Det er jo i dag! Den 16. oktober. Det kom jeg pludselig i tanke om, så nu må jeg da hellere få gjort alvor af de grovboller jeg har haft lyst til de sidste tre dage.
Opskriften er en gammel, gammel én, jeg engang fik vredet ud af min faster, og den er fast bestanddel af husholdningen herhjemme, og vist også i resten af familien på min fars side. Den er altså også uovertruffen.
Den svarer til cirka 30 store (eller 20 enorme) boller, og den kommer her, hvis du skulle få lyst til at prøve.
9 dl vand
1 pk gær
2 tsk salt
2 spsk honning
2 spsk olie
2 dl hvedeklid
200 g knækkede hvedekerner
2 store håndfulde hørfrø, kogt i en smule vand
2 store håndfulde solsikkekerner
1.600 g hvedemel
Alle ingredienser blandes i nævnte rækkefølge, æltes godt og stilles til hævning i et par timer. Dejen skal være lidt klæg, den må endelig ikke få for meget mel.
Lad bollerne efterhæve på plade med bagepapir i cirka 30 minutter, og pensl med vand inden de ryger i ovnen. Bag ved 200 grader i omkring 12-15 minutter.
Velbekomme :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar