onsdag den 29. august 2012

Du ved du har været på charterferie, når…

  • du hjemmefra svor, at du på intet tidspunkt ville lade dig underholde på hotellet, men pludselig tager dig selv i at spille bingo ved poolkanten – “for det kunne da være meget hyggeligt for ungerne”.
  • …og de næste seks aftener er du fast bestanddel poolside, når hotellets tyrkiske entertainment-guide slår tonen an til Mr. Suntopia-konkurrence, karaokenight og Abba-sing-a-long.
  • du ikke længere skænker det en tanke, at du går rundt med vådt badetøj under strandkjolen – og dermed nemt kommer til at ligne én der simultant har pisset i bukserne og er sprunget læk i ammeindlæggene.
  • 34 grader i skyggen begynder at føles køligt.
  • den gode gamle Speedo-trusse til mænd bare begynder at være noget, der for dig indikerer, at en russer er på vej i pool´en.
  • den røde farve i et lyskryds giver dig lyst til at krybe sammen i fosterstilling …for lige om lidt fyrer chaufføren igennem det alligevel! Det er åbenbart bare vejledende, det med farverne.
  • du bare véd at det bedre kan svare sig at betale i Euro end i tyrkiske lir – og uanset møntfod kommer du alligevel til at skulle prange om prisen på den cola.
  • du indser, at har du mødt én skandinavisk guide, har du mødt dem alle. Men de svenske er alligevel bare vildt kernesunde at se på.
  • du hjemme igen ser på en melon og tænker *snif* “du er for evigt ødelagt for mig! Din tyrkiske fætter var bare så meget mere saftig, sødmefyldt og sprød…” (og jo; det er altså bare en melon jeg snakker om)
  • du efter hjemkomst bliver misundt den brune kulør. Af en afghaner!
  • du har ædt din egen vægt i honning og baklava. Dagligt.
  • du allerede efter fire dage tilbage i Danmark er begyndt at drømme om næste gang, og næste destination…

mandag den 27. august 2012

Hat eller hue til cancer og snue!

Jojo, dét kan skam bruges i begge tilfælde – og måske er overskriften ikke den mest fintfølende, men den fangede da din opmærksomhed, og så er målet allerede halvt nået.

Jeg vil have dig til at deltage, hvis du har hænderne ordentligt skruet på og fantasien i orden. Lige hér.

Lisbeth er sådan én, jeg gerne vil være som, når jeg bli´r stor. Hun er klog, charmerende, herlig, humoristisk og sej som bare pokker – hele vejen igennem cyberspace og herud til mig.

Jeg har aldrig mødt Lisbeth ude i virkeligheden – men er ret pænt sikker på, at hun lever op til alt hvad jeg tror er rigtigt og sandt om hende. Og nu har Lisbeth måske snart brug for den hue, og så skal jeg da bestemt være blandt én af de første der går i tænkeboks …for lækker, det skal hun ha´ lov at forblive, hår eller ej!

Gå ind og vær med. Det er ikke bare sjovt og en god ide. Det kunne også gå hen og blive noget der greb om sig til andre og flere – og hvis det var mig, der stod i Lisbeths sko, ville jeg elske at nogen gad gøre sig umage med en hue…

torsdag den 16. august 2012

Indeni mig er der en tynd pige der kæmper for at komme ud…

Lige nu har jeg allermest lyst til at stopfodre kællingen med chokolade, indtil hun holder kæft.

Men jeg gør det ikke-nikke-nej!

De sidste par uger er det nemlig gået helt fint med at holde mig fra alt det forbudte. I virkeligheden er det vel ikke så meget standhaftighed, som det er angst for at vise al mit mave-, røv- og lårflæsk ved en poolkant i Tyrkiet…

fatbikini

Nej!!, gu´ er det da ej mig! Jeg kunne aldrig drømme om at ta´ g-streng på uden matchende hofteholder!

Men altså, lige nu iggå´?! Der kunne jeg nemt klare 200g lys Marabou…

onsdag den 15. august 2012

Det bli´r en god dag...


...når man tænder bilradioen, og denne her toner frem.

mandag den 13. august 2012

What to do. And definately; what NOT to do.

I kraft af min stilling er jeg deltagende i et ansættelsesudvalg på jobbet, og har nu brugt en rum tid på at gennemlæse ansøgninger til en aktuel stilling.

