torsdag den 31. december 2009

På årets sidste dag

…gik Søren ud med kameraet mens jeg stadig sov den sødeste søvn. Sådan går det ofte herhjemme, for han er udpræget A-menneske. Det er jeg ikke.

Fotoresultaterne gjorde mig glad helt ned i maven. Tænk, at være så heldig at kunne nyde disse syn på årets sidste dag.

022 025026028036

Det er vores lille verden – og den gør mig glad.

Godt nytår til jer derude. Vi ses i 2010!

onsdag den 30. december 2009

En smule lærdom…

Fortid = Det jeg havde. Et fad hvidløgsflødekartofler til at stå på køkkenbordet.

Nutid = Det jeg har. Et halvt fad hvidløgsflødekartofler til at stå på køkkenbordet.

Fremtid = Det jeg får. En hund med tyndskid i morgen.

Rastløshed

Nogle gange kommer den over mig. Følelsen af at der skal ske “et eller andet”. Noget nyt. Noget udefinérbart. Noget anderledes. Måske noget drastisk.

Jeg kan mærke den spirer nu, fornemmelsen.

Måske er det noget. Og måske er det bare fordi vi står på tærsklen til et nytår. Og et nyt år.

Jeg håber jeg finder ud af det. Helst snart.

tirsdag den 29. december 2009

Out with the old - in with the new

...og sådan gik det til, at julepynten måtte vige pladsen for en omgang lyserød baggrund. Nu med ugler. Igen.
Jeg ved ikke med jer derude, men jeg har det altså sådan at jeg ææælsker julen når den er der - og når juledagene så er ovre, må alting gerne blive nyt og sprødt igen. Kom vintergæk, kom forår, kom lys, luft og sol!
Aarh okay, lad nu lige sneen ligge lidt endnu... Det er nu også så kønt. Men uglerne skulle der altså være plads til :-)

søndag den 27. december 2009

Ro

Bassen er hjemme igen.

Efter 8 timers springtur på vinterkolde veje er han nu faldet halvkomatøs om på stuegulvet. Poterne er blodige, og han knurrer lidt når vi vil kigge på dem – men det er selvforskyldt, så han må bare bide det i sig, må han.

Der var ingen skænd da han kom. Kun klap og ros.

Nu kan vi endelig slappe af igen, og det er også tiltrængt. Søren har tilbragt omkring 4 timer “i marken” i dag, både til fods og i bil, men uden resultat. Klokken 23.30 gav han op, og kom ind i varmen.

En lille time efter han kom hjem kiggede jeg ud af vinduet. Bare hvis nu… og dér stod Jagger. Kold, våd, træt og forkommen. Han sover nu, og vi andre har smidt fødderne op på sofabordet og hældt kaffe i kopperne.

Se, dét kunne bringe julefreden tilbage i det lille hjem!

lørdag den 26. december 2009

Nu´ det ikke sjovt længere…

Lige pt har vi kun én hund. Den karamelfarvede rendte af pladsen for små 5 timer siden…

Der var vistnok en lidt for kraftig fært af rådyr i det fjerne, og det kan han altså ikke stå for. Det er bare aldrig sket at han er blevet væk så længe før. En time, måske max 1½ er det blevet til, og det er aldrig sjovt. Denne gang er det helt elendigt.

Jeg har taget turen rundt i bilen; kaldt og hujet. Søren har gjort det samme, og lige nu render han på 2. time rundt ude i markerne, bevæbnet med hundefløjte, mobiltelefon og stavlygte.

Pigerne er dybt bekymrede. De ved godt at Jagger af og til render ud i det blå, men også at han altid plejer at komme hurtigt hjem igen. Jeg tror det bliver en lang aften, hvis Søren ikke snart vender retur med en træt hund, for pigerne vil ikke sove før de har set deres elskede Basse igen…

001

Kom nu hjem, storelort…

onsdag den 23. december 2009

Lillejuleaften – og en stille solnedgang

030

Det bliver ikke meget smukkere end dét…

Glædelig jul derude. Jeg håber I alle får lige netop den aften der gør jer godt.

Vi ses på den anden side…

tirsdag den 22. december 2009

Pausegymnastik

002

Fordi man skal have lov til pauser i alle de juleforberedelser! Og så fordi alpacaresterne var for lækre til at få lov at ligge…

Årets indpakning

Jeg sagde det jo. Jeg kom til at pakke det hele ind alligevel!

