torsdag den 29. oktober 2009

Der findes trods alt ting jeg hellere vil

Er i dag blevet verbalt overfuset af totalt kort-for-hovedet mand, med vort sprogs mest farverige gloser. Det krævede heldigvis ikke mere end sund fornuft og fødderne solidt plantet i den jydske muld at få ham talt til rette igen. Venligt, men fandenedeme bestemt.

Tror dog jeg er helt færdig med at gøre forretninger med ham igen. Den skovl. Kraftedeme.

Happy Halloween*

Lørdag skal vi i byen, pigerne og jeg. Vi skal til “Uhyggeligt hyggeligt Halloween” med 0. klasse, og vi glæder os. (Den opmærksomme mor har godtnok først lige opdaget i går at vi også skal være udklædte, børn såvel som voksne, så hun er lidt under pres, men mon ikke udklædningsskuffen kan frembringe et heksekostume eller to… Jeg krydser i hvert fald både fingre og tæer, for i morgen venter et døgn på jobbet, så dér får jeg s´gu ikke lige lavet hverken buuuuuuh eller bøøøøøøh).

Halloween-festlighederne er ikke noget halvgjort noget. Klassens forældreråd lægger ligesom et niveau der vil noget for fremtidige arrangementer, synes jeg.

Vi skal have en rundtur på gården hvor et af børnene bor, med indlagt traktortur, klappe-kæle i kostalden og smagsprøver på den friske mælk *ydrk!*. Vi skal lave græskarlanterner, have hjemmebag, kaffe og sodavand – og slutter af med hjemmelavet græskarsuppe i laden til alle.

Især det med lanternerne og suppen er jeg rigtig glad for, for jeg havde ellers sagt til pigerne at det blev vi nødt til at droppe herhjemme i år. Min albue gør nemlig stadig knuder, og jeg er ikke helt 100 på om det ville være en god ide at gå i gang med at udhule 5-6 græskar alene. På denne måde når vi det jo alligevel, og dét er dejligt :-)

Jeg tror vi er omkring 50 mennesker tilmeldt, og for at være helt ærlig er der en del imellem jeg ikke kender endnu. Jeg synes det er genialt at forældrerådet kan overskue at lave så stort et arrangement for så mange mennesker. De fortjener rygklap, gør de, for det bliver da så hyggeligt :-)

………………………

*eller Haloe Vera, som min svigermor kalder det. I ramme alvor. Mind you, det er den samme kvinde som kalder Miracel Whip for Michel Wrap, og Barbeque for babeku. Tøhø… ;-)

onsdag den 28. oktober 2009

Et lille glimt af lykke

…får jeg, når jeg pludselig og uventet redder mig lidt ekstra tid. Jeg synes det i dén grad er en mangelvare lige nu*, og har været det længe.

Nu har jeg set i min uundværlige kalender at jeg har fri i morgen! Jamen, for filan da…??? Jeg vidste det jo egentlig godt, men det er bare så uvant med fri på en ganske almindelig torsdag – men den skal udnyttes til fulde, skal den.

I dag skal de praktiske ting overståes, så morgendagen er fri til hygge – så nu er jeg hoppet ombord i et skilt, for en sjælden gangs skyld.

002

Der er vist 11 mere på venteliste, så det er nok godt nok at få taget et i ny og næ…

I morgen aften vil jeg nyde at tage med pigerne til dans. Det plejer jo at være Søren der gør det mens jeg arbejder – og sagt i al fortrolighed tror jeg også han er pænt godt tilfreds med at slippe i morgen. Der er vel grænser for hvor meget Lady Gaga og MGP en voksen mand kan tåle at høre…

Hvis vi når det, vil pigerne og jeg omkring Nordform i morgen eftermiddag. Der er julehygge denne uge, forhåbentlig med masser af gode idéer, og med garanti med en masse lækre varer. Vi vil se om vi kan finde noget der frister til julegavefabrikationerne – og så vil vi bare hygge os :-)

Måske kan jeg være heldig at finde ringe derude. Jeg købte ganske få i Panduro i sidste uge, og en enkelt har jeg nået at lave. På forsøgsbasis, men jeg synes nu den er blevet rigtig sød.

001

De kunne sagtens gå hen og blive det store hit denne jul :-)

*Hrmpf! Fik jeg sagt, at både vaskemaskine og opvaskemaskine er indlagt på intensiv afd. med kvababbelser???

mandag den 26. oktober 2009

Gaver på vandring

Jeg har meldt mig til nyt sjov hos Mette; Gaver på vandring.

Gaver på vandring

Det går i al sin enkelhed ud på at jeg sender en sjov, fin og/eller dejlig, selfmade ting til de første tre der tilmelder sig i kommentarfeltet hos mig.

Det eneste der kræves for at være med er, at du selv sender legen videre på din blog. Intet er for stort, og intet er for småt. Det er giveren selv der enevældigt bestemmer hvad gaven er, og det er dét, der er det sjove!

Med hensyn til de gaver jeg sender videre, kan jeg ikke love at de bliver sendt afsted hverken i dag eller i morgen – men de kommer!

Join the fun :-)

…………………

Update: De tre første har allerede meldt sig i legen; det blev Nina, Lis og Mette B der var rappe på knapperne. Hold øje med blog´en, d´damer – jeg lægger et lille hint herinde når gaverne ryger afsted :-)

Lidt forsinket…

Officielt er Den Store Bagedag jo d. 15. oktober, men herhjemme kan vi altså ikke lade os distrahere af den slags petitesser. Det hele skal passes ind i Den Store Forkromede Plan; logistik skal falde i hak, arbejdstider skal koordineres med hjemmelivet og ofte passer intet sammen.

Nu holder vi i stedet Store Bagedag i dag. Ha! BigBrother kan overvåge mig alt det han vil – jeg gør som det passer mig!

Der er sat dej til hævning, og om nogle timer er de gode grovboller klar. Efter dem kommer pølsehornene, og måske kunne det også blive til et par plader med de lækreste pesto-brød.

Jeg elsker det :-)

søndag den 25. oktober 2009

Jamen, det bli´r jo bare ved og ved og…

Der er giverglæde udi det ganske Bloglandia. Senest har jeg opdaget at Ulla giver fine ting bort, hvis man bare er rap på tasterne…

Kig indenom. Måske bli´r det dig der er den heldige denne gang :-)

lørdag den 24. oktober 2009

Hul igennem!

Pludselig virkede kunstigt åndedræt, og den bærbare virker. Jeg går bare ud fra at det er en stakket frist, så jeg haster til at smide et billede på af et sølle, ensomt minimonster – nu som nøglepasser.

001

Der kommer flere til senere, for de er sjove at lave – og sikkert ganske glimrende som julegavesupplementer, så pigerne kan være med.

Slut herfra. Inden pc´en udånder igen… God weekend derude.

torsdag den 22. oktober 2009

Hørt ude i byen:

“Hun gjorde det s´gu!”

Fåååårk! Nogen derude der kan nogle rigtig spændende opskrifter baseret på havregryn?

;-)

Måske man skulle…

Jeg kan se på min lille tællerdims ude til venstre at den snart runder de 5.000. Jæj for dét! Og så er det endda totalt misvisende, for dimsen fik jeg først klasket op på væggen for omkring 2 måneder siden, og mit første indlæg skrev jeg tilbage i maj 2008.

Jeg har ikke tal på hvor mange der har været indenom. Og jeg aner ikke hvor jeg skulle kigge for at finde ud af det. I virkeligheden er det også fuldstændig ligegyldigt – det er en nysgerrighed der kun dukker op glimtvis, og det er altså ikke motivation nok til at sætte en større efterforskning igang.

Men! 5.000 er da et pænt rundt tal, og dét skal da markeres. Hvordan mon man gør det ude i blogland….? *Tænke, tænke, tænke…* ;-)

Jeg følger flokken, og gør som alle de andre. Stik mod min natur, men kun fordi tankevirksomheden ikke rækker stort længere lige p.t. Og så fordi det er sjovt :-)

……………

Give-away

må være måden på det! Så nu udlover jeg en herlighed, til udtrækning 1. november. Den heldige vinder kan selv vælge mellem

  • æbler til fremtidige kreative udfoldelser
  • ét styk minimonster i eget farvevalg
  • ét styk spydigt broderi med humor (hemmeligt, hemmeligt!)
  • ét styk pude i eget farvevalg

Det er altså (udover æblerne, som ikke kræver nogen indsats fra min side) gaver der endnu ikke er fabrikeret. Hmmm… Måske jeg er lidt overmodig her, men ikke desto mindre er det sådan vi gør det.

Læg 1 lod i bunken hvis du vil være med. Læg 2 hvis du også er tilmeldt som fast læser ude til venstre. Og læg 3 hvis du også linker til mig på din blog. As allways.

God kamp! :-)

onsdag den 21. oktober 2009

Doktordrømme

Jeg skal til byen i morgen. “Byen” er i dette tilfælde Aalborg, og det sker altså ikke for ofte. Jeg plejer sagtens at kunne finde alternative muligheder for shopping, for jeg kan snildt undvære 90 km i bil for at komme tur/retur til butikkerne.

I morgen er der dog ingen vej udenom. Jeg skal have fundet en gave til en kollegas 50års fødselsdagsfest på lørdag, og jeg ved lige hvad det skal være - men jeg skriver ikke hvad, for hustruen kunne godt finde på at læse med i ny og næ, og hun fylder skam også år. Tillykke, Gitte! :-)

Derudover byder rundturen på afstikkere til både Panduro og Stof&Stil, for der skal hentes materialer hjem til pigernes julegaveproduktioner. Nåja, måske kunne jeg også selv finde på at bruge det en smule, men det er jo bestemt ikke derfor jeg kører derud, vel?

Og hvis jeg tager mig sammen, og tænker i langsigtet og god investering, vil jeg have dem her med hjem også:

1B60 20 Eye Zip Boot

For filan, hvor vil jeg gerne have dem under armen når jeg kommer retur til matriklen! Nu skal jeg bare ha´ banket min indre gnier oven i hovedet, og bedt ham holde bøtte…

Billedet er hugget her – men pas på! Måske kunne du også blive smittet af bacillen.

Fortuna, stå mig bi

Er den ikke smuk? Jeg er sikker på, at enhver kvinde i det ganske, danske land (og mere til) ville elske at have den hængende over skulderen. Den kan med sikkerhed sætte kulør på de kommende måneder.

Hvis du er lige så forgabt i den som mig, så klik! – og vupti er chancen der. Hvor heldig har man lige lov at være på en ellers ganske almindelig onsdag? :-)

Damn you, Conscience!

Nu fik den dårlige samvittighed overtaget, og før jeg fik set mig om var den i gang med at

  • vaske tøj
  • lægge ditto sammen
  • vaske op
  • ordne køkkengulvet
  • bage boller

…og så må monstre og vimpler åbenbart vente til pigerne sover i aften.

Catans osse!

Let´s do the Monster Mash

Jeg er gået direkte i overspringshandlingerne i dag. Egentlig burde jeg jo rydde op, gøre rent og vaske tøj (for det er da svimlende så meget to bittesmå og et stort menneske kan rode og regere mens man er væk ét sølle døgn!), men desværre…

Jeg gider ikke. It´s no fun at all.

I stedet er jeg hoppet på ryggen af symaskinen, og vi suser afsted i al hast. Mest fordi det er sjovt. Vi har såmænd ikke travlt, for jeg kan godt argumentere mig frem til at det praktiske der skal laves, nok skal nås. Senere.

Jeg syer monstre. Fordi jeg kan. De første par forsøg er nu skrottet, for de var simpelthen for sølle (bare fordi man er født lidt skæv i det, kan man jo godt gøre noget ud af sig selv, ´ing?).

Nu begynder det dog at ligne noget. Lige så stille vokser der noget charmerende frem, som enten skal hænge på en skoletaske eller i et nøglebundt.

Billederne kommer først senere. Ensomme monstre er jo sørgeligt. *Cliffhanger der vil noget, hva´?* ;-)

tirsdag den 20. oktober 2009

Jamen, jeg véd det godt

...det er bare et-eller-andet sted for billigt sluppet af mig! I stedet for selv at skrive noget i dag, kravler jeg under hvor gærdet er højest (jojo, det er meget nemmere end det dersens hoppen over), og sender jer videre ud i blogosfæren.

Derude er nemlig at finde ugens absolut bedste grin! Jeg tørrer stadig øjnene... :-D

mandag den 19. oktober 2009

Kender I dét…

at man en sjælden gang imellem bliver så “inspireret” af noget man ser derude, at man simpelthen bare bli´r nødt til at lave et rip-off?

Jeg synes det sker næsten dagligt for mig. Www er uendeligt stort, uendeligt sjovt og uendeligt inspirerende, og det er en uudtømmelig kilde til nye idéer og påhit.

Det ses såmænd også tydeligt ude i venstre spalte, hvor listen med sjove, æstetiske, inspirerende, kreative og hyggelige blogs bare vokser og vokser og vokser.

Idéer er der nok af. Det er mere tiden det kniber med. Hvis jeg skulle nå at få lavet alle de ting jeg falder for derude, skulle jeg vist helt droppe den der luksusting de kalder søvn. Og arbejde. Og familie.

Denne her bliver jeg nu nødt til at gå i gang med. Jeg nåede ikke at være med i lodtrækningen, men så må man jo bare i gang selv.

Og jeg skal nok lade være med at lave den fuldkommen magen til, men idéen er fed. Den skal nok komme til at pynte til mangen en børnefødselsdag i fremtiden :-)

Jeg smiler ikke. Jeg viser tænder!

