer sig efter badet…)

…det snart er det-dér-stadig-forbudte-ord-men-det-handler-om-glimmer-grisebasser-godter-godhed-og-gaver!

…jeg er omgivet af dejlige mennesker!

…jeg måske kan få tid til lidt sy-tid i morgen!

…jeg er ved at være helt med på A L L E zumbarutinerne, og ikke længere ligner en komplet idiot!

…jeg har været så heldig at få to smukke piger der gør mig blød om hjertet og stolt med stolt på!

…vi (endnu) ikke har haft efterårsstormskader!

…jeg har både friskbagte peanutcookies og müslibarer i skabet (men kan holde mig nogenlunde fra dem)!

…jeg er gift med en komplet tåbe, der får mig til at le højt og inderligt. Hver dag!

…der er så meget i denne verden der gør mig glad, lykkelig og tilfreds!