lørdag den 20. august 2011

What to do, what to do…

Jeg har tilbragt de første timer af dagen på sofaen, komplet med kaffe, garn og tv. Det har været dejligt.

Hidsigheden fra de sidste dage er trevlet op igen og jeg er startet forfra, for jeg kunne altså ikke komme overens med farveforløbet. Nu hersker anarki, og der vælges ikke længere. Der hives blot en tilfældig farve op ad restekurven, og det er meget bedre. Eller, det håber jeg det bliver…

Nu går den ikke længere. Foran mig ligger et sandt overflødighedshorn af herligheder, og jeg skal blot vælge hvor jeg skal starte.

Skal det være vasketøj, ukrudt, oprydning i stald og lade, støvsugning i stuen, gulvvask i køkken og bryggers, isætning af skabskabinetter eller…?

Sindsoprivende, ikke?

Jeg er fristet af blot at blive i sofaen…

1 kommentar:

Kirsten sagde ...

Sindsoprivende - spændende - udfordrende weekender arbejdsfolket har ;-))