Gensynsfest

Så oprandt dagen i går for festen på mit gamle gymnasium.

Alle fra årgangen - alle, der kunne lokaliseres, vel at mærke - var inviteret, men kun omkring halvdelen dukkede op. Vi var omkring 60 mennesker samlet fra fem klasser, og deraf 12 fra min gamle klasse.

Det endte jo med at være ganske hyggeligt. Maden var god, og vi havde rig mulighed for at få talt sammen under spisningen. Heldigvis var vi placeret klassemæssigt, for skal jeg være helt ærlig, kunne jeg nok kun huske og genkende tre fra de andre klasser. Jeg er komplet uduelig, når det kommer til at huske ansigter og navne, og det har jeg erkendt for flere år siden, men jeg var nu ikke den eneste der havde det sådan. Der blev hvisket i krogene mange gange i aftes - "Hvem er det nu liiige...?"

Men dem jeg kunne kende - eller som kunne kende mig - fik jeg selvfølgelig talt med. Det var jo sjovt at høre lidt om hvor de nu befandt sig i verden, og hvad de nu lavede. Jeg synes altså at lige præcis vores klasse har en genereret en utrolig høj kvote af forskere, kendisser og udlandsdanskere på topposter, men dét var der nu intet der tydede på i de år vi gik på gymnasiet, synes jeg. Dér var vi sgu alle lige smådumme, drukfældige og useriøse - med visse undtagelser, selvfølgelig.

Aftenens store højdepunkt var efter spisningen, da vi fandt ud af, at de geniale hoveder der havde arrangeret festen, også havde tænkt i nostalgiske baner når det kom til musikken. De havde simpelthen fået fundet frem til de fem gamle elever (fra andre årgange end vores) der plejede at spille til gymnasiefesterne "way back when". Dét var sjovt. De havde ikke spillet sammen siden de selv fik studenterhuerne på, men hold da op, hvor de klarede det flot, og det på trods af, at de kun havde fået øvet en enkelt eller to dage sammen forinden. Retfærdigvis skal det siges, at de vist alle er gået hen og er blevet musiklærere i mellemtiden...

Alle de gamle numre blev genopfrisket. Det var lige før vi kunne forudsige playlisten inden de gik i gang, for selvfølgelig spillede de det gode gamle - numre med Jimi Hendrix, U2 og vist også et enkelt med AC/DC blev det til. Det var herligt, og dansegulvet var selvfølgelig fyldt med en flok tosser midt i 30´erne, der følte sig som 17-årige igen.

Alt i alt en dejlig aften. Det var nu alligevel okay at jeg tog med.