Jeg synes nu jeg er sluppet ganske pænt fra det…

001

Og tak til Liselotte, der (helt uden selv at vide det) har sponsoreret både svampe og til-og-fra kort. Resten var i lageret-over-alt-mellem-himmel-og-jord, og hurra for dét :-)

Farveglæde

003

Det var en uventet fødselsdagsgave – og jeg glædes over synet dagligt :-)

søndag den 20. december 2009

*tsk, tsk, tsk*

Altså. Taget i betragtning, at jeg tidligere på året bekendtgjorde at i år skulle være året, hvor jeg var i god tid med det hele op til jul, så er jeg godt og grundigt bagefter.

Jeg nåede ikke på indisk julebasar – og kommer det heller ikke.

Jeg nåede ikke at bage småkager – og venter nu pænt til næste år.

Jeg nåede ikke at lave de hjemmegjorte gaver i god tid - men kommer nu i stedet til at sidde med dem d. 23., for færdige skal de være.

Jeg nåede ikke at bestille den gode landopdrættede kalkun i starten af december – men kommer nu i stedet til at købe en dybfrossen én af slagsen i Kvickly senere i dag.

Jeg nåede ikke at gøre hele hytten ren fra kælder til kvist i god tid – men kommer nu til at tæske rundt de næste par dage, for gøres, dét skal det.

Jeg nåede s´gu nærmest ikke at huske at tænde adventlysene på de behørige søndage, og kalenderlyset er kun halvt brændt ned…

Men ved I hvad? Jeg tror det bliver jul herhjemme alligevel…

Jeg har nemlig husket at se både “Shanes jul”,Pagten” og "”Jesus og Josefine” sammen med ungerne.

Jeg har også husket konfekten, julepynten, gaverne - og at uddelegere både ris á la mande, mandelgaven og vinen til de gæster der glad og gerne giver en hånd med juleaften.

Jeg har husket at melde et “ja, tak!” tilbage til de julekomsammener der altid er i juledagene, og i dag når jeg at tage til staden og spise med kniv og gaffel med mine søde svigerforældre. Akkurat som vi gør hvert år den sidste søndag i advent.

Jeg har husket at få passet arbejdsdagene ind i julen, og også på en måde så det bliver både hyggeligt og rart for alle implicerede.

Jeg har huleme endda nået at give kaffe til gæster på min fødselsdag, selvom den ligger på en dag alt, alt, alt for tæt på jul.

Det er slet ikke så ringe endda. Og nu vil jeg sætte mig i sofaen og slappe af med min kaffe, mit strikketøj og mine dejlige tøser, inden alt helvede bryder løs de næste dage :-)

torsdag den 17. december 2009

Dagens gladeste

… først set her. Jeg giver hende helt ret. Hvis mit gamle gymnasium havde været sjovt, gad jeg (næsten) også være teenager igen.

Så hør dog efter, hund!

De firbenede tornadoer kan give mig grå hår i hovedet fra tid til anden. Jeg satte mig for at det var tid til at tage bare et enkelt lillebitte fint billede af lillelorten (aka Rubuster), for det var efterhånden længe siden.

Jeg kom i tanke om hvorfor vi sjældent tager billeder af ham, da jeg fandt kameraet frem. Here´s why:

001 Billede 1 - Rub´ster der snapper efter den dersens spændende blitz-ting. Dén er da for fed! Gimme, gimme, gimme…

007008009010 011 Billede 2-6 - Rub´ster der er travlt beskæftiget med at æde min højre hånd, mens jeg er travlt beskæftiget med at hvirvle kameraet rundt i luften med min venstre…

003004Og endelig, billede 7+8 – En velopdragen hund, der har valgt at høre efter “sit!”. Godtnok kun i det splitsekund det tog at fyre de to billeder af, men alligevel…

Aaaah… Så er det meget nemmere med storelorten (aka Jagger). Ham ved man hvor man kan finde – og han ved at det er strengt, strengt forbudt.

004

Den dårlige samvittighed, og et spinkelt håb, lyser ud af ham…

onsdag den 16. december 2009

Og puuust ud…

Endelig, endelig, endelig fik jeg overstået en stor del af julegaveindkøbene. Nu mangler der vist kun at blive købt to (lige indtil jeg kommer i tanke om dem jeg har glemt…), og så er vi s´gu i mål! :-)

Nåja, og så var der lige det der med de ambitiøse; dem der skal have hæftet ender, samles, pyntes og arrangeres.

Og pakkes ind. For jeg bliver aldrig klogere. Jeg lover mig selv hvert år, at det ikke skal være så presset i tid som sidste gang, men alligevel hører jeg ordene komme ud af min mund hver gang jeg står ved kassen:

Nej tak – det vil jeg hellere selv når jeg kommer hjem.”

tirsdag den 15. december 2009

AAAARGH, FOR IND I HELVEDE DA OSSE!

Skulle bare lige af med det… Sorry.

Grrrr….

Jeg har gang i et puslespil med noget der virker som 5.000 brikker – og de er allesammen i den samme farve. Død over utilstrækkelige vejledninger!

mandag den 14. december 2009

Skønsang

019

…og så endda på éns fødselsdag! Hvor dejligt er dét lige? :-)

Julegodter no. 2, 3, 4…….

Dagen i går blev pludselig helliget konfekten. Vi skulle egentlig have været til julehygge i Agnes´ klasse, men barnet selv er feberramt og generelt sløjt, så dét blev der ikke noget af. Ingen grund til at trampe rundt ude i skoven og trække pinen i langdrag, når der nu var en chance for at blive frisk til sin første Lucia-dag i dag. Det blev hun så ikke alligevel, men det er en helt anden historie.

*Cut, tilbage til konfekten!*

Altså. Vi hev alle remedierne ind til min mor, for hun ville gerne være med til løjerne, og det viste sig at være en gevinst for os. Se bare hvilke evner mor Karen viste sig at gemme på…

007017

En hel lille juletræsplantage og en mindre hær af småbitte nisser står nu i mit køleskab. Ja, også i hendes, for vi delte i porten da dagen var slut.

Pigerne var mere end almindeligt fantasifulde. Det blev til både snemænd, larver, diverse “dimser”, hjerter, spegepølseskiver (på rigtigt rugbrød! “Mmmh… Dét smager vel nok godt, Agnes.”) – og dette her.

013

Hvad er det, spørger I???

Med Astas egne ord er det da julemandens lokum. Avec nissepis ;-)

Det blev altså også til lidt i den mere seriøse afdeling. Jeg fik lavet flere varianter jeg glæder mig til at smage…

010Mokkamarcipan med hvid chokolade og mokkabønner

012Marcipanruller med hakkede romrosiner, den ene også med nougat

031Mokkatrøfler

032  Kokossnitter med lys chokolade – á la homemade Bounty

030Amarenakirsebær i marcipan, med hvid chokolade og Amarenadrys

029  “Restefest”… Nougatbrud med div. chokolade, rosiner, hassel- og valnødder samt hakkede amarenakirsebær

Alt i alt: En hel del. Nu står det lag på lag i køleskabet. Halleluja for min samlermani – og for gamle halvrustne dåser med sjæl. De er da som skabt til formålet.

028

(Jowjow. Det er en dåse mere man kan skimte på hylden ovenover. Begrænsningens kunst er svær.)

Sikke´n dejlig dag. Hygge var der i overflod, og nu kan jeg så sige “konfekt – tjek!”, og slippe for at tænke mere på dét. Og velbekomme :-)

009

fredag den 11. december 2009

Fortryllende fredag

Så er “de” (det skal selvfølgelig siges med en undertone af ærefrygt og sitren i stemmen) hjemkommet på matriklen. Verdens mest fabelagtige, fantastalastiske, fortryllende smykkeskrin!

Hold dig lidt for øjnene, for det glimter altså dette her…

001002003004

Og okay så; jeg huskede forkert. Ingen pailetter og rhinsten alligevel – men jeg tror bare jeg kunne huske al glimteriet. Og dét er der altså en del af, selv uden yderligere hejs.

Jeg kan godt forstå at pigerne er forelskede, for det er da smukke skrin. Billederne gør dem ikke retfærdighed, for de skulle tages i al hast, inden modtagerne skal hentes fra skole.

Nu er de forsvarligt pakket ind igen, og gemt et hemmeligt sted, højt oppe hvor små barnehænder ikke kan nå. Og så må vi bare vente på juleaften…………………..

Hemmeligheder

Jeg har lumske, lækre, sjove, dejlige planer om en julegave – og jeg véd den vil bringe lykke! Mere vil jeg ikke skrive, for jeg ved også at modtageren læser med her i ny og næ, og jeg vil ikke afsløre for meget.

Det er en teaser, jeg ved det godt – men jeg måtte bare ud med det! Update følger efter juleaften :-)

torsdag den 10. december 2009

Bui´nnes is a´boomin´!

*Advarsel! Hvis du er uinteresseret i rå, partisk, rendyrket propaganda, skal du ikke længere læse med. Dét der følger er skamros. Helt og aldeles.*

Jeg så film i aftes. Fed film.

Jeg er en sucker for Quentin Tarantino og hans underlige, skæve, dybt voldelige og til tider halvsyge film – om ditto eksistenser. Jeg tror ikke der findes én QT-film jeg ikke har set – og tro mig, der er altså også nogle bommerter imellem.

Det er Inglourious Basterds ikke.

Brad Pitt er ikke en smuk mand i denne her film. Han er vel nærmest lidt tumpet at se på, men hvad han mangler i lækkerhedsfaktor, har han til gengæld tidobbelt i charme, selvtillid og …nåja, strategisk og rå handlekraft. Og en smule ondskab.

Jo, filmen er voldelig. Jo, den er til tider klam. Jo, den er langt ude. Og jo, den er den bedste film QT har lavet siden Pulp Fiction, og det siger ikke så lidt.

Jeg bliver simpelthen nødt til at købe den, for dét er en til samlingen!

onsdag den 9. december 2009

Julegodter no. 1

Hvis jeg nu sætter mig for at dele ud af goderne, mon jeg så ikke kan nå at dele opskrifter med jer, hver gang der bliver lavet konfekt her i december. Jeg tror det…

I skal i hvert fald have lov at lure med her, for så slipper I for at få mavepine udelukkende af brændte mandler. Jeg kan ikke huske hvor jeg i sin tid har fået opskriften fra, men den har været fast bestanddel her i huset de sidste mange år – og lur mig lige, om disse her ikke også bliver en ren vinder hjemme hos jer :-)

Tag en god portion af de brændte mandler du allerede har lavet (jojo du har. Selvfølgelig har du det…), og knus dem. Brug kagerulle, kødhammer eller hvad du nu lige har ved hånden, men læg kræfterne i, for de er denondelyneme hårde. De skal ende som en grov mandelmel.

001

Tag en smule af mandlerne fra, for de skal bruges til pynt lige om lidt. Ælt nu resten af mandlerne ind i ren, rå marcipan. Det skal bare ha´ alt hvad det kan ta´ – men stop mens marcipanmassen stadig kan hænge sammen. Det får den skønneste, karamelagtige farve nu.

Form mandelmarcipanen til små brød i mundrette størrelser, og smelt din favoritchokolade imens.

002

Kartoffel, anyone? Sådan bliver de heldigvis ikke ved med at se ud…

003

Og 1-2-3 har du lækre, små marcipanbrød med mandelkrokant både indeni og udenpå. Her er de helt friske med mørk chokolade…

004

…og fordi det er tv-køkken og jeg er i stand til at snyde lidt, er her også med både hvid og lys chokolade.

005006

Se, dét er en stensikker opskrift på chokoladekvalme – på den gode måde :-)    

mandag den 7. december 2009

Brændte mandler

Én af de ting der bare skal på bordet herhjemme i december, er brændte mandler. Vi elsker dem allesammen, og de er jo bestemt ikke svære at lave.

For jer, der måske aldrig har prøvet, har jeg lavet en nem “how-to” her. Mest fordi jeg ofte har skullet svare på det in real life – og så fordi det er hyggeligt :-)

Der er ganske få ting det er værd at huske på inden du går i gang:

  1. Lad være med at bruge den allerdyreste pande og palet du har. Dette her har før taget livet af en Jamie Oliver pande, ved jeg – men jeg tror det hører til sjældenhederne.
  2. Vask panden godt af inden du går i gang. Brændte mandler skal smage af brændte mandler. Ikke bøf med løg.
  3. Lad. Være. Med. At. Tage. Mandlen. Med. Fingrene. Hvis. Der. Smutter. En. Af. Panden. Dét er det absolut vigtigste råd jeg kan give. Hvis du kun vælger at huske ét, så lad det være dette. Tak.

Here goes!

Ét styk pande sættes på blusset, og deri kommer du flormelis i rå mængder (jeg plejer at bruge omkring 300 g flormelis til 450 g usmuttede mandler), og tilsætter vand så du får en tynd glasuragtig ting.

Tænd for fuldt knald, og hæld mandlerne ved. Like so.

001

Nu skal du bare røre i ny og næ, og væbne dig med tålmodighed. Det begynder ret hurtigt at koge…

002

…og tykne.

003

Det er nu du skal begynde at holde lidt mere øje med det. Lige pludselig fordamper den sidste smule vand nemlig, og så ser det sådan her ud:

004

Det var her jeg tænkte “Fåååååk, hvad er det jeg har gjort galt???”, første gang jeg lavede det. Svaret var: Ingenting. Det skal se sådan ud. Nu er der nemlig kun sukker tilbage, og det er dét der skal have lov at karamellisere, før mandlerne bliver brændte.

Skru en smule ned for varmen hvis du nemt får dårlige nerver, og vær ellers bare tålmodig. Rør godt i det en gang imellem, så varmen får lov at røre ved alle mandlerne og alt sukkeret. Og hold godt øje, for lige pludselig begynder det nemlig at virke.

Sådan!

005

Giv lidt mere tid, og snart er alle mandlerne fine. Hvis de får for meget varme bliver de for alvor brændte, og det er ikke smart – så når de ser færdige ud, skal du være hurtig.

Over på bagepapir, og skil dem kvikt ad med to gafler. Et voila!

006

Brændte mandler. Velbekomme :-)

Yes!

I sensommeren havde jeg tøsebørnene med på en hyggedag i Løkken; en rigtig turistby i nærheden som I nok allesammen kender mere eller mindre til.

Deroppe er der en sjov mentalitet når det kommer til åbningstider i butikkerne. Der står sjældent noget på dørene, for de holder åbent efter behov (red.: når turisterne er i nærheden). Dét kan vise sig at skabe lidt problemer for os (mere eller mindre) lokale, for det er s´gu ofte mere held end forstand at man møder en åben dør udenfor sæsonen.

Nåmmenaltså: Den pågældende dag i sensommeren blev pigerne forelskede. I to styk smykkeskrin der stod i et butiksvindue nede i Nørregade. Aldrig har jeg set mage til smykkeskrin! Der er sølv, pailetter, rhinsten og plys – og de er gigantiske. Bygget op á la gamle syskrin, med flap-ud-hylder og –skuffer i flere etager.

Pigerne har ikke kunnet glemme dem, er det nu gået op for mig. Og med kun 17 dage til jul, var det da oplagt at køre en tur til Løkken, og se om de stadig stod i vinduet. Det gjorde de!

Selvfølgelig fås held ikke ad libitum, så dét der med de underlige åbningstider in mente var der lukket. Selvsagt. På døren var der heller ingen hjælp at hente, hverken i form af åbningstider eller et telefonnummer der kunne hjælpe mig lidt på vej.

Men, men, men… Google er vor ven, ved I nok. Efter et mindre detektivarbejde fandt jeg et telefonnummer, og i den anden ende af linien var en rar dame som rigtig gerne ville sætte skrinene til side til mig, og ringe næste gang hun var at finde i butikken.

Hurraaaaaaaah! :-)

Julegave til pigerne – Tjek! :-)

Og I skal nok få et billede af de fantastiske skrin når engang de lander på matriklen. Jeg lover jer; de er værd at vente på…

lørdag den 5. december 2009

Hm!

Sidder på arbejdet, og har lige set den der vældige film alle snakker om, sammen med et par unge piger. Paranormal Activity.

Jeg si´r det bare; hvis dét skulle være en pude-for-øjnene-og-rislen-koldt-ned-ad-ryggen-oplevelse, så er jeg højst unormal. Eller paranormal.

Jeg er skuffet. Fis i en hornlygte, dét var hvad det var!

fredag den 4. december 2009

Er det mon kun mig

…der af og til kan være så træt, at jeg bare veeeeenter på at ungerne skal i seng en fredag aften – så jeg kan få lov at falde i søvn på sofaen???

Den pæneste væg i huset

Jeg har hygget mig i dag. Faktisk så meget, at det først efter cirka tre kvarter gik op for mig, at jeg gik rundt og hørte lydsporet til kanal 5´s åndssvage Quiztime.

Først skulle billederne findes frem fra gemmerne, og i ramme…

001

Og så til det sjove! Nu har jeg en helt igennem dejlig væg, der gør mig i fantastisk godt humør – fyldt med de skønneste pigebørn i verden, deres legekammerater og gamle venner.

002

Heldigvis er der stadig plads til flere billeder, og de skal nok komme hen ad vejen. Indtil da vil jeg nyde dem der er – og undres over at mine børn engang har været så små.

003