onsdag den 31. december 2008

Godt nytår

Nu er jeg lige straks klar til at tage afsted. Igen i aften skal jeg være i godt selskab, og jeg håber det bliver rigtig hyggeligt - og noget mere roligt end sidst.

Godt nytår til alle jer derude. Jeg håber I får en dejlig aften, og en god start på 2009.

søndag den 28. december 2008

Glad, lykkelig og tilfreds

...er, tømmermænd til trods, det eneste man kan være på en dag som i dag :-)

Jeg var til et brag af en fest i aftes, med lutter skønne mennesker. Nogle af mine absolutte yndlinge i denne verden, og de skuffede ikke.

Jeg trallede hjem derfra i nat engang, på strømpefødder og med cigaretpakkens næstsidste smøg i hånden. Støvlerne havde jeg i hånden, guderne må vide hvorfor - men jeg tænker det nok var fordi hælene var blevet for høje til mig med al den dansen.

Søren (den svækling) var allerede gået hjem i seng ved 03.30-tiden, og havde da også spurgt om vi ikke skulle følges, for der var da lige den der familiejulefrokost i dag kl. 12......... Men næhnej, jeg var åh-så-klog, og blev lige liiidt længere. Det kan mærkes i dag.

Det gør ikke noget. Jeg nød det. Og hvor tit er det lige man slår sig løs på den måde, hva´? :-)

lørdag den 27. december 2008

Familyfun

Det er mange år siden vi har haft så travlt i juledagene. De sidste to dage har stået på julefrokoster i familiens skød, først hos min far og siden hos mine svigerforældre. Vi har fået både sild, snaps, kål, medister og alt det andet som hører sig til - og rigeligt af det. Nu er jeg glad hvis jeg ikke skal have medister igen før til næste jul...

Begge julefrokoster var superhyggelige, og vi fik såmænd også motion ovenpå al maden, for Asta havde taget sit splinternye High School Musical dansetæppe med, så både børn og voksne havde det rigtig sjovt med at teste øje/fod-koordinationsevnen. Nogle med mere elegant resultat end andre, tør jeg godt afsløre ;-)

I aften skal vi til børnefri julefrokost hos naboen, og jeg glæder mig! Vi bliver en stor flok, og det er nogle af de absolut sjoveste, sødeste, skøreste og skønneste mennesker jeg kender. Altså, de ting der plejer at foregå til de julefrokoster... Det er en flok legebørn med en skrue løs, og jeg går ikke i detaljer om hændelser fra foregående år, men der er altid nogen der tager r**** på selskabet :-)

Jeg regner ikke med at vi kommer tidligt hjem, men vi skal nok alligevel tænke os lidt om, for i morgen skal vi til endnu en familiesammenkomst, denne gang hos min mor - og heldigvis er det ikke julemad der står på menuen. Men jules skal der nu alligevel, for der skal være pakkespil, konfekt og julekager, og hele klanen på mors side deltager. Det er skønt, og vi glæder os, for vi er heldige med den familie. Pigernes oldemor kommer selvfølgelig også med, så hende må vi hellere huske lidt af den hjemmelavede konfekt til, det er efterhånden fast tradition.

Måske jeg nu skulle få vasket lidt mere tøj, for vi får da brug for det...

Årets bedste gaver

...fik jeg selvfølgelig af mine børn :-)

Halskæden fik jeg af Asta. Hun har lavet den inde i sfo´en, og jeg elsker den. Billedet gør den ikke retfærdighed, for det er taget mens der var alt for mørkt, men den er i virkeligheden meget smuk. Overvejende rosa i farvevalget, men med en smule gyldent og et lille pift turkis. Den er helt genial, og man kan ikke engang se at den er hjemmelavet. Men jeg ved det, og det gør den kun mere speciel.

Af Agnes fik jeg en lille fin olielampe, lavet i børnehaven og pyntet efter alle kunstens regler. Den har jeg desværre ikke fået taget et billede af endnu, for jeg synes da næsten der skal lys i først. men fin, dét er den.

