...er, tømmermænd til trods, det eneste man kan være på en dag som i dag :-)
Jeg var til et brag af en fest i aftes, med lutter skønne mennesker. Nogle af mine absolutte yndlinge i denne verden, og de skuffede ikke.
Jeg trallede hjem derfra i nat engang, på strømpefødder og med cigaretpakkens næstsidste smøg i hånden. Støvlerne havde jeg i hånden, guderne må vide hvorfor - men jeg tænker det nok var fordi hælene var blevet for høje til mig med al den dansen.
Søren (den svækling) var allerede gået hjem i seng ved 03.30-tiden, og havde da også spurgt om vi ikke skulle følges, for der var da lige den der familiejulefrokost i dag kl. 12......... Men næhnej, jeg var åh-så-klog, og blev lige liiidt længere. Det kan mærkes i dag.
Det gør ikke noget. Jeg nød det. Og hvor tit er det lige man slår sig løs på den måde, hva´? :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar