Jeg skal i byen på lørdag. Alene, uden mand og børn. Uh! Dét sker altså ikke ofte i mit liv efterhånden. Anledningen er 15-års jubilæums-/gensynsfest for min årgang på mit gamle gymnasium. Jeg véd ikke rigtig...
Måske bliver det rigtig sjovt. Måske kan jeg ikke genkende andet end en brøkdel af de omkring 60 mennesker der er endt med at tilmelde sig. Måske ender vi med alle at opføre os som en flok gymnasieteenagere (uh!, igen). Måske tager jeg bare tidligt hjem, fordi jeg ikke føler mig tilpas. Måske er de andre også blevet voksne. Måske ender jeg nede i "rygeren" igen, sammen med Peter, Anja og de andre, ligesom i gamle dage. Måske drikker jeg mig æskestiv, og bliver pinlig.
Jeg hader uvished. Jeg bryder mig ikke om, ikke at have vished for hvordan det kommer til at gå. Jeg håber det bliver en hyggelig aften, det gør jeg virkelig - men jeg ved ikke rigtig.
Jeg følte mig altid lidt akavet, utilpas og udenfor, mens jeg gik på gymnasiet. I tre kiksede år. Måske falder jeg lige tilbage i den gamle rolle. Jeg kunne ikke ret godt lide mig selv dengang, men jeg kan rigtig godt lide mig selv nu.
Usikkerhed, gem dit grimme ansigt væk...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar