mandag den 29. oktober 2012

You can feel it all ååååååuuuveeeer...

JA, for fanden! Jeg kan nærmest ikke sidde stille af bar begejstring!!
 
De der tåber; dem der si´r at teknologi er noget bras, og at man bare skal ud i den friske luft - de skal tage at holde deres forbandede k***, og åbne øjnene en gang.
 
Der er jo friggin´ koldt derude. Og sensommer; dét er det i hvert fald ikke. Det er vinter, er det - og lige om lidt er der garntrisse sne op under armhulen og blå, frosne tæer.
 
Og skal de nok lære det, tåberne. Teknologien redder os. Så længe vi har Spotify kan vi hygge os der hvor husene er hule, stearinlysene tændte og theen rinder ad libitum. Og så holder vi fest. Døgnet rundt. For alle vores gamle venner gider godt spille op til fest, og jeg gider godt høre på dem.
 
Lige nu lytter jeg til denne her, hvis du ikke allerede havde fanget den...
 

Nåja. Og Marvin Gaye, hvis der skal romantik (eller bare lir) på drengen. Og rigtig høj punk når jeg skal af med aggressioner. Og meget, meget andet.
 
Og er der jo det dér Netflix, nu vi er ved teknologien. Jamen, *halleluja* hvor er det dog fedt!
 
Giv os lige en lille måned (nåehja, det har de jo allerede gjort...), så tror jeg vi er klar til at sige tv-pakken op. Jeg har jo nærmest ikke lavet andet end at voldtæske de første mange afsnit af Prison Break igennem, siden vi bestemte os for at teste skidtet for en lille uge siden. Århhvad...
 
Jeg tror faktisk jeg kommer til at sidde og glæde mig en lille smule til det der vintervejr. Tænk, hvad det ikke kommer til at byde på af hygge. Indendørs.
 
Marvin Gaye og Wentworth Miller. Holy moly. Det må utvivlsomt ende med daglige, kolde brusebade....

lørdag den 27. oktober 2012

Mon man nogensinde bli´r rigtig voksen…

…når “man” konsekvent fanger muligheden for fri leg, hver gang “man” finder hår- og skægtrimmer frem?

Så kan man jo lege at man er sherif i Tombstone for en stund

002

…og sådan en smiler aldrig. Han prøver at holde masken hele tiden. Også selv om han har Søren Brun hår på toppen.

Og bagefter, når man ikke længere kan lade være med at grine, og forøvrigt hygger sig med at synge højt og falsk på badeværelset, kan man jo også lege hyggelig Bent Betjent. Ikke?!

003

Avec komplet nørde-look.

Gudskelov ligner han sig selv igen nu. Jeg ville sgu blive lidt skræmt over at vågne ved siden af både den ene og den anden i morgen tidlig.

…!

……?

………?!

Crap. Kom i skrivende stund i tanke om, at det er movember lige om lidt. Bare han nu ikke var i gang med at varme op til endnu et underligt overskæg??

Sagen og tanken er jo god nok, ingen tvivl om dét – men synet! Oh, the horror…

torsdag den 25. oktober 2012

Græskar-geek´ery

Mkay. Vi har altså ikke helt nået det dér med græskarlanterner endnu. Kun lige ét enkelt lille græskar er det blevet til, og dét var fordi Agnes gerne ville nå at deltage i en konkurrence hos vores lokale købmand.

Så hun (eller vi…) lavede ham her på rekordtid for nogle dage siden:

008

Aaaarhmen! Han er da simpelthen så friggin´ vakker, at vi bliver nødt til at have en hel lille enklave af bebrillede nørde-græskar nede ved postkassen i år!!

Måske det er dét weekend´en skal gå med?

Den hemmelige ingrediens

Vi spiser sent i aften. Torsdag (og tirsdag, for øvrigt) er håndbolddag, så der skal først mad på bordet når alle familiemedlemmer er i huse igen.

Jeg har aldrig helt forstået de familier der spiser forskudt og i hold. Uanset næsten hvor sent det bliver vil vi altså spise sammen her. Desuden sker der ikke noget ved at holde det store måltid lidt på afstand, hvis bare man får en rugkiks eller to med ost på ved 18-tiden. Spørg bare Agnes.

Så vi kører sydlandsk stil et par gange om ugen. Det fungerer. På dén måde er der også mulighed for at få vaskeægte slowfood med jævne mellemrum, og dét er ikke så ringe endda. Jeg ved ikke med de andre (læs: børnene), men jeg kan sagtens få nok af alle de gengangere der kan bakses sammen på 30 minutter eller deromkring.

(Det faktum, at vi så også i aften ender med at spise ved sofabordet fordi spisebordet er fyldt med vasketøj i sirlige bunker det er så hyggeligt, behøver vi vel ikke komme ind på, vel?)

(Det kunne jo være fedt, hvis jeg kunne give indtryk af at være den der wannabe italiano overskudsmamma med egen sugo-opskrift og hele svineriet. Det har jeg da. Næsten.)

004

Nåmmen okay. Så er det måske i virkeligheden meget mere bosnisk end italiensk …og en hel del mere halvfabrikata end homemade. Men for catan, hvor det smager! Himmelsk, siger jeg jer!

Vi spiser mere Ajvar end pesto her i huset, og dét siger ikke så lidt. Hvis du aldrig har fået det før, så besøg din lokale, venlige, etniske whatever. Hvis han har en minikøbmand/grønthandel i et kælderlokale nær dig, og får frisk arabisk brød hjem et par gange om ugen, så snup et par poser brød og et glas Ajvar med hjem næste gang du kommer forbi.

Du fortryder det ikke. Et par skefulde af det i en kødret, som dip til grøntsager eller som smørelse på brødet? No matter.

Nåja. Og til jer der også tænker på hvad I kommer i munden:

006

Der er altså ingen kemiske fiksfakserier hér. Du slipper bare for at gøre arbejdet med at snitte, hakke, skære, simre og koge ind i timevis.

Det bliver din nye hemmelige ingrediens, der får alt til at smage som slowfood.

………………………………………………………………………………………………………

Og for en god ordens skyld: Dette er ikke et sponsoreret indlæg. Ajvar passer bare godt til mine/vores smagsløg, og jeg har flere gange oplevet at have gæster der bad om opskriften på vores specielle “pesto”. De plejer at få et glas i værtindegave ved senere lejlighed. Jeg skal jo lige en tur i “kælderen” først ;-)

fredag den 19. oktober 2012

Efterårsferiefredag

Vi har ferie. Jo, vi har. Og derfor kan vi gøre som vi vil – og det er præcis dét der sker.

I dag skal min dårlige samvittighed blandt andet tilgodeses. Jeg er a.l.t for ringe til at besøge min gamle mormor, og jeg ved det godt. Desværre tager den ene dag bare alt for ofte den anden, og jeg kommer ikke afsted. Skam med skyld på.

Today´s the day, my dear.

Pigerne og jeg bagte æblemuffins for nylig, og dem tager vi selvfølgelig med. Hun har brug for sul på kroppen, det gamle skind, og måske kan vi lokke en bid af efteråret i hende hvis det er hjemmebagt.

007

Nu tager vi bare rigeligt med, og efterlader et lille lager hos hende når vi kører igen. De smager af æble, kanel, vanille og nødder, og kender jeg hende – og hendes smagsløg – ret, så falder de i god jord.

Det bliver garanteret en dejlig dag. Vi har lavet en underhåndsaftale med min lillebror og hans dejlige familie om at mødes dernede. Mormor ved ikke vi kommer, og dét er kun godt. Ellers ville hun stæse op og ned ad trapper, frem og tilbage, for at finde godter, kager og andet frem. Hun har i virkeligheden bedre af at tage den lidt med ro lige nu.

Vi skal bare være, nyde og tage dagen som den kommer. Det er ikke så ringe endda.

onsdag den 17. oktober 2012

Det' jo ferie...

...og så må man alt. Også lege at man er Rasmus Klumps mor, og vække pigerne når morgenmaden er klar.


fredag den 12. oktober 2012

WwwwwaWROOOOOOMster

Om ganske få dage får jeg min Baby hjem…

Den vinder ingen skønhedskonkurrencer, men i høj grad på komfort og praktiske egenskaber. Og så er det ligesom med ægte kærlighed; den bliver smukkere og smukkere ved nærmere bekendtskab, og når man får øjnene op for dens indre kvaliteter.

Jeg glæder mig til en køretur uden indlagte benspænd. Uden lyde der ikke hører til, og ukontrollerede rysteture – og jeg tænker at den nok ender med at have kørt de første 5.000 km efter en uge, for jeg vil bo i den bil.

Nu skal vi bare sove fem gange mere…

To sider af samme sag



...og begge lige lækre at starte en fredag med. Fik jeg sagt at der er ferie ...lige ...om ...lidt. ?!

fredag den 5. oktober 2012

Fifty Shades of …what?

Mkay.

Jeg hoppede i, da en kollega “bare syntes at det var den bedste bog ever!”. Nåja, og så var det ret tillokkende at kunne sidde og læse (hvad jeg havde kunnet tolke rundt omkring var:) det reneste liderporno, helt legalt. Det´ jo litteratur, jo. Og en bestseller endda!

Jeg kom til side 340. Fordi jeg blev ved med at tro at handlingen, spændingen, alt det åndeløse var på næste side.

Det var det ikke.

Nu har bogen ligget stille i omkring tre uger. Minimum. Stadig med bogmærket i på side 340. Jeg er ikke imponeret, og min lyst til at samle bogen op igen kan virkelig ligge på et meget lille sted.

Jamen, christ.

Dialogen er elendig. Pigebarnet (som jeg ikke engang kan huske navnet på) er skræmmende naivt, uvidende og helt igennem utroværdig i 2012. Mr. Grey himself er bare gudsjammerligt kedelig, libido til trods. Og jojo, de knalder skam hele tiden, og så lidt igen. Det er bare ikke særlig frækt.

Hvor er de lidt lækre beskrivelser der gør, at jeg kan se persongalleriet for mig? For ved I hvad; hvis formålet er at jeg skal tænde på det (og det er formålet, lad os nu være ærlige), så vil jeg s´gu gerne kunne forestille mig Adonis imens. Og hvorfor, når de nu alligevel knalder h-e-l-e tiden, er der så ingen der tør sige “pik”?!

Jeg tror sim-pelt-hen ikke på, jeg får læst det ynk til ende. For mig at se, er det den samme suppe som Barbara Cartland og Victoria Holt satte over i den litterære gryde for mange, mange år siden:

Persona 1: Magtfuld, hovedrig, lettere sadistisk/egocentrisk mand, gerne lidt moden og gråsprængt – og fuldt bevidst om egen hypnotiske, dragende sexappeal

møder

Persona 2: Ung, uerfaren, ærbar, elfenbenshudet gudinde – uden tanke for egen guddommelige ynde og skønhed, men dog alligevel med dådyrøjne, bævende underlæbe og hævende barm

Jamen altså. Hånden op, alle de der allerede véd hvordan denne historie kommer til at udarte sig! Selv den smukke, erfarne, elegante verdenskvinde af en bedsteveninde er med heri, goddammit.

Og kom så frisk, alle I der allerede har læst Fifty Shades til ende. Tager de røven på mig, hvis jeg læser videre? Er det umagen værd? Tager jeg fuldstændig fejl, når jeg fremturer med mine fordomme om letfordøjelig, semiromantisk, erotica chick-litt?

Sker. Der. Noget. Uventet. ???

Jeg lover at læse den færdig, hvis det er tilfældet. Ellers får den sgu lov at hvile ved side 340…

onsdag den 3. oktober 2012

Wannabe Wilhelm

I denne store, vide verden findes der mange hobbyer, aktiviteter og fritidssysler man kan give sig i kast med.

Nogle er ganske fredelige og ufarlige,

…nogle er mere dødsforagtende,

…nogle sjove,

…og nogle mere i zen-afdelingen.

Og så er der dem der bare skiller sig lidt ud. Som rollespil eller partnerbytte (kartoffel-kartoffel?!), for eksempel. Dét er vel stadig ikke blevet helt mainstream, er det?

Nåja. Og så er der dem der ikke har vundet stort indpas endnu, men som stadig få folk til at hæve det ene øjenbryn i let skepsis, undren og overraskelse når de hører om det. Som Sørens nyeste hobby.

001

Bullseye! Og nej, manden går ikke til dart.

002

003

Vi taler bueskydning her. Med compoundbue. På øverste billede er pilen ved siden af æblet blot sat i for at man kan se den faktiske længde derpå – men vi kom til at se flamingopladerne fra siden bagefter, deraf nederste billede.

Han har nu skudt i et lille stykke tid, og skulle egentlig have haft lov til at have den hobby for sig selv, og i fred for at komme på en tøseblog - men æblet blev ramt så godt at jeg blev nødt til at tage et billede af det.

Han er da ret god. Men jeg har forbudt pigerne at tage æblet på hovedet, hvis han spø´r…

mandag den 1. oktober 2012

Åh, Hybris …din lede kælling

Nåmmen, så sagde vi jo at jeg var en lille bitte smule lettet over at pigerne ikke længere går til dans. Blandt andet fordi jeg så slap for at køre frem-og-tilbage, frem-og-tilbage flere gange om ugen, og fordi vi ikke længere skal sidde til mastodont-lange konkurrencedage i Ry-hallen ….men mest fordi pigerne ikke længere var glade for det.

Og så startede de til håndbold. Og mor var glad, for nu var det billigt (Ingen matchende konkurrenceoutfits, pluralis. Ingen specialsko. Ingen monsterdyre danseforestillinger, ditto workshops og hytteture - med mere tøjindkøb til følge. Cirka en fjerdedel af prisen for medlemsskabet pr. sæson. Yay!), det var nemt (kørselsordninger styrer. Yay!) og pigerne elsker det (dobbeltyay!).

Alt var godt. Og mor var glad.

Nu har de fået udleveret kampoversigt. Begge to. *Hårh!* Farvel til langsomme søndagsmorgener, god tid og muligheden for at sove længe.

Første kamp var i går. Og hvem tror I lige fik æren af at få holdets kampuniformer med hjem dér. Nemesis!

_________________________________________________________

P.s. Jeg har allerede været ude og investere i både håndboldsko og –bolde til dem. Kachinnnnng! 1.100,- lige op ad lommen. Måske er det heller ikke så billigt i drift som jeg gik og troede…