Lad os nu lige lege, at I spurgte, og tillad mig så at give et par fif til jer derude, hvis I i nær fremtid skulle befinde jer i en situation hvor I skulle skrive en sådan.

Top 5 over ting, der får de små hår i nakken til at rejse sig på mig, når der skal hyres nye folk:

  1. Åbenlyst misbrug af Google Translate. Jo, selvfølgelig skal du have en chance for at komme til samtale selvom du er fra Ukraine/Indien/Sverige – men så skriv dog ansøgningen på engelsk (eller modersmål, hvis du tror vi kan forstå det), hvis du ikke er en ørn til dansk. Det er s´gu okay. Det er ikke okay at skrive at man snildt kan begå sig på dansk udi journalføring o.lign., når ansøgningen skriger “Liar, liar – pants on fire!!!”
  2. Fire-liniers ansøgninger uden vedhæftninger. Jeg ved da godt at du i virkeligheden ikke vil have jobbet, og at det er både din og min tid der bliver spildt. Blame it on the damn jobcenter, anden-skide-aktør og de andre kvikke ho´der der har sagt du skal skrive minimum to ansøgninger om ugen. Jeg synes også det er pizzeirriterende, men jeg synes det er endnu mere irriterende når jeg sidder med din skodansøgning. Undskyld.
  3. Når du ikke engang gider gøre dig umage for bare at lege at du føler sig voksen og ansvarlig nok til at have et rigtigt job, der involverer rigtige mennesker. Lad være med at skrive din puttetrold123@gmail.komsåforhelvedeudafstarthullerne adresse på. Opret dog en ny til lejligheden, just for the hell of it. Måske kan det være dét der gør at du lige præcis krydser grænsen, så vi tager dig alvorligt.
  4. Og nu vi er ved det der med at virke voksen: Jeg gider ikke kontakte din mor eller far for reference. Nej, heller ikke selvom du har arbejdet for dem i weekenderne efter gym-festerne. ´nuff said!
  5. Det der numerologi, ikk´å?! Skal vi ikke nok blive enige om, at det gør vi ikke mere? Tak.

søndag den 12. august 2012

Ét af livets store spørgsmål

Hvådden ka´ det være, at Søren (min søde mand) og Usain Bolt (jamaicansk pragtstykke) er præcis lige høje og vejer præcis det samme - og der så alligevel er så stor forskel på deres fysiske fremtoning??!

Hm?!

Søndag. Eller: Hvordan man mister AL energi

Jamen, i dag er det jo ikke bare hvilkensomhelst søndag. Den er søndagEN. Den allerværste af dem alle. Dén, hvor det går op for én, at i morgen er det hverdag igen.

Sådan, rigtig hverdag; med madpakker, skoletasker, gymnastktøj, efter-skole aktiviteter der kører så skemalagt at man til tider skulle tro at vi alle bare var brikker i et lillebitte Ordnung Muss Sein logistik-spil, legeaftaler, helt faste arbejdstider, bogindpakning pik mig i øret!, forældrerådsmøder, kørselsordninger og turnusbagehelvede.

Og alt det andet.

Så i dag er det ikke bare søndag. Det er søndag med søndag på, og dét er da lige til at tude lidt over. Det ville bare være det eneste der ikke hjalp.

Nææh, du. Organize! Ret ryggen, kom i gear og få bagt det skide rugbrød. Få handlet til de madpakker og vasket det tøj. Hephephephephep!!!

Og lad være med at tro, at det hele ordner sig selv, bare fordi du smider røven i sædet og skriver overspringsindlæg på bloggen, hva´?!

fredag den 10. august 2012

Oh, the horror…

Jeg har længe vidst vi skal til Tyrkiet. Jeg har længe gjort hvad jeg kan for at tabe mig. Og alligevel…

For præcis 1½ time siden, i prøverummet, gik det op for mig, at jeg snart skal have bikini på. Offentligt.

Holy……………………………..

onsdag den 8. august 2012

Hula… *hov* …hula… *pis!* …hula… *goddammit!* …hulaHOOP…

Det er sværere end det ser ud. Og sværere end jeg husker det. Men det er sjovt, og nu kan jeg snart holde den forpulede hulahoop-ring oppe i 2½ minut uden at tabe den. Jeg kan endda få den til at bevæge sig opad, hvis jeg kan mærke den daler. Selv uden antydningen af en talje.