Jeg elsker sådan nogle gaver, og hvor skal jeg da passe på dem. Tak, søde piger.

(Og forøvrigt, så var Sørens eneste kommentar til billedet - "Nej Leif, det er pat-ter!"... Mænd er simple!)

Et sølle skrog

Den lille tumpe vil bare ikke høre...

Jagger er en herre med sine egne meninger. Vi har en stærk mistanke om, at det er den lillebitte smule rottweiler der er i ham, der til tider stikker sit stædige ansigt frem. I hvert fald mener han ikke altid, at det er nødvendigt at komme når vi kalder - især ikke hvis det går ud over stepperne, og han har fået færten af agerhøne, fasan, kat eller andet. Han er en uhyre godmodig dreng, så jeg tror ikke han kunne drømme om at gøre dem noget, men han vil meget gerne løbe dem op og snuse til dem.

Høre kan han altså ikke når han først er afsted, hverken indkald, pift eller hundefløjte. Men vil man ikke høre, må man jo føle. Og dét gør han nu, tåben...


1. juledag tog han sådan en tur. Sen aften, ude på marken omme bagved huset, og i bælgravende mørke. Søren kunne høre ham, piskende rundt og med snuden i jorden - men han kunne ikke se ham i mørket, og fik derfor først fat i ham efter en halv times tid.

Da han kom ind i lyset i bryggerset, kunne vi se det. Han blødte voldsomt fra poterne. Ved nærmere eftersyn peger alt på, at han har været i gang med at grave - i frossen jord. Trædepuderne på forpoterne er flået i stykker, og det gør ondt! Han har ikke bemærket det mens det stod på, men det skal jeg love for, at han gør nu. Han humper rundt i huset med en lettere gakket gangart og er rigtig, rigtig sølle.

Han er normalt verdens mest tålmodige, rolige og godhjertede hund, men vi må ikke røre ved poterne nu. Så bliver der knurret - men han véd jo godt at vi ikke vil være grimme ved ham, for straks vi slipper ham igen, får vi et lille "undskyld", i form af et forsigtigt slik på hænderne. Og han må finde sig i at blive håndteret, for vi bliver jo nødt til at checke en gang imellem, for at sikre os at sårene ser ordentlige ud.

Egentlig burde vi ikke ynke ham, for han er jo selv ude om det. Men altså... Jeg indrømmer blankt: Der falder både pebernødder, brunkager, leverpostejbidder (med smertestillende piller i), ekstra hundekiks og alt mulig andet godt ned i kurven. Jævnligt.

Stakkels basse.

torsdag den 25. december 2008

Jul i den gamle Rodegaard

Vi fik en dejlig juledag i det lille hjem på landet. Som vanligt blev vi både mætte og begavede :-)

Dagen gik som sådan en nu gør, med masser af madlavning. Der skulle steges kalkun, som forøvrigt lignede Frankenturkey inden den kom i ovnen, for den var syet på både kryds og tværs, grundet en lidt uheldig udbening fra Sørens side. Den smagte dog, som altid, rigtig dejligt, så pyt med syningerne. Der skulle laves waldorfsalat, rødkål, brunede kartofler og hele balladen, så dagen gik da. Heldigvis havde mor lovet at tage ris á la mande og mandelgave med, så det skulle vi ikke tænke på.

Heldigvis. For så var tiden også til, at vi både kunne spille PlayStation med ungerne, og nå at se Disneys Juleshow. Uden Bambi & Stampe, Pinocchio, Chip & Chap, Anders And og alle de andre er det altså ikke rigtig jul, hvis I spørger mig!

