I dag er jeg det især. Taknemmelig for at jeg har valgt det job jeg har, og ikke er blevet murerarbejdsmand. Ikke at trangen nogensinde har været der, men alligevel.
Mine fingre er hævede. De gør ondt, og mine hænder ryster. I det hele taget kunne man godt tro jeg havde abstinenser, og trængte voldsomt til dagens første bajer (men dét passer vel egentlig også ret godt med det der med murerarbejdsmanden, eller hur?)… Jeg tror s´gu egentlig jeg snupper én i aften, for tør i halsen er jeg også. Fatter lige pludselig hvorfor de dersens murere så ofte ses med lidt til halsen.
Jeg har knoklet i dag. Badeværelset begynder at ligne noget – langt om længe. Fliserne er sat op überalles, og mit job var/er så at gøre klar til fuge. Der skulle skrubbes, skulle der.
Er du så færdig der skal knofedt til. Knofedt og “grøn rens”-svampe. Og fugekratter (eller hvad så´n én nu hedder) og barberblade. Sådan noget fliselim er ganske umuligt at få af …men det skal det vel egentlig også være, taget i betragtning at fliserne skal blive siddende, lissom. Duh!
Nu er jeg lige straks færdig. Helt færdig. Mit næste job derude blive at male, tror jeg – men dér er jeg også meget mere på hjemmebane. Indtil da er Søren på, ligesom han har været hidtil.
Han knokler løs, den mand. Stakkel… Sådan som jeg har det nu, har han sikkert haft det stort set hver dag siden vi startede. Han kæmper bravt, med fuldtidsarbejde, ekstraarbejde, hjælpetjanser hos vennerne, børn og almen hverdag når jeg er på job - og badeværelsesrenovering oveni. Jeg kan fandeme godt forstå han er brugt nogle gange.
Ham er jeg i særdeleshed taknemmelig for. Bare sådan for hvis han ikke vidste det i forvejen :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar