torsdag den 27. august 2009

Efterlysning!

Det kribler i fingrene for tiden. Jeg synes pludselig jeg finder så mange skønne farver, textiler, garnnøgler, pyntebånd, knapper og dingenoter på lageret-over-alt-mellem-himmel-og-jord. Dét er jo skønt, for idéerne kommer til mig med det samme – men hvor pokker har jeg lagt tiden henne? Jeg véd jeg havde den engang…

Nogle af tingene får jeg dog lavet. Et lille pyntetørklæde til Asta kan sagtens laves foran fjerneren i løbet af et par aftener (eller dage med sygdom).

001

Et mere er såmænd også påbegyndt, og hvis nogen skulle være i tvivl har Agnes selv valgt farverne. “Bare tag allesammen, mor!” Jamen det gør jeg så – og det bliver faktisk meget bedre end jeg lige havde forestillet mig.

002

Jeg skulle måske bare lade hende være kreativ idémager og farvekoordinationsansvarlig for eftertiden :-)

Der ligger stof i lange baner i vindueskarmen i stuen (ja, mit navn er Kirsten og jeg er et rodehoved når idéerne og skabertrangen rammer mig). Jeg overvejer stadig hvad det skal bruges til, men pigerne synger for nye berberbukser og de skal såmænd også nok ende med at få ret.

003

Man kan ikke se det, men den nederste er faktisk helt svag turkis med hvide prikker. Asta har sagt helle for den. Hun er garanteret også med på nogle af æblerne, men “pigefarverne” der, dem kan jeg holde for mig selv, synes hun.

Jeg er s´mænd også kommet i det gavmilde hjørne. Jeg har bestemt mig for (laaangt om længe) at forære mit Noro murstenstørklæde væk. Jeg elsker det, men får det aldrig brugt, så nu er det blevet pakket pænt sammen, og ryger lige straks til Aalborg. Min søde svigerinde skal have det, for hun trænger til forkælelse og uventede overraskelser. Jeg håber hun bliver glad :-)

004

Pyntebånd i lange baner skriger på at blive brugt (og nej, der er ingen billeder – de kommer først når jeg har noget færdigt at vise frem. Ha!), og jeg er pænt sikker på at det bliver noget med applikationer og måske quilt. Mmmh…

For at det ikke skal være løgn, har jeg også en hel kohud liggende inde på syværelset. Jowjow, den er go´ nok! En lillebitte brøkdel af den skal forvandles til en friluftsvest med massefis af lommer til Søren. Sådan en man kan have både flydeapport, hundefløjte, mobiltelefon, vanter, hundesnor, søgeline og godbidder med i. Jeg foreslog om den også måtte have Liberty-stof som foer. Hvis øjne kunne dræbe, siger jeg bare… ;-)

Men hvor var det nu jeg lagde den tid…??!

onsdag den 26. august 2009

Hvad skete der lige dér?

Et af mine barndomstraumer er helt klart farvekombinationen brun/orange. Det har jeg i hvert fald gået og sagt i mange år. Hvad pokker skete der så lige for mig her til aften, bare fordi jeg kom til loppemarked hos den lokale Lions Club? Måske var det sommerfuglens skyld…

Er der nogen her, der kan sige retro med retro på?

001002

Jeg er nu den lykkelige ejer af hvad herefter skal betegnes som AVGKM*. Søren slår mig simpelthen ihjel. Jeg véd det bare. Men ved I hvad: Den stod bare dér, helt ensom og forladt. Og damerne derude vidste slet ikke at der stod guld lige under næsen af dem. 10 kr??! Jotak, bare smid den under min arm – jeg skal nok gi´ den et godt og kærligt hjem.

Æblet er jeg jo bare vild med. Det er omkring 40-50 cm bredt og præcis de farver billedet viser. Jeg er nu den lykkelige… næh, ekstatiske!… ejer af et sted mellem 20 og 25 æbler. Yeih!!! Symaskinen kommer til at overophede når de skal trylles om til sofapuder, sengetøj, tasker og deslige :-)

Jeg så hvornår Lions holder loppemarked igen – og jeg skal love jer at jeg står der når de åbner!