Træet (eller: træerne) blev pyntet dagen før. Ikke fordi det er tradition herhjemme, men fordi det var dér tiden var til det. Jeg synes faktisk det blev rigtig fint. Ikke et overpyntet træ, og bestemt heller ikke et særlig kraftigt træ, men alligevel: fint. Det var ikke meget julepynt der var genbrug fra forgangne år, men jeg havde jo også sagt at der skulle lidt forandring til i år. Agnes tog billedet nedenfor, og hun er ikke så høj endnu, så derfor må I undvære toppen - og balancen kniber det vist også lidt med, for herhjemme står det altså lige ;-)

Inden aftenen for alvor gik løs, var gaverne pakket fint ind. Her sender jeg lige en tak og en kærlig tanke til en, der altid er god til at lægge små overraskelser ud på nettet, så vi andre også kan få glæde af dem. Hendes gavemærker fra sidste år reddede mig lige i en snæver vending, for de passede perfekt til alt det bånd jeg havde indkøbt til lejligheden. Skønne kvinde :-)

Apropos gaver, så nåede vi lige at mærke en snert af "lort og lagkage!" juleaften... Agnes var en kende overgearet ved udsigten til alt det gode, så inden vi skulle omkring træet, nåede hun i fuld fart at vælte en stor, flot pakke med sådan et rabalder inde i stuen. En pakke til min bror og hans kæreste, og en pakke de havde en mistanke om, indeholdt en temmelig bekostelig PH-standerlampe. Aaaargh!!!......................... Heldigvis skete der ikke anden skade, end at Agnes selv blev så forskrækket over at have væltet den, at hun løb på værelset. Tårer og snot stod til alle sider, og hun proklamerede at hun aldrig mere ville komme ned, og pyt med julegaverne og juleaften. Hun blev da heldigvis klogere efter ganske kort tid med trøst og knus.

Alle fik gode gaver. Calvin Klein, Hugo Boss og Donna Karan har ikke levet forgæves. Og så stod aftenen i Nintendo og High School Musicals tegn for pigernes vedkommende, så vi har ikke set meget til dem i dag. Der leges, gør der. Altså, når de kan få Nintendo´erne ud af hænderne på faderen og onkelen ;-)

Hvor er julen dejlig.

tirsdag den 23. december 2008

Kom bare an!

Julegaveindkøb - check!
Hjemmelavet konfekt - check!
Rengøring - check!
Hente og pynte juletræer - check!
Tøjvask til d. 24. - check!
Udbening af kalkun - check!
Indkøb af mad, øl, vin, vand og alskens godter - check!
Aflevere julegaver ved dem vi ikke er sammen med juleaften - check!
Hyggevisit d. 23. rundt omkring hos diverse familie - check!
Lave hyggeslikskåle til pigerne lillejuleaften - check!
Varm kaffe på kanden - check!
Klar til hygge og ren afslapning - check!
Fødderne op på sofabordet - er der næsten...

Det bli´r så dejligt i morgen, og jeg glæder mig. Næsten lige så meget som tøserne :-)

Vi bliver otte mand stærk. Os fire i husstanden, min mor, min bror og hans kæreste, og en dejlig knægt jeg kender. De kommer alle dumpende en gang i løbet af dagen, og så hygger vi igennem med spil, kaffe, slik, snak, grin - og for de tre ungers vedkommende, sikkert også lidt sommerfugle i maven ved udsigten til aftenen der venter...

mandag den 22. december 2008

Tak

Verden er fuld af gode mennesker. Nogle gange er de faktisk lige for næsen af en.

Her til aften fik vi pludselig besøg. En sød ven fra området kom forbi, for at aflevere noget han engang havde lånt, men sørme om han ikke også lige havde noget andet med.

To fine, specialsyede ting til pigerne, made by the man himself. Små, smukke, sorte pilleformede hatte i mink, pyntet med henholdsvis sæl- og zebraskind! Pigerne blev lykkelige, og virkede til også at være meget beærede over den fine gave. Det gjorde jo ikke hattene mindre værd, at han også fortalte at han kun havde syet de to i præcis dét mønster, og at han heller ikke ville sy flere. Det skulle være kun til Asta og Agnes.

Sikke da en julegave - og så fra helt uventet kant :-)

lørdag den 20. december 2008

Av!

Dagen i dag, har været en af dem der bare smuldrer mellem fingrene på én.

Begyndende stormvejr, med dertil hørende nervøse trækninger hver gang man hører buldren fra det gamle pandepladetag på laden...
En "splitting headache" (nu forstår jeg fuldt ud udtrykket!), der indtil videre har krævet seks Panodiler, men stadig ikke er på retur...
To manglende juletræer, der ikke blev afhentet pga blæst, kulde og generelt ufarbare forhold...

Dét, der nu skal til for at redde dagen, må bestemt være, at Mads Larsen uddeler øretæver på TV2. Det kunne gøre dagen bedre - om ikke andet, fordi jeg så helt glemmer hovedpinen :-)

fredag den 19. december 2008

Man kender vel sine lus på travet

Jeg fik jo ret. Det blev en dejlig, dejlig aften :-)

Maden var som sædvanlig fantastisk! Hummer, havtaske og friske asparges på sprød salatbund... Grillspyd med hummerhaler, fulgt af appelsin-/fennikelsalat... Oksemørbrad med ovnbagte rodfrugter og kantarelsauce... Mmmmmmmh! Hvorfor den mand er pædagog, det forstår man ikke - eller, jo, det forstår man godt, for det er han også brandgod til :-)

Og der var bingospil med tilhørende pakker. Sjove, gode, hjemmegjorte, søde, skøre og praktiske pakker. Og helt ekstraordinært, kun én spiselig overraskelse i år. Underligt egentlig, for ved sådan et pakkespil plejer der da altid at være de obligatoriske Toffifee, After Eight og chokoladejulemænd i mindst en trediedel af de indpakkede hemmeligheder.

Underholdningen (igen) i år var quiz. Jeg har nævnt det før, men vi er altså quiz-folk derovre. Musik, film og jul i TV var nogle af kategorierne, og det var - som altid - en stor succes. Men holdopdelingen var højst unfair, og overdommeren var partisk. Og det siger jeg overhovedet ikke fordi vi tabte. Stort..... ;-)

Og så var der jo nissegættekonkurrencen! Ha. Ha. Ha. ....... Jeg vandt, gjorde jeg! Otte ud af ti rigtige, og der fulgte selvfølgelig præmie med. Jeg vandt et quizspil (selvfølgelig) om Danmark, og jeg skal nok få det indviet her i juledagene. Præmien er dog sekundær, for det jeg er mest tilfreds med, er at jeg nu har håneretten indtil næste år - og så skal jeg sørge for at have øjne og ører åbne igen.

Vi sluttede selvfølgelig aftenen af med "farvel, og god jul"-krammene, og et enkelt "farvel, og pas nu godt på dig selv, og lov at komme forbi en gang imellem"-kram...

Jeg håber de får en dejlig jul allesammen, og skal ikke glemme at sende både en kærlig tanke og en sms d. 24. En enkelt af de unge får jeg dog fornøjelsen af i julen, for han skal hjem til os juleaften, og det har vi glædet os til længe. I morgen skal træet hentes, bringes ind og pyntes, og det skal han selvfølgelig også være med til. Så mon ikke jeg skulle komme i gang med støvsugeren, egentlig...?

torsdag den 18. december 2008

En dejlig aften

Jeg glæder mig. Jeg skal på arbejde i dag, og jeg ved det bliver så hyggeligt. I aften skal vi nemlig holde juleafslutning med de unge, inden de fleste tager hjem på ferie - og vi plejer at stornyde den aften :-)

Vi skal have supergod mad, for jeg har en kollega der i dén grad kan trylle i køkkenet. Det er altid ham der jonglerer gryderne når det skal være ekstragodt, og vi bliver aldrig skuffede. Jeg ved endnu ikke hvad menuen står på, men jeg er sikker på at vi alle skal trilles væk fra bordet bagefter.

Der bliver underholdning i lange baner... Pakkespil, musikquiz og nissegætteri med tilhørende præmie - det sidste fordi vi alle har ageret nisser for hinanden i denne måned, og nu skal hemmelighedskræmmeriet afsløres.

Og så skal vi bare hygge. Med snak, kaffe og konfekt, gode grin, julegaver til de unge og "farvel, og god juleferie"-kram. Jeg elsker den tradition :-)

onsdag den 17. december 2008

Noget sødt?

Hmmm... Jeg kunne holde mig nogenlunde fra det i søndags, men hvor længe mon jeg kan blive ved med at være så standhaftig?

Konfekten lokker...

I´m a survivor

Jeg klarede det s´gu! Jeg kom ind i det trafikale helvedes forgård de kalder Aalborg C - og jeg kom ud igen. Med livet i behold.

Decemberkaos...

Nå. Men altså: Bortset fra at det tog 45 minutter at finde en p-plads, og bortset fra at folk opfører sig som vilde dyr bag et rat i kampen om samme p-plads, så er jeg nu en tilfreds kvinde.

Gaverne er stort set i hus, nu mangler kun en til svigermor og tre styk til nogle søde unger i nabolaget. Jeg tror jeg har styr på det hele.

Ikke at der var megen tid til at nyde turen i Aalborgs julesmukke gader i dag. Jeg tror jeg mentalt var sat i 6. gear, og havde GPS´en slået til. Min indre Åse (for det hedder hun altså, efter at Liselotte har døbt GPS´en i hendes bil sådan - jeg kan ikke få det navn ud igen!) var tastet ind til "Next stop: Fætter BR!"... "Next stop: GAD´s boghandel!"... "Next stop: H&M!"...

Det var svært at argumentere med IndreÅse. Jeg var ellers tæt på at få hende overtalt til en kop kaffe på Baresso, men så kom hun med den overbevisende pointe at vi jo var færdige med indkøbene, og bilen var i en helt anden retning. Ergo: Ingen kaffe. Kun indkøb, og så ellers bilen i 5. gear igen, og ud ad motorvejen indtil jeg nåede ud på landet igen.

Det der med julehygge, varm cacao, brændte mandler, fine julelys, æbleskiver på rådhuset og butiksoseri, dét får vente til en anden dag. En dag, hvor vi kan tage afsted hele familien, og hvor der ikke skal købes gaver.

Og så lader vi IndreÅse blive hjemme!

tirsdag den 16. december 2008

Nye planer

Dagen i dag skulle egentlig have været brugt på lidt julegaveindkøb, rengøring, tøjvask og en lille nem aftenvagt - men nu blev det i stedet til en døgnvagt på arbejdet pga sygdom i rækkerne.

Det skal der være plads til, så jeg re-planlægger. Gaver og rengøring får vente, og så tager jeg det i morgen i stedet. Og de vinterdæk der egentlig skulle sættes på bilen i morgen, får så vente til torsdag.

Og så tror jeg, at jeg vil se om jeg kan lokke nogle af de unge med på en klippe-klistre-laminere-jule-glitterstads-dag i dag... Måske vil de :-)

søndag den 14. december 2008

Hip Hurra

... for mig :-)

Jeg blev færdig med konfekten i aftes. Både den til arbejdet og den til hjemmet. Nu skal der altså også gå et stykke tid, før jeg igen skal dufte til smeltet chokolade...

Det blev vel til omkring 2½-3 kg færdig konfekt til de unge hvor jeg arbejder, og 1½ kg færdig konfekt til eget forbrug. Og før I tænker "Kæft! Hun må ha´ en sød tand, og et gigantisk taljemål!!!", skal det altså lige siges, at jeg bruger konfekten til små gaver rundt omkring i hele december måned. Nå. ;-) Når jeg engang kommer hjem, og får tid, skal I ikke snydes for et par billeder, for flot ser det ud.

Lige nu er jeg stadig på arbejde, og venter på at huset skal vågne. Adventlysene er tændt, kaffen er varm, og om lidt kører jeg op efter et par rundstykker til det unge snorketræ derinde.

Om en time går jeg hjem, for der skal bages boller til fødselsdagsgæsterne. De kommer i eftermiddag, og jeg glæder mig lidt. Det er ikke så tit vi samles hele familien, og jeg véd at ungerne kommer til at stortrives med at have alle bedsteforældrene samlet omkring sig.

Og så skal konfekten på bordet. Ikke en ringe måde at fejre sin fødselsdag på :-)

fredag den 12. december 2008

Mens jeg tørrer sveden af panden

Jeg er lidt under pres lige nu, meeen... Jeg hygger nu alligevel, gør jeg.

Dagen i morgen byder på en døgnvagt på arbejdet. Og søndag har jeg været så letsindig at invitere gæster til fødselsdagskaffe om eftermiddagen. Der skulle gerne lige blive tid til at bage en bolle eller to søndag når jeg kommer hjem fra arbejde, så jeg satser på, at Søren får tid til at gøre rent i morgen, og i stedet koncentrerer jeg mig så nu om konfekten.

Mens jeg sidder ved det gamle stationære skrummel her (der for øvrigt gerne snart skulle havne på lossen) smelter endnu en omgang god chokolade stille ude i køkkenet. Mandlerne er brændt, knust og æltet ind i marcipan, formet til fine små brød og er nu snart overtrukket med henholdsvis mørk og lys chokolade - og drysset med en smule af mandelkrokanten. Der er sukkerkogt citronskal til drys på orangetrøflen, som står klar i køleskabet. Romrosinerne er hakket, og æltet ind i en anden omgang marcipan - og nu får den lov at vente til senere før den bliver trillet til små kugler og overtrukket med hvid chokolade. Jeg har endnu ikke helt bestemt mig for, hvad moccatrøflen skal forvandles til, men det kommer...

Og så er der jo favoritterne. De store, flotte marcipanbrød. Dem med nougat, romrosin, valnødder og gulddrys på toppen. De får også vente, for jeg er ærligt talt ved at være en smule klatøjet nu, og chokoladeduften bliver bare tungere og tungere.

Pebernøddedejen står i køleskabet og dufter lifligt af både citron, ingefær og nellike (nåja, og peber), og jeg har stadig et spinkelt håb om at finde et par barnehænder der gider hjælpe med trilleriet - men det bliver nu tidligst i morgen, for de snorkbobler nu, ovenpå både to gange julekalender, og Disney Sjov :-)

Lige så snart chokoladegryden er tom, tror jeg det er g´nat med mig. Så vil jeg snorke om kap med pigerne!

En smule stress

Jeg fik startet på julegaveindkøbene i dag. Godt at man er rimelig velorganiseret, når man nu har lidt småt med tid her i december... Nu mangler der vist kun tre eller fire gaver, og dem regner jeg da med (læs: Ha! som om...) at Søren står for at få købt.

onsdag den 10. december 2008

Bingo!

Så så man lige mig, finde en flaske rom i skabet alligevel ;-) Godtnok en lillebitte en, og vist også en rigtig billig slaverom, men alligevel... Ud med whiskyrosinerne!

Pisosse!

Jeg har lige modtaget en mail fra pigernes dansetræner angående juleafslutning med tilhørende opvisning af hvad de har lært i løbet af det sidste år. Selvfølgelig falder den på en torsdag, hvor jeg altid arbejder - og selvfølgelig også lige på den præcise torsdag, hvor vi holder juleafslutning med de unge på arbejdet. Øv altså! Jeg vil jo gerne begge dele...
Kan man være to steder på én gang?

Fristelser

Jeg juler videre i dag. Jeg fik fri kl. 9 i formiddags, og eftersom pigerne ikke skal hentes i skole og børnehave lige med det samme, er jeg gået i gang med de indledende øvelser til konfekten.

Lige nu står der orangetrøffelmasse og moccaditto og køler stille af ude i køkkenet. Rosinerne er sat på køl, dækket til med med whisky (fordi jeg ikke havde rom, og den ene procent er vel næsten lige så god som den anden...), og lidt senere skal de brændte mandler laves. Der skal sukkerkoges appelsinskal til pynten, og måske kan jeg også narre pigerne til at trille pebernødder i aften - hvis de altså ikke er for trætte når vi kommer hjem fra dans.

Nu mangler jeg bare at finde ud af, hvor pokker jeg skal gemme de brændte mandler inden Søren kommer hjem. Ellers er der ingen tilbage når konfekten skal laves!

mandag den 8. december 2008

Så smukt som i gamle dage

Vi har haft en dejlig weekend :-)

Lørdagen var afsat til en tur til Sæby, for vi var blevet inviteret til børnefødselsdag derovre, og endte med at være en halvstor flok samlet. Det var skønt, sådan at kunne tilbringe en hel dag i ro og mag, med kaffe og æbleskiver, dejlig aftensmad og masser af legende børn i alle størrelser, lige fra 4 måneder til 12 år. Klokken blev mange inden vi kom hjem lørdag aften, og vi kunne såmænd godt være blevet længere, hvis det ikke lige havde været fordi vi skulle tidligt op søndag morgen.

Vi havde nemlig planer...

Vi pakkede ungerne, flyverdragterne og madpakkerne, og drog afsted i samlet flok - os, mine svigerforældre, svoger, svigerinde og pigernes kusine - for turen skulle gå mod Århus. Den Gamle By skulle indtages, før første gang nogensinde. Vi har tit talt om det, men det var bare aldrig blevet til noget. Hvor tit er det lige man bare sådan hiver en søndag ud af kalenderen i december? Nu gjorde vi det i år, og heldigvis for det.

Hvor var der altså fint. Smukke, gamle bygninger, en duft af æbleskiver, bolcher og hestemøg, spøjse folk "fra gamle dage", skønne udstillinger af legetøj og husflidsarbejde, stylter til fri afbenyttelse (og vi var ikke alle lige elegante!), sjov og ballade, hestevognsture, juletræer med nisser og storke i toppen, lakridsrod til salg i Købmandsgaarden og... bare skønt! :-)

Vi frøs altså, dét vil jeg ikke lyve om. Ungerne var pakket godt ind, men selvfølgelig var vi voksne ikke bedre klædt på end vi plejer, så efter et stykke tid måtte vi ind og varme os med æbleskiver, kaffe og glögg. Dét gjorde nu heller ikke noget, for der var hyggeligt hvor vi endte - og så solgte de hamrende gode lakridsbolcher inde i en krog bagved. Og så var der smukt over det hele, så pyt med kulden, pyt med løbende næser og frosne tæer, og næsten pyt med små, trætte barneben efter mange timers vandring op og ned ad toppede brosten.

Der var nogle fantastisk sjove og spøjse beboere i den by. Præsten, der vandrede gade op og gade ned, mens han ønskede alle dem han mødte en Guds velsignet dag, lettede pænt på den høje hat og advarede os når vi havde en hestevogn i hælene. Trommeren, der gik rundt med bebudelser om alt mellem himmel og jord, både om skriveundervisning hos Enkefru Wiberg, igler á 10 skilling stykket hos Apotekerens - og om hængningen, der desværre var blevet aflyst om eftermiddagen, men vi kunne heldigvis hente trøsteøl hos Bryggerens i stedet. Og så selvfølgelig alle kvinderne, med fine hatte og uldsjaler, der skældte og smældte når kuskene kom for tæt på med vognene - og ellers brugte de kvinder egentlig mest tiden på at sladre med hinanden, og med lirekassemanden, der vist havde fået sig en tår over tørsten.

Og se så lige den himmel vi havde med os...

Dén tur gav sjælero, og vi er allerede ved at planlægge en tur dertil igen i sommerferien. Det skal vi bare :-)

fredag den 5. december 2008

Endelig

... og ikke et sekund for tidligt, blev der pakket ind fra Nissen. Halleluja for alt det kulørte bånd, jeg har gået og gemt på :-)

onsdag den 3. december 2008

Ups

Julen er blevet krøllet i det forgangne år. Bare det nu ikke viser sig at være kendetegnende for den kommende tid... ;-)

Kunsten at begrænse sig

Jeg plejer at gå helt bananas når det kommer til hjemmegjorte juledekorationer og lignende. Overdådige adventsdekorationer og kalenderlys, og når jeg så alligevel har grejet fremme, 7-8 lysdekorationer der udover... Det er jo flot, men det er altså også tidskrævende at lave, for ikke at nævne halvpebret i materialer.

