tirsdag den 30. august 2011

Ha!

Idag fandt jeg den kalender der har været væk for mig i God-knows-how-long. Eller; faktisk ved jeg det også, for jeg kan se på datomarkeringen deri, at sidst jeg har bladret deri var i uge 25.

*Uff…*

Tør man mon kigge hvor mange fødselsdage, skolearrangementer og deslige der er glippet i mellemtiden? Jeg tror det ikke.

I virkeligheden er det lige i tide jeg finder den. De næste mange weekender er fuldt booket, og jeg er løbet tør for plads på whiteboardtavlen. Halleluja for Mayland med de mange, mange sider.

Jeg suger ekstra luft ind, og håber lungerne holder til de næste dage i full throttle. Lige om hjørnet venter nemlig kursus 1 (som jeg er med til afholde), 50års fødselsdag, kursus 2 (som jeg deltager i), almindeligt arbejde, frikadellestegning og kagebagning en masse og 2-3 dages fætter/kusine gensynsfest i weekenden (derfor frikadunser og kage, ing´?).

I skal ikke lige regne med en masse bevingede ord herfra de næste dage, m´kay? Men vi ses – lige pludselig…

søndag den 28. august 2011

Man har jo lov at være heldig

…og således har jeg i dag

  1. oplevet at have en vaskemaskine der igen ser ud til at virke, efter en uges intensiv strejke
  2. oplevet at pakke sommerens telt ned – og blive færdig to minutter før regnen piskede os om ørerne

Nu tror jeg fileme jeg vil tjekke gårsdagens Lottokupon!

fredag den 26. august 2011

Og så kom der besked om valg!

Om tyve dage, vel at mærke. Dét er vel ikke forbigået nogen. Det  ser jeg frem til, og håber i al stilhed at vi får Danmark tilbage (lissom i de gamle dage…. Natasja-style).

Men: Tyve dage. T-y-v-e dage!

Det betyder så også at vi kan se frem til uendelige mængder af bla-bla-bla og yadda-yadda-yadda i både bedste og værste sendetid – og dét har jeg aldrig forstået.

Kan det virkelig være rigtigt – i 2011 – at vi sidder i et Danmark hvor folket ikke allerede har bestemt sig for hvor krydset skal slåes?!

Det kan s´gu da ikke passe…

tirsdag den 23. august 2011

Tømmermænd? På en tirsdag?

Hvis jeg kunne, så ville jeg fotospamme jer for vildt lige nu. Men det kan jeg ikke, for jeg har haft alt, alt for travlt med at nyde, suge til mig (i mere end én forstand – tøhø!) og fordøje alle indtrykkene på det internat jeg lige er kommet hjem fra.

For det første blev jeg jo klogere. Jojo, for det kan man altid blive, og denne gang blev jeg så klogere på …mænd! En dygtig kultursociolog var indhentet for at lære os en ting eller to, og det lykkedes. Jeg deler ikke ud af visdomsordene hér, for det kan da ved Gud blive en lang og tør smøre at skulle igennem hvis det ikke lige tilfældigvis er i socialpædagogikken ens interessefelt ligger.

Men jeg deler glad og gerne ud af min viden om hvor mange glas vin (4? 5?!), fadøl (2!) og Lebanese Special Drinks (2!) der skal til før jeg selv mener jeg synger med den smukkeste, klare røst nord for Alperne. Jamen, det gjorde jeg altså! Og Signe spillede guitar til. I timevis…

Og jeg vil da også gerne dele med jer at en omgang vandpibe med æble-/mentholsmag godt kan holde en hel aften og lidt af natten med, hvis man blot er i godt selskab under stjernehimmel og med bål lige bagved. Og at man stadigvæk har både duft og smag til at hænge lidt på efterslæb dagen derpå – og at den så ikke bliver ved med at være lige så delikat når den kombineres med en let tømmermand, dér.

Kuren for tømmermændene deler jeg nu også gerne. “To panodiler og en frisk to-timers gåtur i Rold Skov, tak”. Det var dejligt. Smukt og fredfyldt, selvom det nu ikke kun var fuglene der kvidrede i dag. Det var som om vi alle tyve stadig havde rigeligt med ord på kontoen efter gårsdagens fest og ballade …men jeg ved nu ikke helt hvor skidekloge vi var at høre på. What the hell. Vi følte os kloge, og hvis ingen siger andet højt, så passer det.

Nu er jeg tilbage i hverdagen. Agnes snakker nonstop, og dét giver ligesom en lille tømmermandsrevival. Not cool, men sådan set min egen skyld. Eller tjenerens, for det var ham der blev ved med at hælde vin i mit glas i aftes. Ja…! Ja, vi siger det var hans skyld. Meget bedre.

Fik jeg sagt at jeg overvejer at købe en vandpibe? Den ville passe godt ind på en sommeraften ved bålstedet herhjemme…

søndag den 21. august 2011

Undskyld, Søren…

Jeg tager på internat med alle kollegerne i morgen. I løbet af de næste dage skal der proppes lærdom, teori og fagsprog ind i mit lille hovede, og jeg glæder mig. Voldsomt.

Det lyder måske …underligt. Mange af dem jeg kender ville hade de dage, og synes at al den teori var noget Fanden havde skabt – men jeg elsker det. Jeg bider ikke på det hele og falder ikke på hale over det halve, men jeg synes altid det er spændende at høre nye teorier, tilgange og metoder når det kommer til mit arbejde. Jeg forbeholder mig dog retten til at tage de kritiske briller på, og plukke ud hist og her som jeg synes jeg kan bruge det til. Det tror jeg er det bedste.

cartoony

(Sakset på nedded et sted – jeg husker ikke hvor, men den er da meget rammende)

Dét er noget af det jeg elsker ved min “nye” arbejdsplads. Muligheden for at udvikle sig selv og sin fagviden er tilstede. Hele tiden. Det er bare et spørgsmål om at råbe op, og gøre opmærksom på at man gerne vil.

Nu får jeg så lov, og oven i købet med den samlede personalegruppe. Dét er da for fedt!

Men jeg må huske i aften at sende en uforbeholden undskyldning til Søren på forhånd. Han er nemlig ikke lige så skideinteresseret i pædagogiske teorier som jeg, og jeg véd at han over de næste dage kommer til at høre en hel masse om dem.

Stakkels mand…

Farver og striber

002

Jamen… Det var s´gu da meget bedre!

lørdag den 20. august 2011

Ukrudtet vandt! Eller…

Egentlig er jeg vel på vej mod en sikker sejr mod ukrudtet – men det vandt da 1. prioriteten på den omfattende liste af gøremål der lå foran mig i formiddags.

Nu – adskillige timer og endnu flere trillebørefulde senere – er jeg omtrent halvt færdig med gårdspladsen. Det er fandeme en noget nær umulig opgave at holde det skidt pænt (og lad mig med det samme være den første til at indrømme at det har været meget slemt den sidste lange tid!!).

Min redning bestod i en allieret. Min søde og hjælpsomme mor kom pludselig forbi, helt uden opfordring, bevæbnet til tænderne med greb, skuffejern og rive. And can we get an Amen!? Dét var da for fedt, for er der noget der kan få mig i minus på overskudkontoen, så er det da udsigten til ukrudt ad libitum …alene.

En partner in crime var lige hvad jeg havde brug for, og det hjalp; både på overskuddet og på gårdspladsen.

Hip hip hurra for mødre!

What to do, what to do…

Jeg har tilbragt de første timer af dagen på sofaen, komplet med kaffe, garn og tv. Det har været dejligt.

Hidsigheden fra de sidste dage er trevlet op igen og jeg er startet forfra, for jeg kunne altså ikke komme overens med farveforløbet. Nu hersker anarki, og der vælges ikke længere. Der hives blot en tilfældig farve op ad restekurven, og det er meget bedre. Eller, det håber jeg det bliver…

Nu går den ikke længere. Foran mig ligger et sandt overflødighedshorn af herligheder, og jeg skal blot vælge hvor jeg skal starte.

Skal det være vasketøj, ukrudt, oprydning i stald og lade, støvsugning i stuen, gulvvask i køkken og bryggers, isætning af skabskabinetter eller…?

Sindsoprivende, ikke?

Jeg er fristet af blot at blive i sofaen…

fredag den 19. august 2011

Som perler på snor

Jeg er blevet lidt bidt af at lave halskæder. Egentlig skulle det bare have været én, og det var kun fordi jeg lige stod og manglede en til en ny bluse. Som prikken over i´et, I ved.

Nu har jeg set mig lun på de lækre perler; i læder, sort/hvid, stram grafik og med et lille hint af farve og sølv.

004

Jeg elsker dem. Men jeg er ikke den eneste, så pigebørnene har allerede snuppet en hver. Deres er af åbenlyse grunde ikke kommet med på billedet, for de er ikke til at vride fra dem.

006            005

Jeg elsker farverne, og de runde, skarpe former. Jeg elsker lyden de laver når man bevæger sig rundt, og den stille pendulerende bevægelse der bare bliver ved og ved når jeg hænger dem fra mig. Og jeg elsker i særdeleshed den lille sort/hvide, zebrastribede perle der kan skimtes i baggrunden på billedet til højre.

Der kommer flere til, det kan jeg mærke. I rød, gul, lilla og orange måske, men hele tiden med det sort/hvide tema som basis.

Mmmmmmh…

Nød lærer nøgen kvinde…

002

At hækle…?

Njøh. Ikke helt, vel? Men i bar kedsomhed fik jeg i hvert fald startet på en brødkurv der skriger til himlen i går. Jeg har manglet en længe, og når man nu alligevel sidder i sofaen og har en lillebitte smule ondt af sig selv kan man vel lige så godt tænke sig lidt om.

Jeg er nu ikke helt lun på farveforløbet. Den er eddermame hidsig i opstarten, den brødkurv. Måske kan den reddes med mere grøn og en smule lilla – og måske ender den sine dage i hjørnet med alle de andre uafsluttede projekter.

Idéen er nu fin nok. Jeg tror bare jeg overvejer det med farverne nøje inden jeg starter på næste. Bare fordi det er restekurven der har sponsoreret materialerne behøver det jo ikke nødvendigvis se ud som om den har kastet op, vel?

Hvordan man gør en ganske almindelig onsdag meget gladere:

001

Man indtager i al hast en yderst akavet position, og forsøger at tage et billede af egne fødder iført spritnye Lola´er. Med lidet flatterende resultat, I might add. (Og så glemmer man forøvrigt alt om billedet indtil fredag eftermiddag, men altså…)

Så tripper man afsted på arbejde, og indkasserer en skamløs mængde smil og komplimenter for de prikkede skønheder. Og glæder sig til næste gang man skal have dem på!

torsdag den 18. august 2011

“Aaaaa fili a la la…”

Vi har bryllupsdag i dag. Jeg har også let feber, hovedpine, dårlig mave og kvalme, men dét er sekundært for jeg vil have lov at nyde at det er en ganske særlig dag i dag. Skide være med en sygedag fra arbejdet, for i dag har jeg været gift med den helt rigtige i 10 år og det er værd at nyde.

I går spurgte en af mine kolleger mig; “Hvordan gør man dét?” – underforstået; har det været nemt og helt uden problemer? Og gu´ har det da ej. Han synes af og til at jeg er en idiot, en doven skid og en sur kælling. Og jeg synes af og til at han er en idiot, en doven skid og en sur røv. Og vi taler ikke altid pænt til hinanden. Men jeg elsker ham, og han elsker mig håber jeg.

Vi har været gift i 10 år i dag, men har været kærester 10 år før det. Mon ikke vi efterhånden har fået slebet kanterne af, lært hinandens stærke og svage sider at kende – og ikke mindst lært at bære over med det vi ikke kan og skal ændre på?

Vi griner stadig sammen. Måske ikke hver dag, men det er da ganske tæt på. Dét er det bedste jeg ved.

Jeg er heldig!

lørdag den 13. august 2011

Jamen… Det ER jo min lucky day!

Jeg har jo blandt andet en mand der elsker mig rigtig, rigtig højt. Og som passer på mig. Og ikke vil dele mig med nogen anden.

Derfor har han købt en gave til mig i dag. For som han siger:

“Jeg har jo tænkt meget på, at du skal til den dér polterabend på Pigernes Kro. Og denne her…

001

002

…sikrer dig mod ubudne gæster i dåsen.”

Heldiggris!

Det er mig! En totalt groovy mama havde nemlig for nogen tid siden udskrevet Verdens Fedeste Give-Away. Den ultimative give-away, i samarbejde med Lola Ramona *suk*.

Og gæt engang, hvem der rendte afsted med Pippi sandalen her!

pippi2

Yep! Moi!

Nu satser jeg på at Lola-trippe afsted as soon as possible i mine spritnye dejligheder – og jeg glæder mig helt vildt. Lola er for lækker, og Pippisandalen i særdeleshed.

I love it! Og opførte da også en fantastisk hoppeglædesdans midt i rengøringen, da det gik op for mig hvor latterligt heldig jeg havde været.

Tak til Trine og folkene bag Lola Ramona. I er s´gu for skønne :-)

torsdag den 11. august 2011

Næsten 11 år. Og stærkt på vej mod 16…

Hvornår var det lige at min lille pige holdt op med at være lille? Jeg syntes da lige hun var en marcipanmås i sparkedragt for fem minutter siden; lillebitte nok til at kunne ligge på min mave og falde i søvn, og præcis så nem at bære at hun hang på min arm h.e.l.e tiden.

Nu starter hun i 4. klasse på mandag, er højere end begge sine bedstemødre, går kun i ålestramme jeans og “Bevar Christiania” t-shirt, har mobiltelefonen limet til højre hånd og fået farvet en hotpink (tak til Bedste!!) stribe i sit ellers blonde hår??!

Huh?

Jeg finder tryghed i at hun stadig sover med sine bamser…

onsdag den 10. august 2011

Halleluja for sund fornuft!

Var tæt på at stoppe målløs op i dag og knipse et foto af vildtfremmed mand på åben gade i Aalborg Centrum i dag. Nåede heldigvis i samme splitsekund at tænke en fornuftig tanke, for det havde ganske sikkert været pænt dårlig idé.

Tror ikke den hærdebrede, steroideramte, unge mand med armene ud fra kroppen havde kunnet se samme humor i billedet som jeg. Men det var altså lidt grinagtigt at se ham komme vraltende med hans frygtindgydende, kamphundeagtigtige …chihuahua!

chihuahua

mandag den 8. august 2011

Oh. My. God.

Sådan en første dag efter ferien er pæææænt lang. Især når den består af et syvtimers møde.

Tror nok lige aftenen er helliget til en god bog og intravenøs kaffeforsyning dér.

søndag den 7. august 2011

Hverdag; here I come!

Dér blev det lige pludselig virkelighed igen.

Midt i hverdagsmadpakkehelvedet…

Ferien er officielt slut. Nu er infernoet lige om hjørnet.

Hvis man nu havde lyst til lidt selvforkælelse på den allersidste feriedag…

var det så ikke oplagt at bage lidt lækkert sammen med tøsebørnene? Med de næsten-allersidste friske jordbær i?

JO, for catan da!

Jamen, det gjorde vi så. Og nu håber jeg der er nogen der vil smage i dag eller i morgen, for det vil altså være for ulækkert hvis vi ender med at spise det hele selv…

Okay så. Man tager:

150 g mel, 100 g smør, 50 g sukker og ½ æg. Dét ælter man sammen til en mørdej, og fordeler denne i en smurt tærteform. Og hvis man har tålmodighed (det havde jeg ikke i dag!), sætter man den på køl en times tid.

Derefter rører man 100 g sukker, 100 g smør, ½ æg og 100 g revet marcipan sammen i nævnte rækkefølge. Denne blanding bredes ud ovenpå mørdejen, og bages ved 200 grader i cirka 20 min.

002

Lækkert karamelbrune skal de være (jojo, for jeg lavede jo dobbeltportion. Fordi jeg kan, blev der sagt!)…

Lad dem nu afkøle i et par timer eller så´n, mens du rører en vanillecreme sammen. Hvis du er rigtig flittig laver du den selvfølgelig fra bunden, men jeg har jo lige afsløret min egen utålmodighed lidt længere oppe, så jeg brugte i stedet lidt mælk og en pulverpose fra Onkel Oetker. Skidesundt, garanteret. Der går cirka en halv pose til hver tærte.

Når cremen har stået på køl en times tid, pisker du 2½ dl fløde til skum (pr. tærte), og blander dette sammen med kagecremen. Kan du se hvor jeg vil hen ad? Mmmmmmmmh…

Smelt 100 g mørk chokolade, og hæld det ud over den afkølede tærte.

001

…og husk endelig at lade børnene slikke skeen! Og gryden! Og alt hvad der ellers er kommet chokolade på i farten!

Nu skal det køle af igen. Vi er altså ude i noget etape-bagning hér.

Imens kan du begynde at rense bærrene. Jeg elsker jordbær, men har også før brugt både ribs, kiwi og andet med succes.

003

Der går omkring 500 g bær til en tærte, og dét er hvis du husker at halvere dem når du ligger dem på.

Når chokoladen er helt stivnet, fordeler du fløde/creme-blandingen på tærten, og pynter med bærrene. Og nu begynder det at ligne noget!

004 

005

*Ommenommenomme…!*

Smelt nu et lille glas ribsgelé for svag varme i en gryde, og hæld det forsigtigt ud over tærten. Stil den på køl, og vent til geléen er stivnet før du skærer det første stykke.

Og bered dig så på mavepine.

006

Velbekomme!

SNYYYYYYYYYYYD!!!

Sørens chef har lige ringet. Noget med om han havde noget imod at holde fri i morgen – første dag efter ferien? Om han mente han kunne finde noget andet at bruge tiden til?

Har lissom ikke meget tiltro til at jeg kan forvente samme slags opringning i løbet af eftermiddagen….

torsdag den 4. august 2011

Moi – en af hverdagens helte!

Mine arme er lange som en orangutangs i aften. De sidste dage er gået med rent og skært knokkelarbejde (helt efter planen), og det kan mærkes.

I går reddede jeg Sørens sjælero en smule, da jeg rensede cirka 300* gamle mursten for lige så gammelt cement, mørtel and what have you. Desuden reddede jeg et pindsvin fra hunden og fem frøer fra havetraktoren.

It´s all in a days work. Don´t thank me.

001

002            003

I dag har jeg så som sagt reddet mig et par lange arme – ved at slæbe en pæn sjat af de sten på billedet ovenfor – og desuden en nydelig hummeragtig kulør på det meste af kroppen, efter en eftermiddag i selskab med buskrydder (Nej. Ikke “bus-krydder”) og ufremkommeligt krat.