*Alle Verdens Grimme Køletaskers Moder

Og pludselig er orange helt smukt…

014

Memory Lane

Det er her.

011 

Tænk engang… Jeg har ikke sat mine ben på den sti siden engang i starten af halvfemserne, og alligevel lignede den fuldstændig sig selv.

Jeg husker måske strækningen som værende lidt mere tilgroet, mere vilter og meget mørkere – men jeg tror jeg kunne have gået med lukkede øjne, og alligevel have drejet på de rette steder.

Det er skolestien i min barndomsby. Cirka 30 meter bag mig, inde bag en høj hæk, boede jeg de første 15-16 år af mit liv.

Dengang var hækken lav, så pigerne måtte op på mine skuldre for at få et smugkig ind i haven, på den havepavillon deres morfar byggede dengang jeg var barn. Og for at se huset og værkstedet hvor jeg lavede så mange sjove ting. Dengang.

De elsker, som så mange andre børn, at høre om “dengang jeg var lille…”, og lige for tiden er dét det eneste der er gangbart som go´nat-historie. Så er det da oplagt at tage dem med derhen hvor det hele skete, ikke?

Og tag endelig ikke fejl: Jeg synes også det var sjovt :-)

Vi tog en tur gennem byen mens Søren var murerarbejdsmand hos min far. Nu bor han et andet sted, ham morfar; i et nyt hus og med en ny kone, men stadig i den samme lille by. Gandrup.

Den ligner sig selv, byen. Der er ikke sket store, banebrydende forandringer i løbet af de sidste 18-19 år. Jeg er jo kommet der jævnligt, selvfølgelig er jeg det - men denne gang var nok den første jeg sådan rigtig var der. Vi gik en tur, pigerne og jeg, for at se hvor meget der stadig var det samme. Og hvor meget der havde forandret sig.

Og selvfølgelig endte vi lynhurtigt på skolen. Det er jo dér mange af go´nat-historierne stammer fra. Dén havde forandret sig, men det vidste jeg faktisk godt. Den var blevet stor og moderne, med glastilbygninger og gennemgange både her og der. Skolegården havde dog ikke ændret sig synderligt.

012

Der er ikke mange børn sådan en stille lørdag morgen. Jeg forstår dem egentlig godt…

Legepladsen ved fritteren (der forøvrigt dengang var ungdomsklub. Nøj, hvor har jeg haft det sjovt derinde!) var stor og flot, og der gik laaang tid før vi kom derfra igen. Det var ikke kun pigernes skyld.

031

Det er altså nogle år siden jeg sidst har hængt til tørre ;-)

037041  

Hold op, så mange historier der pludselig dukkede op fra hjernekisten på turen rundt i byen. Før vi fik set os om var der gået flere timer med leg og pjank, pegen og fortællen.

Sådan nogle lørdage skulle man ha´ nogle flere af!

søndag den 23. august 2009

Er det mon et tegn på, at der er for mange quizzer på tv når...

en mindre diskussion mellem ældstedatteren og undertegnede resulterer i, at yngste med sin bedste sjællandske udtale og alvorlig studievært-mine sidder og lirer følgende af:

"Velkommen til "Hvem har ret?"
I aften har vi to deltagere; mor, der siger at vi ikke har kontanter nok til selv at købe to slush-ice - og Asta, der siger at vi har... Det skal blive spændende, i aften i "Hvem har reeeeeet?""

:-)

onsdag den 19. august 2009

Statusopdatering:

Kirsten undrer sig over, hvad det lige er ved en omgang snot og feber der gør, at siden her pludselig har forholdsvis mange besøgende – i hvert fald flere end den plejer at have.

I får altså ingen billeder af brugt snotpapir og huset fra helvede. Jeg si´r det bare… ;-)

tirsdag den 18. august 2009

Just another day… in snotparadise

Jeg keder mig. Jeg har sovet omkring 10 timer i nat (plejer altså at nøjes med omkring seks…), for jeg faldt først i søvn i aftes mens jeg puttede pigerne – og derfra gik jeg så ned og sov videre på sofaen, lige indtil Søren vækkede mig for at sige at han gik i seng. Jeg gik med. Og sov videre.

Jeg har feber, jeg snotter og jeg har en killer-hovedpine, kun overgået af den kvalme der rammer en gang imellem. Yeih! Jeg har mest lyst til at sove videre, men Agnes skal hentes lige om lidt, for hun insisterede på at holde fri fra fritter i dag. Mit barn er nemlig halv-hypokondrisk, så da hun hørte at jeg havde en sygedag blev hun også pludselig “dårlig”.

“Glem det, snuske. I skole skal du, men du kan blive hentet tidligt”, kom jeg vist til at sige. Det er okay. Jeg kan sagtens finde ud af at slappe af, selvom hun sidder på sofaen ved siden af. Der er jo altid Disney´s finest…

lørdag den 15. august 2009

Toilette superextrafantastique

015

Jamenaltså… Vi kan da stadig gå på toilettet. Hvis vi altså husker at tage papiret med derind.

fredag den 14. august 2009

At overleve i et galehus – Part III

Der farede en djævel i os. Ingen af materialerne er hjemme, men alligevel er mit badeværelse nu FUBAR.

Der står forøvrigt en glad mand derude, iført larmende værktøj og støv, og synger så højt han kan. Lige nu er repertoiret fra Ørkenens Sønner

Aah…

Dagen i dag er tilbragt med solen i ryggen, duften af asfalt i næsen og Nena i ørerne. Det er slet ikke en ringe måde at bruge en fredag på.

004007

Jojo, det er da fast arbejde når soklen skal males, men det gør nu altså ikke noget. Jeg synes faktisk det er hyggeligt – og når man så heller ikke har andre hjemme, og bare kan tage det hele i sit eget tempo (og med god musik til), er det altså dejligt.

Jeg var nu ikke helt alene. Skvadderørerne gjorde deres for at lægge forhindringer ind for mig. Heldigvis holdt de spisepause fra tid til anden.

009

På den anden side af hækken var der også liv. Det lød s´gu nærmest som om han var på vej ind i min have når han kom rigtig tæt på – men jeg nød nu lyden alligevel. Der er altså noget særligt over den måde det hele summer på i høsten.

010

Jeg flytter aldrig herfra!

Nåja, og denne her…

Hvordan kunne jeg dog glemme hende? :-)

torsdag den 13. august 2009

Hvilken er din?

Jeg har mange gamle yndlinge der stadig kan få mig op af stolen og danse grimt rundt i stuen. Et par af dem er disse her…

 

Hvilken er din?

onsdag den 12. august 2009

Drømme, drømme, drømme…

Idéerne kværner rundt i hovedet på mig i disse dage. Og det er ikke kun mig; Søren har det ligesådan, heldigvis.

Vi har langt om længe taget en beslutning om at renovere badeværelset. Eller, “værelse” er vist så meget sagt… Det er vel nærmere et badekosteskab, hvis noget sådant ellers eksisterer.

Vi råder over det svimlende areal af 4 kvm til bad, toilet, skabsarrangement, håndvask og hylder – og fik jeg nævnt, at på den smule plads åbner døren gudhjælpemig også indad! Dét kræver altså ordenssans. Det har vi så ikke lige.

Resultat: Vasketøj på gulvet (for vi har ikke plads til en vasketøjskurv derude, men sjovt nok ender tøjet der alligevel), opbevaring af dette og hint i vindueskarmen, poser med toiletruller stablet ved siden af toilettet og hylder der flyder over med deo´er, parfumer, hårvoks, pincetter, creme, smykker, barbergrej, hårelastikker, vaskeklude, håndkøbsmedicin o.m.a.

Det dur bare ikke!

Jeg har hadet det badeværelse siden vi flyttede ind for knap 10 år siden. Mest på grund af de ellers vældigt dekorative skovsøer med åkander der pryder fliserne derude, men så sandelig også på grund af pladsen. Eller, manglen på samme…

Der er småt, der er mørkt, der er fugtigt (ingen udluftning udover et minivindue, ta-daah!), der er slidt, der er grimt og der er upraktisk indrettet. Dét skal laves om på nu. Nu er jeg nemlig gift med en murerlærling :-)

Vi starter så snart materialerne lander på matriklen.

  • glasbyggesten til brusenichen (for at få mere lys)
  • hvide retrofliser til væggen (igen, for lyset)
  • antracitgrå fliser til gulvet (for lækkerhedsfaktoren)
  • mosaikstifter til væggen (jamenaltså, bare fordi)
  • multiplader, til indbyggede hylder på mosaikvæggen (for ekstra opbevaringsplads)
  • nyt skabsarrangement m.v. (for ekstra opbevaringsplads igen. Tak, Ikea)
  • en ny dør der skal vende udad (gæt selv hvorfor)
  • …og alt det løse, i form af fliselim, mørtel, maling, skinner etc.

Er det mon for tidligt at begynde at svinge hammeren nu? Kan det virkelig være så tvingende nødvendigt med en mulighed for at tage et bad?

Jeg glææææder mig :-)

Note til selv

Brug det kommende år på at blive havefreak. En “sylte og henkoge” –mama. Én der holder køkkenhaven (nogenlunde) fri for ukrudt, og får brugt havens goder til noget fornuftigt og velsmagende. Ikke bare til fuglefoder.

En rigtig Camilla Plum. Ikke bare den slags man leger når man er i det pjattede hjørne.

tirsdag den 11. august 2009

Hushjæææælp!

Hvem der bare havde råd til en tjenende ånd… En altfavnende hausfrau, evigt duftende af Ajax og med et saligt smil på læben når hun så en nullermand. Én, der fandt trøst i varmt sæbevand og tæppebankeri. Én, der gad gøre alt det kedelige for mig.

hausfrau

Jeg er mere sådan en der gider drikke kaffe og surfe lidt på nettet, hækle et par blomster og sy en broche eller ti, drikke mere kaffe og kigge opgivende på alle de bunker af vasketøj, reklamer, sovedyr, strandede idéer, campinggear, værktøj, legetøj og plasticposer der kan samle sig på knap 140 kvm over en sommerferie………

my kind of gal 

Dear Lord…

mandag den 10. august 2009

Velkommen, hverdag

Så er vi på´en igen. Og selvom jeg ikke forstår det, så har jeg nu to piger i skolealderen…

014

005

Selvom “man” nu er stor nok til at gå i skole, er det altså ikke ensbetydende med at “man” gider blive ved med at stå stille til photosessions, vel? Der må da være grænser for galskaben.

Men en halv times tid senere var “man” heeeelt rolig. Og lidt betuttet.

019

Lille lort… :-)

Jeg kan ikke forstå det. Jeg fik hende da i sidste uge – gjorde jeg ikke…?

Nå, men nu skal vi så vænne os til en hverdag uden børnehave, men i stedet med store ting som “fritter”, skolebus og lektier. Og pludselig er vi ovre sommerferiemodus, og skal igen vænne os til tidlig sengetid og op-før-fanden-får-sko-på (jeg er B-menneske, remember?). Hrmpf!

Vi skal vel også til at tænke på madpakker igen, så nu står der dej i den store skål i vinduet, for grovbollerne glider ned hver gang – og til min store glæde har skolen nu indført ny politik:

  • Eleverne i de store klasser må ikke længere forlade skolen for at købe mad (læs: pommes frites og softice!) hos de lokale handlende.
  • Der opfordres kraftigt til at eleverne har en sund og fornuftig madpakke med hjemmefra. Kinder Mælkesnitter, Prinzen Rolle kiks og Petit Danone - dur ikke, væk!
  • Alle elever og lærere 0.-3. klasse starter hver morgen med en løbetur. Sådan! :-)

Jeg håber det lykkes for dem. Jeg håber forældrene tager det alvorligt, og at børnene bliver gladere, sundere og mindre kræsne. Og så håber jeg ikke mindst at de udvider løbeturen, så de større elever også skal være med ad åre – det er s´gu dem der har mest brug for det.

Hep! Velkommen, hverdag :-)

søndag den 9. august 2009

Med nål og tråd

Stærkt inspireret af Birthine, som jeg fandt via Karen Marie, er jeg nu gået i gang. Jeg er stadig langt fra Birthines niveau, men jeg skal lige vænne mig ordentligt til de bittesmå sting…

002003 004

Og nej, nederste billede er ikke taget tættere på – brochen er blot lidt større end de andre.

Tænk, så megen sjov og hygge man kan få ud af en rest stof og lidt broderitråd. Jeg er langt fra færdig endnu…

001

Luksus

Gæt engang, hvem der først nu tager hul på sin tredie ferieuge ;-)

lørdag den 8. august 2009

Ud af skabet...

Jeg bli´r simpelthen nødt til at indrømme det: Jeg er vild med Hank Moody.

Jeg er lidt ligeglad med at han er egocentrisk, uforskammet, et svin med sine ædlere dele, udenfor pædagogisk rækkevidde og ganske uholdbar at være i nærheden af. Heldigvis eksisterer han kun på tv.

Der er Californication-a-thon på Zulu. Det er i orden på en lørdag aften.

fredag den 7. august 2009

Fest og glade dage

Sådan en rask lille fejde på principper kan udvikle sig til noget helt godt. Nu har jeg nemlig fundet noget af det go´e gamle frem fra gemmerne, i et forsøg på at give Søren tilbage af samme skuffe.

Forskellen på os to er bare, at jeg giver igen med musik jeg rent faktisk kan li´ – og han går til så drastiske midler (nu er vi ovre i noget Fede Finn & Funny Boys. Ydrk!) at han ikke engang selv kan holde det ud. Hvem sagde hybris og nemesis?

Mig? Jeg går og hygger mig med dette her…

At overleve i et galehus – Part II

Agnes, midt i en bid franskbrød her til morgen:

Mor? Tror du ikke osse at Shrek bor i fars navle?”

Øøøøøh………??!

torsdag den 6. august 2009

At overleve i et galehus

Jeg er gift med en musikglad mand. Desværre er det langt fra al musik vi er enige om – eller, det vil sige; han elsker at gå mig på nerverne med den ene vederstyggelighed efter den anden.

Godt man ikke har pms eller nå´ed, for så havde jeg da fuldstændig mistet forstanden i dag. I et forsøg på at få mig til at fortælle hvor i huset hans “røde” sangbog fra fagforeningen er, er han nu gået over til ren tortur.

Der brøles af karsken bælg et bredt udvalg af sange der aldrig skulle være lavet, bl.a.

Whiskey in the Jar” – i Lars Lalleglad Lilholts version s´føli. Jeg linker ikke til lortet, det vil jeg sim.pelt.hen ikke ha´ på mig!

og

“Dreizich Tonner Diesel” – tysk trucker-country af værste kaliber. Spørg mig ikke hvor min mand kender det fra. Skammen er bare for stor.

Det er vel bare et spørgsmål om tid før han finder de gamle lp´er frem med Bon Jovi og Whitesnake. Oh, the pain…!

Pisosse

Jeg havde ikke heldet med mig i går. Overho´det. Der var gammelt lort og skrammel i lange baner, ganske som jeg forudsagde, men intet guld.

Et enkelt fint Wiinblad-fad fandt jeg, men for at være helt ærlig: Hvorfor købe noget til overpris som man allerede har derhjemme, bare fordi det man har er skåret? Jeg sprang over, selvom den gode mand ved standen ellers gjorde sit for at overtale mig. Nøhtak, prøv et andet fjols, du!

Nåjo, og så var der blikdåser i lange baner. Jeg er en sucker for gamle dåser, og har en ordentlig stabel af dem allerede, gemt rundt omkring i skuffer og skabe. Men jeg synes nu også man kunne se på prisen at de er blevet “retro” i stedet for “brugte”…

Nu tror jeg i stedet jeg tager en tur på lossepladsen ved lejlighed, for dér er nemlig fine ting til salg – og dét endda majet, majet billigere end til torvedag.

Men lur mig, om jeg ikke er at finde i Hals igen næste år ;-)

Pindsvin i pigsko - part II

Nu er det jo ikke fordi jeg vil give et fejlagtigt indtryk af mig selv, så lad mig liiige starte med at sige at jeg er B-menneske. Så absolut B-menneske. Jeg sover længe hvis jeg kan komme til det - men det kan jeg sjældent, for jeg er gift med en afart af menneskeracen, der helst står op før fanden får sko på, og tillige er glad for det. Så i virkeligheden bliver jeg som regel vækket alt, alt, alt for tidligt, af en lallende jubelidiot der går rundt i stuen og brøler “Morgenstund har guld i mund” så højt han kan. Ingen pis. Han gør det virkelig.

Nåmmenaltså, så er dét lissom på plads. Jeg er ikke A-menneske. Men se lige engang hvad man kan opleve i sin egen lille have, hvis man en sjælden gang står tidligt nok op, og endda har øjnene med sig.

001 005003006008

Sidstemanden der, Filihankat, måtte bare med i fotoserien fordi jeg syntes han blev helt skeløjet af at kigge på de mærkelige dyr der sad foran ham. Sære kræ… ;-)

tirsdag den 4. august 2009

En ny dag truer...

Lige om lidt, i hvert fald. I skrivende stund er jeg så småt på vej til drømmeland i mit "Home away from home". Jeg er på arbejde, men her er stille og så kan jeg godt sidde en stund og klapre på tastaturet.

I morgen vil jeg søge lykken i alverdens rodebunker. Der er torvedag i Hals, og jeg ved med sikkerhed at der er gammelt lort og skrammel i lange baner - og det meste af det vil jeg hverken eje eller have, men man kan jo være heldig.

Det var jeg sidste år, for der kom jeg hjem med verdens mest retro BoBedre-bog med idéer til hjemmet. Dear Lord, hvor er der mange grimme ting i den bog. Og hvor er der også mange fede ting.

*Note til selv! Husk at skrive historie fra de varme lande om retro-bog ved lejlighed. Med fotos!*

Nu er jeg spændt på om jeg også kan være heldig i morgen... Jeg håber på ´70er textiler, et par hylegrimme lamper der med lidt held kan pimpes op, gummistøvler til Agnes og generel hygge. Se, dét er en onsdag jeg kan li´ :-)

mandag den 3. august 2009

Bare fordi den får mig til at grine. Hver gang!

Kom! Skal vi lege?

Jeg ved ikke om du vil være med – men jeg er allerede i gang. Jeg har sagt helle for at være Camilla Plum i dag. Der er solmodne tomater i ovnen, dænget til med gode krydderurter, salt og rørsukker.

015

For lissom også at gøre hele Camilla Plum-oplevelsen komplet, er jeg selvfølgelig iført plettet tøj og hængepatter.

Hvem vil du være? ;-)

lørdag den 1. august 2009

Farver og striber

Agnes har fået nyt net til gymnastiktøjet nu. Det manglede da også bare, når man nu skal starte i skole…

001

Smilet er lidt anstrengt, men det er altså ikke p.g.a. nettet. Dét er hun nemlig rigtig glad for – men det er sør´me svært at koncentrere sig om at posere foran kameraet når der pisker seks kattekillinger rundt omkring anklerne på én imens :-)

Jamen jeg er smålig, jeg ved det godt

…men jeg h.a.d.e.r det altså. Ved I hvad, vi lærer vores børn fra de er helt små, at når man skal cykle ude på vejen, så er det bagefter hinanden og helt ind til siden. Gør vi ikke det??!

Hvådden kan det så være, spø´r jeg, at hvert evig eneste forbandede år, når Tour´en vises i fjerneren, så vrimler de frem.

Mænnerne. Dem dér, der har indkøbt alt gejlet. Cykelshorts med indlæg. Stram trøje i pangfarve (helst gul, s´føli!). Aerodynamisk hjelm (for dén gør da hele forskellen, det ved enhver!). Cykelsko der skal klipses fast i pedalen. Smartass drikkedunk til druesukkertabletten. Og hvad har vi…..

Jamen, for helvete altså!

Hvorfor, spø´r jeg – HVORFOR? – er det lige at de skide wannabee´s så absolut skal fylde en hel vejs bredde, når de kommer i flok. Til almindelig gene for trafikken, og til fare for både dem selv og andre. Hva´? Jeg spø´r bare.

De er motionister for pokker. Der er ingen af dem der er Ørnen fra Herning, og jeg skulle da mene at de fleste af dem er alt, alt for gamle til også at gøre sig forhåbninger om en karriere indenfor cykelløb. Eller hvad?

Grrrr! Det var bare det jeg ville sige. Slut herfra.