onsdag den 30. september 2009

Men jeg er da pissesmart…

med en af Sørens gamle militær-uldsokker, afklippet og tilpasset albuen.

005 

Not??!

(Hunden? Han sneg sig med på billedet, for han mener bestemt at en fremadstrakt arm må være lig med kæleri. Det har vist sig at være mindre end hensigtsmæssigt når jeg sidder i sofaen med armen i hvileposition…)

Så blev jeg så meget klogere

Jeg har aldrig tænkt over hvor skidelidt der er at tage sig til med kun én arm i brug. (Lektion nr. ét!) Needless to say har jeg aldrig haft brækket armen eller noget – og det er jeg ikke ked af, skulle jeg lige hilse og sige.

Jeg savner at kunne bruge begge arme på én gang, og jeg har s´gu kun været i udu i knap to uger. Langt det meste af den tid har jeg gjort det så småt alligevel, men dét var så ikke nogen succes. (Lektion nr. to!)

En god ting der er ved at maskineriet ikke kører som det burde, er at idéerne kommer tifold. (Lektion nr. tre!) Alle de ting jeg ikke kan, vil jeg helt vildt gerne. Jeg går rundt med idéer om patchwork, collager, malerier, strikketøj, veste og kjoler til ungerne, broderier, dekorationer til stuen osv. osv. osv. Og jeg kan ikke!

Nøiih, som det bli´r godt når jeg kan igen…

tirsdag den 29. september 2009

Nåmmenaltså…

Ét styk nål i arm vel overstået. Nu skal jeg så bare finde ud af hvad jeg skal bruge resten af dagen på…

Jeg har indkøbt fire glittede blade. Det ene jeg plejer og tre mere jeg næsten ikke ville stå ved inde hos købmanden. Jeg tror bestemt jeg bliver en lille smule dummere af at læse dem (no offence til dem der ææælsker den slags – det er bare ikke mig).

Til gengæld er jeg sikkert klar på en hurtig pop-quiz i kendte og kongelige i aften ;-)

mandag den 28. september 2009

Nu skal dette her ikke udvikle sig til en jammerblog…

men jeg bliver simpelthen nødt til lige at rase ud – og her kan jeg gøre det frit.

Jeg er træt af den skide albue! Faktisk er jeg træt af hele venstre side, for mens albuen har gjort edderpikkename nas, har jeg spændt i arm og skulder, for ikke at komme til at gøre noget “forkert” med albuen. Resultat: Myoseramt side.

Nu har jeg fået endnu en aftale i hus med Doktor Alvidende og hans nåle, og aftalt med ham at jeg skal blive hjemme fra arbejde i morgen så røvarmen kan få ro.

Men jeg keeeeder mig. Jeg kan ikke strikke (og sniger jeg mig alligevel til at prøve i 10 minutter kan det mærkes. Bigtime!), jeg kan tømme ½ opvaskemaskine ad gangen, lægge en brøkdel af det tøj sammen som bare h.o.b.e.r sig op, vande en blomst eller to (de er alligevel snart visne, so what the hell…) eller prøve at aktivere en lille lort på 16 uger. Dét er der da så alligevel lidt sjov i ;-)

Men ellers ser jeg fordummende tv. Mest fordi jeg ikke har fået købt et blad eller to. Og så sidder jeg og glor i sofaen på den plads jeg ellers aldrig bruger. Ja, jeg er vanedyr og sætter mig altid samme sted, men nu ikke mere. Dér er nemlig ikke hvile til armen. Røv!

Røv. Røv. Røv.

Jeg håber nåle og massiv hvile virker, for jeg har simpelthen ikke tålmodighed til det her.

søndag den 27. september 2009

Ssshysh! Der knyttes…

Asta har sat sig for, at med ny hund i huset må far også ha´ en ny snor til fløjten. Dén hænger nemlig altid om halsen når hunden(e) er med ude, i tilfælde af at de (læs: Jagger) skulle blive momentant døv ved synet af rådyr, kat eller andet sjovt.

Søren har faktisk længe plaget mig om en ny snor, men nu tager Asta over. Hun kan nok godt se det har lange udsigter… Hvis det ikke er armen det er galt med, så er det motivationen. Jeg indrømmer det blankt. Udsigten til lige omkring 1 meter macramé tænder mig ikke!

Hun synes til gengæld det er hyggeligt :-)

008009

Og nogle timer senere (og jo, der har været pauser. Det er jo ikke sweatshop-style vi kører her!) ser det sådan her ud:

003

Men tys! Det´ en hem´lighed ;-)  

Succes!

001002

Tænk engang… Jeg huskede dét med æg og jakkelomme i dag ;-)

lørdag den 26. september 2009

Mismatch

001

Når man selv får lov at bestemme, skal strømper ikke nødvendigvis være ens…

Heldigvis var strømperne næsten færdige inden albuen tog magten – og den skal s´gu ikke bestemme og jeg kan hæfte ender, så det gjorde jeg altså for nogle dage siden.

Nu har tøsen nye strømper på, som passer sammen. Næsten.

Velkommen hjem, lille ven

002

003

007

Nøj, hvor er det altså hårdt, sådan at få et nyt hjem ;-)

Velkommen til, Rubuster (jaja okay, så har jeg åbenbart stavet forkert indtil nu, for det staves altså med “u” på stamtavlen). Vi elsker dig allerede :-)

fredag den 25. september 2009

Farver man bli´r glad af...

finder du lige her. Og de kan blive dine, hvis du er heldig :-)

Hønsepasserlærdom

*Note til selv!* Husk når du har puttet et æg i jakkelommen...

Ro på

Jeg er tilbage på arbejde i dag. Det sagde jeg jo jeg ville.

Nu ser jeg frem til en stille dag med to skønne drenge, og en albue der skal passes på. Det skal nok gå.

Jeg kan jo starte med at skrabe lort af ude i hønsehuset, for dét skal alligevel gøres med højre hånd ;-) Og så er de høns så hyggelige, så jeg sagtens kan få en halv times tid til at gå med bare at betragte dem og hygge mig med dét...

torsdag den 24. september 2009

Mens livet stryger forbi…

glemmer man af og til de små ting der gør én glad. Jeg er flov, for jeg har helt glemt at vise jer én der gjorde mig rigtig glad…

Jeg var så heldig at blive udtrukket som vinder hos Nina – så midt i badeværelsesrod, børnefødselsdagsforberedelser og “alt det andet” fik jeg en pakke med posten.

Jeg troede dette her ville blive min favorit. Det var dén variant jeg ønskede højst, da Nina spurgte.

004

Jeg tog fejl. Det blev dette her :-)

003

Jeg elsker det lidt grove i teksturen, og jeg elsker at det ligesom falder lidt til den ene side pga den store knap og den lille ekstra “flap” der går ud under armbåndet.

Faktisk var jeg så heldig at få et tredie armbånd også, men det må I vente med at se til en anden dag. Jeg kan ikke holde armen stille nok til et tredie photoshoot.

Tak, Nina! :-)

Jeg elsker Bloglandia!

Jeg overgiver mig!

Jeg har meldt mig syg i dag, ovenpå gårsdagens akupunktur. Jeg har indset at denne her s**** albue ikke bliver bedre hvis jeg ikke holder den bare lidt i ro. Nu har jeg døjet med den i omkring ni dage, og det bliver lissom ikke bedre af at jeg ignorerer det.

I morgen er jeg dog tilbage på pinden igen. Det skal jeg bare. Vi er en smule ramt af mandefald på jobbet, og jeg har et døgn der venter i morgen. Dét vil jeg ikke være bekendt at andre skal kaldes ind for. Jeg kan jo godt, jeg skal bare holde armen i ro imens.

Men i dag gør jeg intet. Jeg sætter mig med hænderne i skødet, kun undtaget af de øvelser Doktor Alvidende ordinerede i går, og så venter jeg. Og håber.

onsdag den 23. september 2009

AV for catan!

Nu har jeg leget nålepude for en dag. Doktor Alvidende gav mig en omgang akupunktur i den onde albue – og jeg er sikker på at det sikkert er vældig godt for noget, men lige nu synes jeg altså bare det gør mere ondt end før.

Røv og nøgler!

Nåårh, lille mand…

Robuster kom på besøg i går. Nu har vi nemlig bestemt os, og han flytter ind lørdag morgen :-)

Den lille stakkel blev snuset til, jagtet rundt, humpet i vildskab og rågeneret af det store dorske drog vi kalder Jagger. Alt sammen i forsøget på at blive venner, men så sandelig også fordi den store lige synes det er på sin plads at markere fra dag 1 hvem der bestemmer herhjemme!

021

Da den store blev lukket ud faldt der ro over det hele igen, men da havde de vist også “nydt” hinandens selskab i et par timer. Lillemanden faldt i søvn under sofabordet, og mon ikke han har nydt freden…

025

Jeg bliver så glad, så glad…

af alt dette her gavegiveri!

Surprise nr. 2 er på vej med PostDanmark i dag :-)

002

Hvad er der indeni, spørger du? Æbler…

tirsdag den 22. september 2009

Her kommer jeg

Sådan her går jeg ud i verden i dag; voksen og nydelig.

017

Og ja; billedet er vildt overbelyst. Og nej; jeg har ikke fået sat hår endnu. Og jo for fanden; jeg trækker da maven helt vildt ind mens jeg trykker på udløseren!

Nåmmenaltså. Voksen og nydelig, ´ing? Så kig ned engang…

018

;-)

mandag den 21. september 2009

*Tænketænketænke…*

Jeg laver “positiv kontra negativ”-lister inde i hovedet i dag. Søren har længe sunget for en hund mere i huset, og jeg har sat bremsen i. Jeg er rigtig, rigtig glad for ham vi har, men éen mere??????!! Njaaaarh…

Nu tog vi så alligevel ud for at kigge i går eftermiddags. Der var kommet noget konkret på bordet, og “man” kan jo ikke være bekendt bare at sige nej, uden at vide hvad “man” siger nej til, vel?

We got trouble…..

Han hedder Robuster, er knap 15 uger gammel, og er en hønsehund. Og for catan da osse, hvor er han dejlig.

Nu kan jeg mærke at jeg er ved at overgive mig, men der er mange ting der skal overvejes færdig først. Økonomien, tiden, rengøringen, ungerne, Jagger, arbejdstiderne osv. osv. osv.

Men jeg skulle tage meget fejl, hvis vi ikke ender med at være en hund rigere i husstanden når vi kommer til lørdag. Søren og pigerne er tabt, og jeg er letpåvirkelig ;-)

Her er æblet. Bid i det!

Og det gjorde jeg så, selvom det var surt.

Jeg ringede til lægen i morges, ovenpå en uge med en arm der gør nas! Min venstre arm (heldigvis) er noget nær ubrugelig, og Doktor Alvidende siger det lyder som tennisalbue.

Nu har jeg en tid hos ham på onsdag. Det lyder som noget der involverer akupunktur og vrid lige der hvor det gør allermest ondt. Fedt.

Smitter sådan noget via nettet, for så går jeg s´gu cold turkey??!

søndag den 20. september 2009

Ta-daaah!

Surprise nr. 1 mangler lige en ramme i A4-størrelse og et sort passepartout, og så er den på vej med PostDanmark.

002

Hvorfor? Fordi den (forhåbentlig) glade modtager er vild med Eddie Izzard, og forklaringen kommer her:

De sølle rester

001

De var fandeme go´e… :-)

lørdag den 19. september 2009

Jamen altså...

Lørdagsaftensflimmerkvaliteten var i top. Need I say more?

Lækkerlørdag

Jeg bager verdens bedste brownies i aften. Billeder kan I ikke få, for de står i ovnen lige nu, og her dufter himmelsk! Opskriften derimod, dén kan I godt få. Brownies´ene tager ingen tid at lave, så hvis I har ingredienserne hjemme kan I have lidt til lækkermunden om en lille times tid. Velbekomme :-)

100 g god, mørk chokolade
200 g sukker
160 g smør
80 g mel
2 æg
1 spak cacao
1 tsk vanillesukker
1 tsk kanel
2-3 spsk Nescafé
150 g valnøddekerner

Rør smør og sukker godt sammen mens chokoladen smeltes. Rør den i sammen med æggene. Bland mel, kanel, vanillesukker, cacao og Nescafé, og kom det i dejen. Knus/hak 75 g valnøddekerner og rør dem i.

Smør og rasp en lille bradepande. Kom dejen i, og drys med resten af valnødderne (hele). Bag ved 180 grader i 30-35 minutter.

Skær i passende stykker og *Uhmmmmmm...!*

Karma-dogme

"At gøre godt for andre, gør mig godt." (Citat: Mig)

Jeg har allerede givet mit fine Noro-halstørklæde væk til min svigerinde, bare fordi jeg kunne - og hun blev glad :-)

Nu har jeg udset mig tre mere der skal gøres glade i den kommende tid. Update følger...

onsdag den 16. september 2009

Tankespind

Da jeg startede på det her blog-noget, for omkring 15 måneder og 445 indlæg siden (jowjow, jeg har tjekket med arkivaren), vidste jeg ikke rigtig hvorfor.

