mandag den 10. august 2009

Velkommen, hverdag

Så er vi på´en igen. Og selvom jeg ikke forstår det, så har jeg nu to piger i skolealderen…

014

005

Selvom “man” nu er stor nok til at gå i skole, er det altså ikke ensbetydende med at “man” gider blive ved med at stå stille til photosessions, vel? Der må da være grænser for galskaben.

Men en halv times tid senere var “man” heeeelt rolig. Og lidt betuttet.

019

Lille lort… :-)

Jeg kan ikke forstå det. Jeg fik hende da i sidste uge – gjorde jeg ikke…?

Nå, men nu skal vi så vænne os til en hverdag uden børnehave, men i stedet med store ting som “fritter”, skolebus og lektier. Og pludselig er vi ovre sommerferiemodus, og skal igen vænne os til tidlig sengetid og op-før-fanden-får-sko-på (jeg er B-menneske, remember?). Hrmpf!

Vi skal vel også til at tænke på madpakker igen, så nu står der dej i den store skål i vinduet, for grovbollerne glider ned hver gang – og til min store glæde har skolen nu indført ny politik:

  • Eleverne i de store klasser må ikke længere forlade skolen for at købe mad (læs: pommes frites og softice!) hos de lokale handlende.
  • Der opfordres kraftigt til at eleverne har en sund og fornuftig madpakke med hjemmefra. Kinder Mælkesnitter, Prinzen Rolle kiks og Petit Danone - dur ikke, væk!
  • Alle elever og lærere 0.-3. klasse starter hver morgen med en løbetur. Sådan! :-)

Jeg håber det lykkes for dem. Jeg håber forældrene tager det alvorligt, og at børnene bliver gladere, sundere og mindre kræsne. Og så håber jeg ikke mindst at de udvider løbeturen, så de større elever også skal være med ad åre – det er s´gu dem der har mest brug for det.

Hep! Velkommen, hverdag :-)

4 kommentarer:

Mette sagde ...

Sikke dog nogle gode tiltag, som de har taget på skolen:-) I Brovst løber de hver da og det er et par år siden de startede, det giver gode resultater:-)

Kirsten sagde ...

Jeg tror det bliver SÅ godt - og jeg glæder mig til at se flokke af børn der er fyldt med energi ovenpå sådan en morgenløbetur :-)

Pernille sagde ...

På "min" skole blev der for et par år siden indført en kostpolitik. Om den virker er jeg ikke helt sikker på - specielt de store unger er svære at sætte på andre tanker :)

Kirsten sagde ...

Jeg tror også det er de store der er "problemet", i mangel af bedre betegnelse... De små er såmænd så nemme; de spiser hvad de får med i madpakken, og opponerer ikke voldsomt hvis lærerne siger at man skal starte dagen med en løbetur (de har s´gu også mere krudt bagi end de store!)

Jeg håber bare, at hvis man starter de gode vaner NU, mens de er forholdsvis små og medgørlige ;-) - så holder det ved! Jeg håber det v.i.r.k.e.l.i.g. og krydser både fingre og tæer for en bragende succes.