Jeg reddede mig også en lækkerlækker frokost… *Uhmmmm!* Ingen billeder, for jeg inhalerede den lige så hurtigt som den landede på bordet foran mig. Men den var smuk! Scrambled eggs med babyspinat, mexikansk krydret laks, honningristede valnøddekerner, lækker pølse, grøn salat og tomatsalat in all its glory. Han forkæler mig, min dejlige mand.

Nu er jeg lidt træt, men meget veltilpas. Og i morgen tænker jeg at jeg bevæger mig ligesom min ven her…

007

*og nej, det er ikke bare et tal jeg slynger ud for at overdrive. Trehundrede! er mange – og der ligger omtrent lige så mange derude endnu og venter.

onsdag den 3. august 2011

Nu er jeg jo egentlig slet ikke chartertypen. Men…

For år tilbage var Søren ikke til at drive ud af landet. For at være helt ærlig var det faktisk pænt svært bare at få ham med ud af lilleputbyen. Han udviste klare tegn på hjemve lige så snart vi passerede byskiltet, og insisterede på at ferie var noget man holdt bedst hjemme – og skulle man partout afsted, så var der absolut ingen grund til at bevæge sig over landegrænser før man havde set Danmark. Godt og grundigt. Nå.

Dét har ændret sig efter vi købte überteltet for et par år siden. Da fandt manden nemlig ud af at man slapper af ved at komme hjemmefra, og at det er fantastisk ikke at skulle en skid!

Så nu vil han på chartertur. “For pigernes skyld”, siger han – men jeg ved bedre. Det er også og mest for pigernes skyld, men jeg ved at han nu har fundet ud af at han vil e-l-s-k-e at ligge ved en pool hele dagen lang, traske rundt blandt en forfærdelig mængde souvenirshops (aaarh, not so much!) og spise lækker mad ad libitum. En hel uge. Uden arbejde, hundelufteri, støvsugning, bilkørsel, madlavning, tøjvask og alt det andet.

Jeg er med. Jeg har ikke været på chartertur de sidste mange, mange år (og den sidste tur jeg var på husker jeg som et rent helvede!), og har flere gange ytret at det skulle blive en kold dag i Helvede før man fandt mig på Tenerife igen. Men.

Man har vel et standpunkt til man tager sig et nyt – og hvis det er chartertur de vil ha´, så er det chartertur de skal få. Jeg vil bare være glad for sol, tid og afslapning.

Men vi ved ikke en hujende fis om hvor det er skønt at tage hen i januar/februar måned. Vi ved intet om hvor de dejlige hoteller er, hvilke byer der er skønnest og hvor stranden er bedst.

Vi vil (måske) gerne til Gran Canaria…

Men skal man vælge Puerto Rico, Las Palmas eller Maspalomas? Eller noget helt andet? Hvilket hotel er tæskegodt når man har to piger med på hhv. 8 og 11 år, og er der pisselarmende discotequer i nærheden, for så gider jeg ikke?! Og det må jo heller ikke være alt for dyrt, så vi har bestemt os for at booke fly og hotel uafhængigt af hinanden…

Jeg kan mærke at vi er på udebane her, og kan ikke helt bestemme mig for om det er godt at høre andres erfaringer, eller om “for mange kokke…” forvirrer mig.

Så nu har jeg bestemt mig for at spørge jer! Har I nogen erfaringer med Gran Canaria, byerne, hotellerne, strandene, servicen og alt det andet – så meld endelig ind.

Vi vil gerne finde et sted hvor pigerne kan have det rigtig sjovt; lege, bade og hvine af fryd i poolen uden at de andre gæster synes det er pisseirriterende. Et sted hvor der ikke festes igennem i dødsdruk til den lyse morgen, men selvfølgelig må der gerne være festligt. Et sted med små, hyggelige ferielejligheder (avec lille køkken, for vi gider ikke restaurant hver aften, og heller ikke all inclusive) og gerne en lille terrasse. Et sted med indkøbsmuligheder, liv og palmetræer.