Om det var fordi “alle andre gjorde det”, fordi jeg gerne ville lære lidt mere om inderneddeds forunderlige verden, om det var en måde at udstille mig selv og det jeg går og nørkler med, eller om det bare var fordi jeg havde brug for at skrive noget mere.

Jeg er stadig ikke sikker på hvorfor jeg gjorde det. Dengang. Måske var det en blanding af det hele, og måske var det noget helt, helt andet der egentlig fik mig i gang. Jeg er usikker…

Nu gør jeg det fordi det er sjovt. Jeg gør det fordi det får mig til at slappe af; fordi tankerne flyver, og med dem flyver fingrene hen over tasterne uden jeg egentlig behøver anstenge mig synderligt.

Selvfølgelig bliver det noget vrøvl af og til, og selvfølgelig er der allerflest af den slags inlæg der egentlig er ganske uvedkommende for alle andre end mig selv. Der kan vel for fanden ikke være mange der er interesserede i om jeg parrer sokker eller vander blomster på en tirsdag. Men det er ligegyldigt.

Jeg tror jeg er kommet til den konklusion at dette her er mit “helle”. Lige nu, i hvert fald. At der så er nogen der gider læse med, og en gang imellem give et indspark i form af en kommentar – ja, det er bare icing on the cake :-)

Faktisk blev jeg helt overrasket i går. Den første “faste læser” havde meldt sig. “Huh??!” Jeg ved da godt at der er et par stykker der dukker op herinde med jævne mellemrum, men… fast??! Kan mine skriblerier om løst og fast på landet virkelig være så interessante/hyggelige/sjove/tåkrummende *indsæt selv flere muligheder – evt. i kommentarfeltet. Blink-blink! ;-)* at folk vender tilbage. Sejt!

Dén havde jeg så ikke lige regnet med da jeg startede med det her. Og i mit stille (og måske naive) sind, skriver jeg stadig oftest for og til mig selv, når jeg stiller mig ved tasterne. Jeg håber der er nogen der gider læse med, men nu ved jeg jo også at både et par kolleger, nogle veninder og en stor del af mine kvindelige familiemedlemmer ved hvor de kan finde mig herinde, så det var nok mest dem jeg havde regnet med i sin tid…

Men det jeg nok egentlig ville sige var:

Det er fandeme fedt at I er med! Det gør mig glad – og jeg håber også I bliver lidt gladere af at lege med fra tid til anden. Tak for det :-)

Og hvis jeg var en sur kælling…

005

…var odds´ene for at jeg fik blomster af min mand på en helt almindelig onsdag forsvindende små. Det er jeg heldigvis ikke :-)

Hvis jeg var mere som min svigermor…

004

…så ville jeg også kunne gemme på en plasticpose i over 25 år. Hollakæft! ;-)

Uhuuu, hvor det går!

Gæt engang hvad jeg laver i dag…

001004 003 002

Jeg er liiige straks færdig med at transformere pandaer om til ugler – nu venter klovnene på en makeover…

Det var lissom heller ikke for tidligt, hva´?

tirsdag den 15. september 2009

Aah. To be in Paris and in love...

Eller bare Nordjylland. Dét kan nemlig også godt lade sig gøre :-)

(og psst! Det er stadig min mand jeg er forelsket i. Livet bliver bare lissom en lillebitte smule bedre, når man er gift med en helt igennem dejlig fyr der godt kan finde på at ringe bare for sige "har jeg husket at fortælle dig på det seneste, hvor glad jeg er for dig?")

*Indsæt selv billede af rødmende, storsmilende midt-i-trediverne kvinde her*

mandag den 14. september 2009

Grundglad

...helt ned i maven, bliver jeg en morgen som i dag.

Jeg er på arbejde, sidder her efter et lille døgn på job og er snart klar til at tage hjem. Hjem til et fødselsdagsbarn på seks år, og til forberedelser til festivitas i aften.

Jeg har en lillebitte smule ondt af mig selv, fordi det "kun" bliver til et telefonopkald med fødselsdagssang til morgen, og fordi jeg ikke får lov at se hende pakke de fine gaver ud som jeg har ledt så længe efter. Men.

Så fik jeg en sms fra Søren. Den lød "Det den dejligste morgen i hundrede år og jeg lever."

Jamenaltså... :-)

søndag den 13. september 2009

Så tæt på…

Jeg er et lykkeligt menneske. Vi er nær målet nu, at det næsten er til at få tårer i øjnene over.

I present to you; Ze Coolest Littlest Batzhroom Ever!

007Det eneste der har fået lov at bestå badeværelsestesten; toilettet. En kraftig rengøring, et nyt bræt- et voila! Nåja, blandingsbatterierne har også fået lov at blive genbrugt, men derudover blev vores “discount-makeover” pludselig temmelig omfattende…

006Ze New Shower; komplet med glasbyggesten og cool mosaikhylde til afsætning af shampoo og diverse.

008

La Piece De Resistance! Sørens mosaikvæg med indbyggede hylder. Hvor fedt er dét lige??! Jaja, så mangler vi lige at få pyntet lidt op, og fundet nogle kurve/kasser der rent faktisk passer dertil, men giv tid, giv tid. Vi når det hele før eller siden :-)

Jeg véd godt at den opmærksomme læser nu sidder og tænker “Jamen, der er jo ikke noget loft!”… men det er en detalje, kære venner. Vi kan bruge det nu, og så skide være med det loft. Dét har vi forøvrigt bestemt os for at vi ikke selv gider lave, så det kommer min far og gør for os. Han kan alligevel gøre det på den halve tid af hvad vi skulle have brugt, så hvorfor ikke drive rovdrift på mandens talenter??!

Jeg synes Søren er sej. Han har lavet et nyt badeværelse – et fedt ét tilmed, og jeg skal ikke længere kigge på skovsøer med åkander overalt. Han er s´gu min helt :-)

torsdag den 10. september 2009

Jeg strejker!

I dag skal være dagen hvor jeg tager den med ro. Som i, absolut ro. Som i, “…hvis jeg slapper mere af, skider jeg i bukserne!”-ro (citat: Svigerfar).

Jeg kan ikke mere. Jeg er brugt. De sidste uger har været aldeles hæsblæsende; med badeværelsesrenovation og alt hvad dertil hører plus et “ganske almindeligt hverdagsliv” har det vist sig at være et logistikhelvede. I dag vil jeg ingenting.

Den sidste tid har været fyldt op til randen. Med skole og lektier, legeaftaler, dans, hygge og rutiner, jobs´ene, skiltemaling, vennetjenester, madplaner, rengøring, Sørens faste onsdagsdeal, fødselsdagsbesøg, kørsel til og fra erstatningsbadeværelset, madlavning på forhånd, vasketøj, gaveindkøb, hundelufteri, lægeaftaler, kattefodring, gæstebud, veninder i nød, kaput vaskemaskine og afhentning af ny, indkøb, bogindpakning, madpakkesmøreri, madlavning og bagning til fryseren, kaput opvaskemaskine og reparation af samme, tandlægetid – og køreture en masse.

Køreture efter fliselim, fugesæt, glasbyggesten, maling, fugemasse, silikonemasse, spejl,  mosaikfliser, skab,  bundventil, rengøringsmidler, almindelige fliser, spartelmasse, plasticskinner, vask, afløbshejs, hylder, toiletspand, lamper, dit og dat.

Jeg synes jeg har ligget vandret i luften h.e.l.e tiden. Ikke ét minut er gået, uden at mit sind allerede har været tre skridt foran. Der ligger huskelister overalt…

Husk! Madpakker til Søren og pigerne til dans. Husk! Dansetøj og sko i bilen!”

Fredag: Bauhaus! Toiletbræt, hvid silikone, metalskinne+3 plastditto, brusestang mv., forhæng mv.”

Fredag: fødselsdagsgave Agnes”

XL-byg: loftsbrædder + diverse. Husk! Bestil træpiller + køb arbejdstrøjer Søren”

Indkøb til madpakker. Steg bacon”

Jeg gider ikke i dag. I dag får alt lov at ligge. I dag vil jeg bare tage alt oppefra og ned, og i mit eget tempo. Jeg ved så til gengæld også, at i morgen skal jeg løbe dobbelt så hurtigt for at nå det hele – men lige nu er jeg ligeglad. Lige nu er jeg bare mig, og gør kun det jeg har lyst til.

Søren har det ligesådan, og i aften har han fået streng besked på at sætte sig ned og lave ingenting! Nada, siger jeg. Jeg er bange for at vi mister forstanden, hvis det ikke er sådan det bliver.

Og nu vil jeg gå ud i verden (læs: min egen lille matrikel. Jeg kører ingen steder!) og lave hvad jeg har lyst til. Og det kan faktisk godt være det bliver noget af det der alligevel er temmelig praktisk, men dét gør ikke noget. Bare jeg slapper af med det :-)

tirsdag den 8. september 2009

Jeg hader at indrømme det…

…men jo. Efteråret sniger sig ind på os. Damn!

Sikre tegn er disse her:

008

Jeg elsker levende lys, men husker dem sjældent. Det gør jeg nu, for de kaster trods alt en lille smule varme fra sig, når man sidder i sofaen – og træpiller løb vi tør for engang i foråret, og har sør´me ikke fået købt nye hjem endnu. Jeg fryser, og jeg synes det er urimeligt! Der burde stadig være sandalvejr udenfor, og jeg holder stædigt ved de åbne sko og bare tæer. Men indenfor, dér kryber jeg til korset; tager Sørens gamle militærsokker på, og tænder stearinlysene. Uff!

Strikketøjet i baggrunden vidner også om koldere tider…

005

Asta skal have strikkede strømper i yndlingsfarverne lige pt. Bagefter venter et par til Agnes i pink nuancer,og måske ender det også med et par til “hende selv”. Hvid, tak.

Og hvad mere siger efterår? Joeh, dette her, såmænd:

004 001

Mit fine træ brast under vægten af enorme mængder af pærer. For hunnen da osse… Jeg fatter bare ingenting, for i de foregående ti år har det træ aldrig båret frugt der var værd at sætte tænderne i, men i år er der en gazillion store, flotte pærer derpå. Dét er jo skønt, men jeg aner faktisk ikke hvad jeg skal stille op med dem. Jeg gider da ikke syltede pærer, og vi kan ved gud ikke spise dem allesammen… Måske de ender som most, for det var da en stor succes med æblerne sidste år.

Dem har vi til gengæld ikke mange af i år. De få der er, er fine – men igen: What??! Vi plejer nærmest at drukne i æbler, men nu ikke mere. Jeg er blank…

003002

Agnes glæder sig til at de er spisemodne, men hun kommer til at vente lidt endnu. Pærerne er fantastiske, men Ingrid Marie får stadig munden til at snerpe sig sammen til hønserøv!

Og mon ikke jeg så skulle tage at få ringet efter de træpiller til fyret! *Brrrrr….*

mandag den 7. september 2009

Malerhjerne!

…ja, jeg har.

Jeg maler badeværelse, skilt nr.1 og skilt nr. 2 i dag. Det er s´gu lige før jeg skal passe på ikke at komme til at rode rundt i bestillingerne, for dette her, det er næsten for meget multitasking på en mandag.

Badeværelset er lige ud ad landevejen; piece of cake.

Skilt nr. 1 er en lynhurtig frihåndsbestilling der skal være klar (men ikke nødvendigvis køn, og dér får de så hvad de beder om!) i dag. Okayså!

Skilt nr. 2 volder mig probemer… Det er et facadeskilt til et tudsegammelt legehus på byens legeplads – og for hunnen da, hvor vil jeg gerne lave det både pænt, fantasifuldt og farvestrålende. Og for hunnen da, hvor er jeg fantasiforladt, når det kommer dertil. Det er snart hundrede år siden det landede i mit værksted, men det kommer bare ingen vegne.

Jeg skal forsøge at lave det færdigt inden næste fredag - men idéerne kommer ikke til mig. Hjæææælp!

lørdag den 5. september 2009

Man kan hurtigt blive taknemmelig

I dag er jeg det især. Taknemmelig for at jeg har valgt det job jeg har, og ikke er blevet murerarbejdsmand. Ikke at trangen nogensinde har været der, men alligevel.

Mine fingre er hævede. De gør ondt, og mine hænder ryster. I det hele taget kunne man godt tro jeg havde abstinenser, og trængte voldsomt til dagens første bajer (men dét passer vel egentlig også ret godt med det der med murerarbejdsmanden, eller hur?)… Jeg tror s´gu egentlig jeg snupper én i aften, for tør i halsen er jeg også. Fatter lige pludselig hvorfor de dersens murere så ofte ses med lidt til halsen.

