lørdag den 26. december 2009

Nu´ det ikke sjovt længere…

Lige pt har vi kun én hund. Den karamelfarvede rendte af pladsen for små 5 timer siden…

Der var vistnok en lidt for kraftig fært af rådyr i det fjerne, og det kan han altså ikke stå for. Det er bare aldrig sket at han er blevet væk så længe før. En time, måske max 1½ er det blevet til, og det er aldrig sjovt. Denne gang er det helt elendigt.

Jeg har taget turen rundt i bilen; kaldt og hujet. Søren har gjort det samme, og lige nu render han på 2. time rundt ude i markerne, bevæbnet med hundefløjte, mobiltelefon og stavlygte.

Pigerne er dybt bekymrede. De ved godt at Jagger af og til render ud i det blå, men også at han altid plejer at komme hurtigt hjem igen. Jeg tror det bliver en lang aften, hvis Søren ikke snart vender retur med en træt hund, for pigerne vil ikke sove før de har set deres elskede Basse igen…

001

Kom nu hjem, storelort…

Ingen kommentarer: