tirsdag den 11. august 2009

Hushjæææælp!

Hvem der bare havde råd til en tjenende ånd… En altfavnende hausfrau, evigt duftende af Ajax og med et saligt smil på læben når hun så en nullermand. Én, der fandt trøst i varmt sæbevand og tæppebankeri. Én, der gad gøre alt det kedelige for mig.

hausfrau

Jeg er mere sådan en der gider drikke kaffe og surfe lidt på nettet, hækle et par blomster og sy en broche eller ti, drikke mere kaffe og kigge opgivende på alle de bunker af vasketøj, reklamer, sovedyr, strandede idéer, campinggear, værktøj, legetøj og plasticposer der kan samle sig på knap 140 kvm over en sommerferie………

my kind of gal 

Dear Lord…

4 kommentarer:

Maria sagde ...

Enig, enig, enig !
(selvom jeg ydmygt indrømmer at jeg faktisk godt kan lide at gøre rent, i hvert fald bagefter. Bare ærgerligt jeg gør det så sjældent).

KH Maria.

Kirsten sagde ...

Jamen jeg kan jo også godt lide resultatet, Maria - og trives også allerbedst i et rent og ryddeligt hus. Så man kan konkludere at jeg mistrives en stor del af tiden, for jeg synes altså det er en langsom død at gøre arbejdet... ;-)

Pernille sagde ...

dito, dito, vi har så bare kun omkring 68 kvm - giver det mere kompakt rod? :)

Kirsten sagde ...

Jeg tror mængden af rod er en konstant ting. Næsten... Der er desværre plads til meget mere l*** på flere kvm, hvad vores lade- og staldbygninger på omkring 300 kvm er et så ganske glimrende eksempel på *Suk!* Godt man ikke skal støvsuge derude ;-)