Tankespind

Da jeg startede på det her blog-noget, for omkring 15 måneder og 445 indlæg siden (jowjow, jeg har tjekket med arkivaren), vidste jeg ikke rigtig hvorfor.

Om det var fordi “alle andre gjorde det”, fordi jeg gerne ville lære lidt mere om inderneddeds forunderlige verden, om det var en måde at udstille mig selv og det jeg går og nørkler med, eller om det bare var fordi jeg havde brug for at skrive noget mere.

Jeg er stadig ikke sikker på hvorfor jeg gjorde det. Dengang. Måske var det en blanding af det hele, og måske var det noget helt, helt andet der egentlig fik mig i gang. Jeg er usikker…

Nu gør jeg det fordi det er sjovt. Jeg gør det fordi det får mig til at slappe af; fordi tankerne flyver, og med dem flyver fingrene hen over tasterne uden jeg egentlig behøver anstenge mig synderligt.

Selvfølgelig bliver det noget vrøvl af og til, og selvfølgelig er der allerflest af den slags inlæg der egentlig er ganske uvedkommende for alle andre end mig selv. Der kan vel for fanden ikke være mange der er interesserede i om jeg parrer sokker eller vander blomster på en tirsdag. Men det er ligegyldigt.

Jeg tror jeg er kommet til den konklusion at dette her er mit “helle”. Lige nu, i hvert fald. At der så er nogen der gider læse med, og en gang imellem give et indspark i form af en kommentar – ja, det er bare icing on the cake :-)

Faktisk blev jeg helt overrasket i går. Den første “faste læser” havde meldt sig. “Huh??!” Jeg ved da godt at der er et par stykker der dukker op herinde med jævne mellemrum, men… fast??! Kan mine skriblerier om løst og fast på landet virkelig være så interessante/hyggelige/sjove/tåkrummende *indsæt selv flere muligheder – evt. i kommentarfeltet. Blink-blink! ;-)* at folk vender tilbage. Sejt!

Dén havde jeg så ikke lige regnet med da jeg startede med det her. Og i mit stille (og måske naive) sind, skriver jeg stadig oftest for og til mig selv, når jeg stiller mig ved tasterne. Jeg håber der er nogen der gider læse med, men nu ved jeg jo også at både et par kolleger, nogle veninder og en stor del af mine kvindelige familiemedlemmer ved hvor de kan finde mig herinde, så det var nok mest dem jeg havde regnet med i sin tid…

Men det jeg nok egentlig ville sige var:

Det er fandeme fedt at I er med! Det gør mig glad – og jeg håber også I bliver lidt gladere af at lege med fra tid til anden. Tak for det :-)