I år vil jeg se, om jeg kan begrænse mig. Derfor er der nu herhjemme kun de to førstnævnte, og de er i dén grad spartanske i forhold til de sidste mange år.


Sådan. Det er sådan det bliver i år. I hvert fald indtil videre. Så må vi se, om jeg kan slå mig til tåls med ikke at have julelys i alle vinduer og rundt omkring på møblerne...

(Bemærk venligst, at billederne er taget på nøjagtig samme sted i huset. Det er nemlig i skrivende stund det absolut eneste sted, hvor der er bare nogenlunde ryddeligt og præsentabelt. Jeg indrømmer det gerne: Kommer man her uanmeldt, er der ikke en skid Bo Bedre over det. Men derfor er der jo ingen grund til ligefrem at tage billeder af møgbunkerne, vel...)

En tradition

Det er ikke ordentlig jul herhjemme, før tæppet er hængt op. Tæppet til adventspakkerne, altså. I sin tid lavede jeg det til Asta, i et anfald af almoderlig omsorg og gå-på-mod. Selvfølgelig skulle der være plads til 24 pakker derpå, for sådan skulle dét da foregå.

Det holdt indtil Agnes meldte sin ankomst. Jeg har aldrig fået syet et ekstra, og for at være helt ærlig, så har jeg heller ikke fantasi til at finde på 48 gode pakker hvert år.

Så: Nu deles de om det ene tæppe der er, og de får pakker lørdag og søndag. Og jo, jeg har godt bemærket at der ikke er pakker derpå endnu. Jeg har stadig ikke nået at pakke dem ind, kun dem de fik her i weekend´en, og de lå altså bare fra Nissen...

Jeg er glad for det tæppe. Jeg synes det er så fint - og så er en helhjertet genbrugsfreak som mig glad for at også dét kunne laves af materialer fundet på lageret-over-gammelt-lort-og-skrammel. Jeg mener at kunne huske, at det eneste jeg var ude at købe, var de små ringe til at fæstne gavebåndet i.
Det er ikke blevet alt for fint. Det bliver det aldrig her i huset. Der titter sømkanter op her og der, helt med vilje. Der er pladevat indeni, så tæppet er dejlig blødt at se på, og så er den hvide kant rundt om lavet af mine gamle gardiner.

Hjerterne der sidder hele vejen rundt er fyldt ud med ekstra pladevat, så de får en fin dybde, og de er lavet af alt, lige fra almindeligt bomuldsstof og til bredbanet fløjl fra en gammel ´70-er vest. Den fine blomsterkant ude til højre i billedet er sprættet af køkkengardinerne fra mit barndomshjem :-)

Jeg elsker det tæppe. Det har bare at holde i en evighed.

Heldigvis

Jeg endte alligevel med at melde mig syg i går. Jeg var fuldstændig drænet for alt der bare mindede om energi, havde det underligt i hele kroppen, var svimmel og ør i hovedet.

Lige så snart pigerne var afleveret i skole og børnehave, lagde jeg mig under tæppet på sofaen - og sov! Helt væk var jeg. Jeg tror det hjalp. Hvis det ikke var dét, var det sikkert de oceaner af fordummende tv-serier jeg så, da jeg endelig vågnede ;-)

Jeg har det i hvert fald bedre i dag, og regner bestemt med at komme afsted igen i morgen. I dag er min normale fridag, så den bruger jeg på... absolut ingenting. Jeg tager den med ro, og går og smånusser lidt.

Måske man skulle begynde at jule lidt :-)

mandag den 1. december 2008

Det´ sørme, det´ snart...

Det´ jul! Velkommen til 1. december. Og med den fulgte i år åbenbart noget der ligner en virus af en art. Jeg har det lidt á la udskidt ævlegrød.

Lort og lagkage.