Et dejligt sted.

Ved du noget? Please, pretty please…

tirsdag den 2. august 2011

Og nu er den snart slut…

Min ferie er blevet brugt godt, men nu går den på hæld. Jeg har taget hul på den sidste uge, og har tænkt mig at nyde de dage der er tilbage…

Jeg har haft kvalitetstid med min dejlige familie. Jeg har badet i både pool og hav, klappet dyr og oplevet Legoland på børnenes præmisser. Jeg har stegt i solen, og svalet mig i skyggen. Jeg har sovet i telt mange, mange varme sommernætter, og har nydt bålets varme næsten lige så mange varme sommerdage og –aftener. Jeg har krammet mine børn og kysset med min mand. Jeg har drukket mig halvfuld, rystet med patterne i kådhed og er cyklet hjem en varm, mørk sommernat. Jeg har leet og sunget, råbt og danset.

Jeg har levet og nydt. Og jeg har elsket det.

I morgen sender vi tøsebørnene til vort lands hovedstad sammen med mormor og “moster Lillian”. Ikke deres moster, men min. Det bliver forhåbentlig ren fløde for dem allesammen, og jeg ved at alle glæder sig.

Det gør jeg også, for så kan jeg få ryddet op på grunden, arbejdet i haven, gjort klar til hverdagen der nærmer sig med hastige skridt – og nydt det næsten-sidste af min ferie alene med min mand. Dét skal jeg ikke klage over.

Og hvis jeg er superduperheldig, så når jeg at drikke mig halvfuld og ryste med patterne i kådhed én gang til inden de kommer hjem igen…

*fnis*

*Lykkesuk!*

Vi havde en dejlig dag i går. Én af den slags man kan nyde længe, og gemmer allerinderst inde. En dag af det ægteste, pureste guld.

008

018

Vi var i Skandinavisk Dyrepark på Djursland. Syv timer fik vi til at gå, helt uden problemer – og da vi tog hjem til lukketid kunne vi sagtens have brugt længere tid. Hvis du ikke har været der, så kan det varmt anbefales!

Man får lykkelige børn, hvis de blot udstyres med et par foderposer hver og lukkes ind til en ordentlig røvfuld dådyr. Og lige så lykkelige forældre, for hvad er bedre end lyden af børnelatter og en syvårig der går rundt og taler gammelklogt med sig selv? “Det er jo mageløst. Maaaaageløst!”

059

Og hvad er bedre, og mere afslappende, end at gå rundt i et område på 450.000 kvm, i bragende solskin, og nyde synet af dådyr, vildsvin, brune bjørne, ulve, elge, røde ræve, sikahjorte, isbjørne, ildere, hugorme, moskusokser og meget, meget mere? I ro og mag, og uden hastværk. Og med iskoldt vand og madpakker.

063

Og hvad er bedre, end guider der altid har tid til at svare på spørgsmål, og glad og gerne fortæller om hvorfor de røde ræve ikke ligner hinanden, hvordan man kan genkende omegaulven i flokken, hvorfor man ikke kan få øje på egernet og hvordan man bliver guide i Dyreparken (bare sådan lige hvis man nu tilfældigvis var 10 år og synes det kunne være Verdens Fedeste Job).

Og hvad er sjovere, end frække geder der stanger hinanden på pandebrasken (og os i røven), i forsøget på at være den der får mest guf fra genkendelige, brune papirsposer? Ikke ret meget, skulle jeg hilse at sige!

Og findes der så forøvrigt et smukkere syn end hende her?

070

Det tror jeg faktisk ikke…

Vi sluttede dagen af herhjemme. I ro og mag, omkring bålet i haven. Først i tusmørke, og sidenhen i buldermørke og nattøj. Med varm kaffe, kolde sodavand, ristede marshmallows og bålpoppede popcorn. Under stjernerne.

Jeg tror ikke det bliver ret meget bedre.