Endnu engang må jeg åbenbart undvære den bærbare. Den gør knuder igen, og blokerer simpelthen for netværksforbindelse hver evig eneste f.o.r.b.a.n.d.e.d.e gang jeg prøver at logge på.

Jamen, hvad fanden ligner dét???

lørdag den 17. oktober 2009

Efterårsferieguf

Vi har bagt kanelbagels, Asta og jeg. De er supergode, især med et drys kanelsukker på, sagde den fornuftige mor ;-)

003 

Den der kanelduft og -smag i semigroft brød er helt genial til inde-efterårs-ferie-hygge, og vi elsker dem på alle tidspunkter af døgnet. Jeg vil gerne ha´ rosiner i også, men er bestemt i undertal der, så det kom der ikke denne gang.

Bagels er sjove at være med til at bage når man er lille (men alligevel stor nok til at styre hulske og kogende vand), så kom bare i gang derude. Der er desuden plads til eksperimenteren, for den opskrift jeg har er egentlig bare en grundopskrift på “almindelige” bagels. Det der med kanel og rosiner er resultatet af en lækkersult mens bageriet stod på en dag :-)

Opskriften kommer her, hvis du skulle have lyst:

40 g gær røres ud i ½ l lunken mælk. 100 g smør (el.lign.) smeltes, og tilsættes sammen med 2 spsk honning og 2 tsk salt. 400 g grahamsmel røres i, og dejen får lov at hvile lidt.

(Det er så hér jeg plejer at smide kanel og rosiner i en masse!)

2 æg piskes i, og 6-700 g hvedemel æltes i. Så meget som dejen nu kan tage, indtil den er blank og smidig.

Dejen sættes til hævning til den har nået dobbelt størrelse. Derefter deles den i 24 stykker, og trilles til pølser der fæstnes sammen i enderne med lidt vand. Bagels´ene sættes til efterhævning (ca. ½ time) på enten bagepapir eller smurt plade; i begge tilfælde drysses pladen med groft majsmel.

Bring en gryde vand i kog, og dyp bagels´ene heri én ad gangen. De skal i gryden ca. 30 sekunder, og direkte over på bagepladen igen.

Pensl med æg (og hvis du ikke har kanel og rosiner i, er de gode med et drys af birkes). Bag ved 220 grader i ca. 25 minutter.

Velbekomme! :-)

torsdag den 15. oktober 2009

Froggy le´Bling

…er flyttet ind på mit badeværelse.

002

Jeg fik ham i går, i tidlig fødselsdagsgave af min søde mor som godt ved hvad der skal til for at bringe et smil på mine læber.

Han syner ikke af meget på afstand, ham Froggy, men up close and personal er det en helt anden sag.

001

Kan I se hvorfor jeg tror han hedder le´Bling til efternavn?

Det allerbedste ved ham er, at selvom han ikke bliver til nogen prins når man kysser ham, er der alligevel basis for en ring. Han kan nemlig åbnes, og i maven af ham bor nu et lille udvalg af mine smykker.

Jeg tror jeg er forelsket :-)

Göteborg tur/retur

I tirsdags havde jeg en gulddag. Jeg, en kollega og tre skønne unge damer fra det opholdssted jeg arbejder på tog en osedag i Göteborgs smukke gader.

Jeg havde desværre ikke kameraet med, for der var mange, mange gange hvor det ville have været skønt at have. Der er charmerende gader og stræder, sjove og finurlige butikker og masser af skønne personligheder at se på.

Men men men… Kameraet var da heldigvis herhjemme, så jeg i det mindste kunne forevige nogle af de skatte jeg kom hjem med från hinsidan.

005

Magneterne er kun for sjov. Det var rent pjat, men jeg kunne have brugt mange flere penge end jeg rent faktisk gjorde i den finurlige lille butik i Haga vi fandt dem i. Der var fine punge, toilettasker, telefoner, kageforme, krus og meget, meget andet- og alt sammen med fine retromotiver, pin-up´s og citater der fik mig til at klukke af grin.

006

Kagefadet i etager er jeg glad for! Jeg har ønsket mig et i mange år, men har altid syntes at dem der var på markedet var for triste, for ordinære og for nydelige. Det kan man ikke beskylde dette her for at være :-)

Derudover blev der indkøbt lidt gode julegaver til tøsebørnene i en lille lækker legetøjsbutik, også i Haga. Der er simpelthen så hyggeligt i den bydel, og der er et væld af butikker i en kvalitet som Nordjylland slet, slet ikke kan være med i.

Igor the Dog, Gothenburg gjorde et uudsletteligt indtryk. En lillebitte butik i en sidegade vi nær var gået forbi, men med et væld af lækre sager at svøbe kroppen i. Kjoler i et spansk mærke jeg helt har glemt hvad hed blev den helt store sællert i det selskab jeg var med, og for pokker hvor var de fine! Det er brændt ind på harddisken hvor Igor ligger, for næste gang jeg kommer til staden skal jeg se om Visa-kortet kan smelte ved overforbrug derinde. Denne gang styrede jeg mig…

Vi ses, Göteborg :-)

mandag den 12. oktober 2009

Én til

027028 

Denne gang syet af svigermors gamle ruskindsnederdel og diverse forhåndenværende rester. Jaaaaaamen altså! :-)

Bare fordi…

Jeg sagde jo jeg ville lave et-eller-andet på symaskinen, gjorde jeg ikke? Nu har jeg jo så forlængst fået placeret de nye puder i sofaen, men grundet min elskede bærbare pc´s hospitalsindlæggelse, er I blevet snydt for billeder af resultaterne.

Jamen; Ta-daaaaaah!

009 010011

Hvor fedt er det lige, når det absolut eneste der skal til for at kunne lave nyt til stuen, er lynlåsene? Alt andet var såmænd på lageret – og der er flere puder i vente :-)

Syv gule

Liselotte var jo så sød og rar (og udspekuleret) at give mig en udfordring. Jeg skulle finde syv gule ting i mit hjem, og stik mod al forventning fra min side lykkedes det faktisk. Med lidt bøjede regler, i hvert fald ;-)

0171/ Garnresterne. I dén kurv kan man jo sjovt nok altid finde noget i enhver farve, selvom jeg ved Gud ikke kan huske hvorfor jeg i sin tid har købt de farver…

021 2/ De gode Faber Castell og Pantone Tria byder selvølgelig også på lidt i de gule og orange nuancer. Det skulle de da også helst, når man som jeg kan finde over 100 enheder rundt omkring i gemmerne.

0223/ Og se engang; i sidste uge købte jeg wall-stickers til pigernes værelser. De er ikke blevet sat op endnu, så her ser i dem au naturel – men fine, dét er de :-)

023 4/ Jeg ser den hver dag, men lægger åbenbart ikke mærke til farven, for dette var det sidste billede jeg tog. Min frugtskål (som vel i virkeligheden er en bageskål) indkøbt i Obernai er gul, og jeg tænkte slet ikke over det. Go figure…

0265/ Dr. Scheller´s cremer, som mest står på min badeværelseshylde til pynt. Jeg køber en gang imellem både make-up og cremer, men det er vist mest grundet et ønske om engang at blive “sådan én” der kan det der. Det ender altid med bare at samle støv og blive for gammelt. Jeg mangler genet, tror jeg.

0256/ Min lille bakke fra Ikea. Jeg bruger den hver dag, og faktisk har jeg en mere magen til. Elsker, elsker, elsker den :-)

016 7/ Hvis vi nu kniber øjnene lidt sammen, kan det der med lidt god vilje godt kaldes gul, ikk´? Det er betrækket på den sækkestol/-flyder jeg syede til ungerne for nogle år siden, og som nu fylder det meste af gulvet på 1. salen.

Og ved I hvad? Bare for at dette her ikke skal blive alt for Bo-Bedre-agtigt, så skal I da lige ha´ lov at se nr. 8, 9, 10 og 11 også. Skal I ikke? “Joooooooooh!”, råbes der i kor ude i stuerne, det er jeg sikker på ;-)

Here goes:

0198/ Jamen, det hedder altså en “gul labrador”! ;-)

024  9/ Årets absolutte rædsel, indkøbt for nostalgien i det. Mit krøllede “Atomkraft, nej tak!”-net fra Tiger. Og se engang; Agnes´ blomsterflor ligger stadig deri, uden at være blevet til tørklæde endnu. Dér er sør´me også gult imellem…

02010/ Selvom den er rød (på mere end én måde) er der altså også lidt gult derpå – og den er vigtig at få med, for den fylder faktisk en hel del herhjemme. Det er vigtigt at få indoktrineret børnene tidligt, ved I nok!

01811/ Ta-daaah! Mit hul i bryggersloftet, med rockwool tittende frem! Det har Søren, den søde mand, lavet til mig, da han faldt igennem for et par år (!) siden mens overetagen var under ombygning. Det er lissom bare aldrig blevet lavet igen…

Hm. Jeg kunne jo godt. Og nu giver jeg bolden videre, til Nina, Anne og Trine, og håber de vil lege med, når jeg nu beder dem om at finde

syv grønne ting

God fornøjelse! :-)

Whoop-di-friggin´-doo!

Jeg har fået min bærbare igen! Nu skal I tæppebombes med indlæg og billeder, skal I ;-)

søndag den 11. oktober 2009

Uff...

Jeg er blevet tagget. Jamen, for pokker da Liselotte; hvorfor lige gul??!

Nu går jeg i tænkeboks, for jeg forudser allerede nu at dét bli´r svært. Måske bliver jeg endda nødt til at snyde, og gå på handlen for at nå op på de syv... ;-)

fredag den 9. oktober 2009

Red Barnet

Jeg véd godt det nærmest bliver nævnt i forbifarten her, men ikke desto mindre er det værd at bide mærke i.

Der er så mange dygtige og flittige kvinder i Bloglandia, både dem der skriver, og dem der "bare" læser med. Fat nu dine pinde, kvinde, og vær med til at gøre en forskel!

Red Barnets nye kampagne, Strik en hue og red et barn, burde da i dén grad være noget vi kan bakke op om. Klik ind på linket og se hvad det handler om, hellere nu end senere. Red Barnet kan bedre end nogen andre forklare hvad det handler om, men den enkle version kommer her: Hvert tredie sekund (en-to-nu!) dør et barn (en-to-nu!) i Afrika (en-to-nu!).
De fleste jeg kender, sidder alligevel med en hæklenål eller et par strikkepinde foran tv´et om aftenen. Så strik dog den spædbarnshue (eller ti) imens, og send dem afsted. De redder liv.

Jeg har såmænd allerede sat Asta i gang også. Hun kan, og hun vil. Og næste gang der er strikkeklub for småpigerne tror jeg bestemt også hun udbreder budskabet. Gør du også det?

torsdag den 8. oktober 2009

Hjemmebio under dynen

...er ikke det værste når man er syg, og det er begge mine piger i dag. Asta ligner lidt én der starter forsigtigt op på en influenza, og Agnes er snotdronningen over dem alle.

Nu er der sat en god børnefilm på dvd´en, der er lavet popcorn og indkøbt flødeboller - og hundenenene* er røget udenfor. Så er der nemlig ro, og jeg slipper for både at skulle pudse næse, hente Panodiler, tørre tis op fra gulvet og redde de få sko der stadig er hele.

Det er faktisk rigtig hyggeligt!

* ...kan I ikke huske det altid var sådan Pusle sagde det i de gamle Min Søsters Børn film? ;-)

onsdag den 7. oktober 2009

Ka-Chinnnng!

Mine damer og herrer (tvivlsomt!) i det ganske, danske land; tillad mig at fremføre min sag.

Når nu ens mand har fået én overtalt til at indlemme endnu et firbenet kræ på matriklen, og dette firbenede kræ så over en periode på lad-os-sige en lille uge har fået smadret (so far) tre urtepotter og yndlings-Grønlands-skålen til de helt store bagedage plus gennemtygget og iturevet en fin pude vundet herinde i Bloglandia .........er dét så ikke kompensation værd??????

Ja, jeg spørger jo bare.

Og når nu vi lissom er i gang, skulle der så ikke også i den kompensation indgå et symbolsk beløb for det utal af gange "én" har skullet tørre tis-og-det-der-er-værre op fra gulvet? Hm? Jeg taler hverken timeløn eller noget her - bare sådan lidt for lissom at vise at man påskønner det ens kone gør når nu det blev gjort pænt klart fra starten af, at det altså ikke var hende der skulle ha´ hund.

Hm?

Og lad nu være med at fortælle ham at jeg jo altså også er glad for den lille lort. Dét giver jo ikke noget, vel?

Where have all the flowers gone???

Både dem i haven (arhemmn... det var nu mest mælkebøtter og tidsler, men de tæller da også lidt, ikke??!) og dem i lageret-over-alt-mellem-himmel-og-jord er borte, pist væk...
Og jeg sidder jeg så, med alle mine talenter og mangler blomstret stof til at sy af. Lige den dag hvor blomster rent faktisk er det jeg har lyst til. Jamen, hvad ligner dét?

Så er der jo næsten ikke andet for, end at jeg må tage et trøste-stykke af det kæmpestore Le Creuset fad fyldt til randen med espresso-brownies der står ude i køkkenet, vel?
Egentlig er de jo bagt til pigernes strikkecafé i eftermiddag, men mon de opdager noget....... ;-)

mandag den 5. oktober 2009

Som et lille pust af sommer

Der er chance for at bære en smule farveglæde med sig vinteren over, hvis man kigger over til Karen Marie. Den smukke pung på billedet er bare én af de skønne præmier hun udlodder i sin give-away.

Ta´ et kig forbi! Også selvom du ikke tror du vinder noget, for jeg lover at du ikke går derfra uden idéer :-)

Fundet frem fra gemmerne...

Se engang hvad jeg fandt i de støvede arkiver. En lille heks :-)

Hvis man kigger godt efter, kan man se et guldfarvet spindelvæv indenunder heksens sjal - og i det spindelvæv sidder der såmænd også en lille rød korsedderkop, men dén har vist gemt sig i heksens armhule.

Nåårh, så lille hun har været engang... :-)

Idémylder

Det kribler stadig i mig for at komme til at lave noget med mine hænder. Strikketøjet har jeg opgivet for en stund, men der må da for pokker være noget jeg kan tage mig til...

Nu prøver jeg med symaskinen, hvis ellers lageret-over-alt-mellem-himmel-og-jord byder på noget der appellerer til fantasien i dag. Skabertrangen er der, men det er ikke sikkert materialerne er.

Det fineste korssting fundet på loppis ligger nu i skånsomt sæbevand for at fjerne alt det gamle støv, og skal forvandles til en sofapude eller en taske senere på ugen. Det bliver i hvert fald ikke i dag det skal transformeres om. Nu skal det først have lov til at tørre stille og roligt, og så skal jeg se hvad jeg kan finde og kombinere det med. Billeder får I ikke endnu, for som før nævnt strejker min bærbare, og den gamle her med håndsving gider jeg ikke lægge billeder ind på.

Et par af æblerne tror jeg også skal ha´ en tur gennem pressen. De har fristet længe, men tiden (og motorikken) har ikke været til det. Nu går det langsomt den rigtige vej med begge dele, så mon ikke jeg kan være heldig at komme i gang med mosteriet.

Jeg har en voldsom lyst til også at komme i gang med noget mere patchwork, men jeg tror det vil være at friste skæbnen. Eller albuen. Jeg syr altid patchwork i hånden, så det får vente til senere. Skideærgerligt egentlig, for jeg har en masse idéer til børnetøj med patchwork på, men jeg må grifle dem ned i notesbogen og håbe at lysten stadig er der når albuen bliver mere samarbejdsvillig.

I stedet kunne jeg jo lave noget illustration med symaskinen. Det er helt vildt hyggeligt; lidt ligesom at tegne, bare med tråd i stedet for blyant. For flere år siden lavede jeg det sødeste lille heksekostume til Agnes på den måde. Det er den hurtigste dragt jeg nogensinde har klappet sammen, men den blev vildt god og holder stadig. Dét kunne jeg godt se det sjove i igen!

Og så skal jeg betro jer en hemmelighed... Kom tættere på, jeg hvisker det kun. Nej, tættere endnu!

Psst... Jeg er så småt begyndt at glæde mig til juleriet.

Jajaja, jeg ved det godt; det er for tidligt. Men jeg har sådan en lyst til at begynde at nørkle med julepynt i alskens underlige farver og materialer. Nisser bliver der ingen af, dét er helt sikkert - men julekugler, engle, candycanes og fantasidyr kan såmænd sagtens få en plads på træet herhjemme. Alt passer fint sammen med mine ChristmasKrinkles, og det er da lige til at blive i godt humør af.

Jeg tror sagtens jeg kan narre pigerne med på noget før-juleri. Men ved nærmere eftertanke kan det godt være vi lige skal få lavet nogle græskarhoveder først ;-)
Øiih, hvor jeg håber min albue er modtagelig overfor bare nogle af de ting jeg gerne vil ha´ den til.............!

søndag den 4. oktober 2009

At manøvrere i kaos - eller: Hvordan man bare lader som ingenting

Jeg befinder mig midt i orkanen i dag. Ikke i øjet, for dér siges jo at være helt stille, og det er der ikke her.

Luk øjnene, og forestil dig:

Mig, siddende på sofaen med Friends på skærmen og kaffe i koppen. Rundt om mig er der

  • Seks katte udenfor, der af al vold og magt prøver at komme ind i varmen når yderdøren åbnes.
  • To hunde herinde, der hellere end gerne vil jagte førnævnte katte. Altså, når de ikke lige i forvejen er optaget af at legeslås, bide stoleben i stykker (junior), skide på gulvet når jeg kigger væk (junior igen), hugge vasketøjet (junior igen-igen. Aner man et mønster her?) og humpe hinanden hver gang de får muligheden.
  • Seks småpiger der konstant føler trang til at åbne yderdøren. Faktisk noget lort, de førnævnte scenerier taget i betragtning. Derudover har de travlt med at danse og grine, spille Buzz og æde popcorn, snakke (!!!) og fnise, lege og skændes, tigge frugt og flere popcorn, råbe og rende frem og tilbage, op og ned, ud og ind.

Søren er selvfølgelig ude og arbejde, og jeg prøver at følge med i slipstrømmen af unger, hunde og katte herhjemme. Jeg tager det nu koldt og roligt, for hvad kan jeg ellers gøre.

Muhammad hverken kan eller vil komme til alle de bjerge der kalder i dag, så bjergene må komme til Muhammad hvis de vil noget. Muhammad ser tv, lægger vasketøj sammen og drikker kaffe. Færdig!

;-)

lørdag den 3. oktober 2009

Okayokay - jeg indrømmer det

Jeg er afhængig af min bærbare! Ligesom resten af jer der har én, velsagtens. Det er bare først nu, hvor jeg skal undvære den, at det sådan rigtigt går op for mig...

Det gamle l*** jeg sidder ved nu er laaaaaaaaaaangsomt. Det larmer. Der er ikke indlagt de nødvendige programmer og det er grimt. Ja, så overfladisk er jeg faktisk. Det er grimt!

Vores gamle stationære bæst er fra før tiden hvor der blev kælet for detaljen. Maskineri skulle åbenbart ikke være lækkert at se på, det skulle bare fungere. Nu er det så også så som så med funktionaliteten også, for det tager rundt regnet 20 minutter fra jeg trykker på knappen, og til jeg rent faktisk kan begynde at arbejde...

Blå og orange er farvekombinationen på højttalere og oprindeligt tastatur her. Hvornår har dét nogensinde været trendy??? Det er altså ikke et sted man har lyst til at sidde, jeg siger det bare...

Men nu gør jeg det alligevel. Hvorfor? Fordi herinde, gemt væk mellem stofrester, garderobeskabe, malergrej, julepynt, arbejdstøj, personlige papirer og motionsgear er der helle.

Asta har en overnattende gæst fra skolen, og trods sødme og dejlighed til alle sider bliver jeg altså nødt til at finde lidt ro. De snakker. Konstant. Fniser, hviner, driller, leger, danser og snakker. Lige nu er det en selvopfunden afrikansk stammedans der kører i højt gear på 1. salen, for Sophie er oprindeligt fra varmere himmelstrøg og dét skal man da også lige have med i legen.

Men gæt selv, hvor meget sådan nogen tramperi larmer hernede... ;-)

Zzzzz...

Jeg er erklæret B-menneske. Jeg har sagt det før.
Hvori ligger så rimeligheden i, at en hvalp på 16 uger vil vågne før Fanden får sko på??? Jeg stod op kl. 6.45. På en lørdag!!!
Grrrr...........
Nåja. Og så er min elskede bærbare begyndt at hoste, så nu kan jeg ikke få netforbindelse på den. Det stationære hakkebræt fra 1844 er derfor startet op med håndsving, og det er hér jeg sidder når jeg skal ha´ forbindelse til verden udenfor. Hvis indlæggene ser underlige ud de næste dage er det fordi hammer og mejsel er svære at betjene når man er ude af træning.
Grrrr igen........

torsdag den 1. oktober 2009

Der er meget at glæde sig over

003002

For eksempel det faktum, at bare fordi “man” er handlingslammet lige for tiden, sætter det ikke hjernen i stå. Ej heller højre hånd, og det er trods alt dén jeg skal bruge for at skrible alle de idéer ned jeg går og får i disse dage.

Jeg elsker min lille notesbog fra Tiger´en. Uden den ville idéer og ordstrømme af og til gå tabt i glemslens tåger, men nu kan de gemmes – og måske engang blive til noget.

Mange af dem strander dér, på papiret. Efter nogen tid virker de ikke længere så tillokkende, men de får som regel altid sat et-eller-andet i gang. En ny tankerække; en videreudvikling af den oprindelige idé. Ofte ender det godt. Og ofte ender det skidt.

Uanset hvad, så er idé- og skabelsesprocessen det sjove. Gamle, glemte teknikker dukker op for at blive brugt påny, og ofte omstruktureret med et helt anderledes udtryk til følge. Dét elsker jeg.

Sådan er mange af mine rigtig, rigtig gode ting blevet til. Gennem tankestrøm der bærer først den ene vej, så den anden vej og så rundt og rundt i snirklede mønstre. Det er dér kreativiteten ligger.

Jeg er heldig :-)