Onsdagsstatus

Update 19.35 (indlæg udgivet 18.52): Aarh, crap!!! Så gik det lige op for mig at det ikke engang er onsdag… Lortedag.

I virkeligheden er min onsdag jo bare helt almindelig. I virkeligheden er der ikke rigtig sket noget som helst, men alligevel går jeg med en utilfredshedsfornemmelse i maven som – i virkeligheden – er helt og aldeles uberettiget.

Agnes har ligget på sofaen hele dagen. Feberramt og med ondt i halsen. Dét var jo lidt noget lort, men til gengæld fik vi set Orla Frøsnapper. Den var der så ingen af os der faldt på halen over.

Da jeg syntes jeg havde nået min max-kvote af børnetv fik jeg den fabelagtige idé at sy mig en nederdel til julefrokost på jobbet på fredag. Fordi jeg synes vi kan bruge vores penge på andet end nyt tøj til mig, sagde hunden.

And thus gik jeg i gang med at slagte en fin rød dug med ivævede guldtråde, købt i den lokale genner. Hvad ellers, når det nu var julefrokost, og dresscoden er meldt ud som “Jul, jul, jul!”.

Og hvorfor er jeg så så skideirriteret nu? Fordi den flippin´ nederdel er alt for stor, og pisseuklædelig til mig.

I virkeligheden er det jo et luksusproblem. Jeg har tabt mig, men af gammel vane syr jeg stadig tøj i str. 46 (!!!!!!!). Hvad fanden gør jeg dét for?

Nu står jeg hér, og burde egentlig være glad for at jeg har tabt mig – men i stedet er jeg sur over skønne, spildte kræfter og smukke materialer der er gået tabt. Og nej, jeg syr den ikke hverken ind eller om igen. Fandeme nej.

Og så er det jo ikke en skid den nederdel der gør mig trist. Det er bare fordi jeg savner den dejlige mand der arbejder langt væk lige nu, og først kommer hjem i overmorgen. Pisosse!