fredag den 29. april 2011

The Day The Earth Stood Still

At some point, the people of this Earth lost their grip of reality. Personally, I think it was about the same time that a prince of Great Britain decided to propose to his girlfriend.

We live in Denmark. D-e-n-m-a-r-k.

Then WHY the friggin´ hell does the whole bleeding nation come to a stand-still when a prince in Great Britain dresses up, goes to church and says “I do”??? And is it really the prince that has our interest – or do we stay glued to the screens to mock the british aristocracy, comment on the voluminous hats and quietly wish for The Mother of All Dresses for ourselves? Or are people just hoping, praying and spin-doctoring for Diana II?

Good grief…

And excuse me, if I have offended anyone. It was not my intent – but I am simply baffled of the media attention. Reallyreally!

And why haven´t I written in danish today? I guess it just seemed inappropriate. But for the same reason I simply can´t write anymore. I am in a loss of (english) words. Maybe… ;-)

tirsdag den 26. april 2011

Hmmmm´kay…

Jeg indrømmer det. Den lidt sjove, hyggefede camping-feel ved ikke at have et køkken er altså ved at løje af nu.

Nu er det efterhånden mere sådan en klam, trailertrashy fornemmelse at smøre madpakkerne i syværelset, vaske op i bryggerset og have køleskabet til at stå i stuen.

Men det er eddermame heldigt at det er grillsæson, for dét gør altså aftensmenuen lidt skønnere. Der er vel egentlig heller ikke meget varieret kost i “rugbrød, bolognese eller papkassepizza?”.

mandag den 25. april 2011

Bank, bank!

Hvem dér?

Det´ mig. Hverdagen.

Hvad??!

Jojo, det´ mig. Du ved; mig med “tidligt op og tidligt i seng, det er sundt for en lille dreng”.

Neeeej. Ikke endnu, vel? Please… Jeg er ikke klar!

Jamen hér hjælper ingen kære mor. Du ved godt, at når jeg banker på bli´r du nødt til at lukke mig ind. Det er bare sådan det er.

Jamen… For hælved´ da osse. Så kom dog ind, men du skal bare vide det: Du er ikke velkommen. Jeg gider dig ikke lige nu, og vi havde det udmærket uden dig.

Tough shit. Jeg kommer ind, og jeg tager madpakkesmøreriet, de sure idrætstasker og vasketøjsbunkerne med mig!

Hrmpf!!

lørdag den 23. april 2011

Det´ jo nærmest… orgasmisk!

Her er jo plads til både bare tæer i sølvsandaler…

010

(og pinkagtige zumba-bukser, men vejret er altså kommet bag på mig og det er det mest sommerlige jeg har!)

Vandhunde tornadostyle…

009

Skønhed extraordinaire…

020

Unge skønheder…

001

…og lige om lidt griller vi med gode venner. Ved en anden sø, men ikke mindre smuk.

Hvis bare denne påske varede evigt!

torsdag den 21. april 2011

Lykkeglimt

Gæt engang, hvem der i går kom hjem til den flotteste blomsterbuket nord for Alperne…

001

Fra jobbet, fandeme! Vedhæftet det sødeste kort, med tak for det store arbejde med etableringen af værkstedet. Jaaaaamen. Hvis ikke dét er den slags der gør medarbejdere glade, lykkelige og tilfredse, så véd jeg s´gu ikke… :-)

Og fordi den fine buket stod til mig, blev jeg så påskeglad i låget at jeg har smilet nonstop lige siden. Dét vil jeg da dele med min omverden, og hvis denne her ikke kan få dig til at blive lalleglad og lykkelig et kort sekund – så vil jeg vove den påstand at der er noget galt med dig. Eller din musiksmag. Take your pick.

Men nyd The Baseballs med deres alternative fortolkning af Rihanna.

Tilbage til rødderne. Det bli´r ikke ret meget bedre!!!

søndag den 17. april 2011

*SLAM!*

Dét var lyden af mig der ramte sofaen.

I dag har jeg zumba´et. Og zumba´et. Og zumba´et some more. I tre timer, mere eller mindre nonstop.

Det gik til et godt formål i det lille lokalsamfund, og arrangøreren kunne glad fortælle om et overskud på lige omkring kr. 20.000,-. Dét er fileme da i orden.

Også selvom jeg nu er fuldstændig flad, og mit tøj kan vrides. Virkeligvirkelig.

Kæft, jeg er træt. Men det var sjovt, og jeg gør det gerne igen. Bare ikke før i morgen…

lørdag den 16. april 2011

Fik jeg sagt at jeg har ferie?

Nå, ikke?

I ti dage. Heller ikke?

Dét var s´gu en fejl, for jeg har tænkt mig at blære mig med det hvor jeg kan. Tvææææære rundt i det overfor de der er mere uheldigt stillede. Fordi jeg kan.

Jeg véd godt det ikke er et kønt karaktertræk, men jeg er dybest set ligeglad.

Jeg har tænkt mig at nyde hvert et sekund.

onsdag den 13. april 2011

Jeg er rørt til tårer

Bare fordi jeg hver dag er omgivet af nogle af de dejligste mennesker på denne jord. Mennesker der har haft alle odd´s imod sig, og gennemlevet ting vi ikke i vores vildeste, danske leverpostej-fantasi kunne forestille os. Og alligevel formår de af og til, igennem tågerne, at finde overskud til smil og fantastiske, søde ord.

Dét er en gave!

søndag den 10. april 2011

Man skal huske at være taknemmelig for de små ting

Denne weekend er jeg således taknemmelig for at Hubert Cecil Booth, det kære væsen, var en hittepåsom mand. Hubert opfandt nemlig støvsugeren tilbage da Klør Konge var knægt, og dét kom mig tilgode både i dag og i går.

Min støvsuger er en anelse mere up-to-date end Huberts oprindelige, og er s´mænd også en kende mere handy at slæbe rundt på. Tror jeg…

Det var i hvert fald fedt at ha´ den da

  1. vi havde gravet omkring 4 kubikmeter jord ud fra køkkenet, og slæbt hvad der virkede som halvdelen ind i resten af huset
  2. katten, det fæle bæst, havde sneget sig ind i stuen midt i byggeriet – og formåede at vælte fuglebur avec fuglefrø, –lort, vand og grøntsager ned på gulvet. Umiddelbart efter jeg lige havde støvsuget jord op, selvfølgelig.
  3. vi i dag var færdige med at lægge flamingoplader i, hvor der før var jord. Det var nu så kønt med alt det flamingofnuller, synes Agnes – så jordhistorien gentog sig i stue og bryggers.

Æret være den som æres bør. Tak, Hubert! Du skal ikke blive glemt.

lørdag den 9. april 2011

“Her går det godt. Send flere penge.”

Hvorfor dét blev overskriften kan jeg ikke helt forklare – men “Intet nyt fra Vestfronten” ville bare have været løgn, og det var de eneste to jeg kunne komme i tanke om.

Her ér nemlig nyt. Hele tiden. Jeg får bare ikke skrevet om det, for tiden er knap, og der er andre ting der fylder mere for mig lige p.t. end den virtuelle verden. Således bliver både blog, Amio og Facebook stærkt nedprioriteret for tiden, og sådan vil det sikkert være i en tid fremover.

Af erfaring vil jeg skynde mig at sige: Lad være med at blive bekymrede. Fortvivl ikke. Det skrevne ord kan snyde, og blive opfattet anderledes end det er ment. Hvis I kunne se mig IRL ville I fange sandheden.

Jeg er her og jeg har det godt. Rigtig godt, faktisk. Jeg foretrækker bare at bruge mine kræfter, min energi og mine ressourcer på det virkelige liv lige nu.

Pludselig er jeg tilbage, og ikke kun sporadisk i weekenderne. Indtil da vil jeg nyde mine børn, min dejlige mand, det spirende forår, mit job og livet i fulde drag. Fordi jeg kan, og fordi dét er meningen med det hele.

Dette her er min plet i verden, og jeg befinder mig godt på den. Det håber jeg også du gør, indtil vi ses igen.

Take care, out there!