Jeg har knoklet i dag. Badeværelset begynder at ligne noget – langt om længe. Fliserne er sat op überalles, og mit job var/er så at gøre klar til fuge. Der skulle skrubbes, skulle der.

Er du færdig der skal knofedt til. Knofedt og “grøn rens”-svampe. Og fugekratter (eller hvad så´n én nu hedder) og barberblade. Sådan noget fliselim er ganske umuligt at få af …men det skal det vel egentlig også være, taget i betragtning at fliserne skal blive siddende, lissom. Duh!

Nu er jeg lige straks færdig. Helt færdig. Mit næste job derude blive at male, tror jeg – men dér er jeg også meget mere på hjemmebane. Indtil da er Søren på, ligesom han har været hidtil.

Han knokler løs, den mand. Stakkel… Sådan som jeg har det nu, har han sikkert haft det stort set hver dag siden vi startede. Han kæmper bravt, med fuldtidsarbejde, ekstraarbejde, hjælpetjanser hos vennerne, børn og almen hverdag når jeg er på job - og badeværelsesrenovering oveni. Jeg kan fandeme godt forstå han er brugt nogle gange.

Ham er jeg i særdeleshed taknemmelig for. Bare sådan for hvis han ikke vidste det i forvejen :-)

fredag den 4. september 2009

Det bli´r så godt…

…når Ikea åbner i Aalborg til foråret! Jeg ææælsker den butik, og nyder også at tage en hel dag i Århus en gang imellem – men for hunnen da osse, hvor er man brugt når man først kommer hjem derfra kl. 22.00, og har kørt h.e.l.e vejen tur/retur i øs-pis-regnvejr.

(Men jeg fik nogle fede ting med hjem, så mon ikke I ser mig på de jyske motorveje igen. Der er trods alt lang tid til marts, ikk´?)

onsdag den 2. september 2009

Must. Go. To. My. Happy. Place.

Hep! Er lige nu kørt så højt op i gear, at tændingen er ved at stå af. Fik fri i formiddags … direkte videre til erstatningsbadeværelset* … direkte videre til Bauhaus** … direkte videre på madindkøb … og direkte ind efter pigerne.

Går ud fra at fortsættelsen af dagen kommer til at lyde:

Giver snart manden hurtigt goddag/farvel-kys – og så videre til erstatningsbadeværelset igen (denne gang for at pigerne kan komme i bad), og slår to fluer med ét smæk og får fødselsdagsmiddag hos min mor. Derefter lektiehjælp, godnatrutine, hundeluftertur, fodring af diverse dyr, oprydning i hjemmet og komatøs søvn på sofaen.

Nåja. Fik jeg nævnt at vaskemaskinen er brændt af? Igen.***

“Doctor! I think we´re losing her!!!”

*Hrmpf! Nej, vi er stadig ikke færdige med badeværelset, og ja, vi kører stadig 2½ km hver vej, hver evig eneste friggin´ gang der skal vand på kroppen. Gæt engang hvorfor jeg skulle i Bauhaus!

**så så man lige mig: En tosse med en lillebitte indkøbsvogn. Jeg skulle s´gu da have haft en af de der gigantvogne med plads til både hele og halve Europapaller. Belæsset med tre kasser glasbyggesten, ditto opsætningkit, vådrumsmaling, primer, malerrulle og –bakke samt 25 kg fugemasse var det sikkert et syn for guder da jeg skulle fra kassen og ud til bilen. Kender I den der ene vogn der altid er i en butik, med et spastisk hjul der tilter? Dén fik jeg…

***Note til selv: Ring Poul, hvidevarehelten, ASAP!

tirsdag den 1. september 2009

Lækkerier i sigte...

Du må gerne lægge et lod ind hos Nina og hendes give-away, men du må ikke vinde. Det skal jeg nemmerlig! De armbånd passer purrfect til mit håndled ;-)

Godt ord igen...

Jeg har slettet mit forrige indlæg. Dét, fordi jeg så det gennem andres øjne, og pludselig godt kunne se at det kunne tolkes anderledes end det var ment. Sådan skal det ikke være.

Nogle gange er det faktisk bare pissesvært at formulere det man mener, på en måde som ikke kan misforstås. Der er det talte ord så meget nemmere. Kropssproget hjælper os, glimtet i øjet tolkes med og det til tider lidt forlegne smil kan ses. Det kan det ikke på skrift.

Det kræver øvelse, så det gør jeg så. Øver mig. Stadigvæk.