Det skal nok lykkes.

Oh my Goth…

Affødt af en debat med yngstepoden om hvad hun egentlig var klædt ud som til fastelavn i år, måtte vi en tur i billedarkiverne.

Nu er jeg jo ellers ikke tilhænger af at trutte ret meget i eget horn, men en gang imellem er det altså bare på sin plads.

001003

002

Selv når hun er ærkegrim goth, og prøver at se meget alvorlig ud, er hun s´gu stadig et vanvittig smukt barn.

Det´ fileme godt hun ligner sin far!

Psst…! Det er ikke makeup det hele. Hun ER bare så bleg!!

*Ydrk*

Nu er jeg normalt ikke fedtforskrækket, vel. Jeg skal være den første til at indrømme, at en enkelt pakke bacon eller ½l madlavningsfløde kan forsøde mit måltid anyday – men det får de bare ikke lov til hver gang jeg laver mad.

Anyhoo: Pinterest er min nye allerbedste ven, og en kærkommen adspredelse i kedelige aftentimer når Sørmand ikke er hjemme. Og for lidt siden faldt jeg så for fristelsen til at tjekke om ikke også selvsamme allerbedste ven kunne inspirere til et nemt aftensmåltid i dag.

Nøh!

Dét her er fandenfløjtemig grunden til at amerikanerne er smælderfede. Casseroles. Jamen, helt ærligt!

Hvis man klikker lidt videre, kommer man ind på opskrifter som denne her – og hvis man ab-so-lut ikke troede næringsværdi kunne blive ringere end hos McD, så må man lige tro om igen. Fy for pyffer.

Kan vi så blive enige om aldrig at blive så dovne?!

tirsdag den 7. august 2012

Som i gamle dage…

Jeg er krøbet sammen i et hjørne i sofaen, solidt flankeret af mine piger, og med zigzag-hæklerier, lakridsthe og Coke Zero klar.

Der er Dallas på kanal 4. Jamen, *djiiiisøs* altså…

dallas2012

Lige nu er der reklamer, og jeg har endnu ikke set det første afsnit færdigt, men:

  • JR er garanteret stadig et dumt svin.
  • Sue Ellen er stadig toplækker. Og 71 år gammel?! Jamen, hvad sker der lige???
  • Bobby vil stadig gøre alt for at redde Southfork og ære mor Ellie´s minde. Den søøøøde dreng.

Og jeg gætter bare; om 14 afsnit er der sikkert sket både alt og absolut ingenting. Akkurat ligesom i 80´erne.

Hypnotisk

De sidste dage har jeg haft rigelig mulighed for at høre radio, for jeg har brugt uforholdsmæssig megen tid på de danske landeveje.

Jeg elsker min bilradio. Den er min allerbedste ven, og med den keder jeg mig aldrig når jeg kører. Det er nærmest en ren fest - når bare der kan skrues højt nok op, og der ikke er andre der har pillet ved den. Jeg afskyr at tænde, og den så står på Dø Vååååjs. Good grief……

Nøh, P3 ved man hvad er. Det er hyggeligt, sjåwt og så spiller de noget afsindigt godt musik det meste af tiden.

Og en gang imellem får man de dejligste overraskelser, rent musikalsk. Nu har jeg jo for vane at synge rigtig højt med, når de spiller mine favoritter – men i den forgangne uge har jeg oplevet noget jeg meget sjældent oplever:

Jeg blev målløs. Ganske enkelt helt, helt stille, og rørt af de smukke toner, fængende rytmer og næsten hypnotiserende stemmer.

Værs´go. Og hold nu dit sind åbent…

onsdag den 1. august 2012

Gode intentioner

Jeg er alene hjemme denne uge, og har i dén forbindelse hørt at man bør gøre noget godt for sig selv. Sådan i afdelingen selvforkælelse - hen ad manicure/pedicure, karbad, tid ad libitum og et glas rødvin i ro og mag.

Nåmmen, så så man så mig vandre hvileløst rundt i gangene i Kvickly i går eftermiddags - på jagt efter lige dét der skulle gøre det ud for selvforkælelse pour moi.

Det er jeg bare sådan lidt fesen til, for jeg har intet badekar, bryder mig ikke om rødvin og har lige knækket to negle i sidste uge (jvf. brolægning og havearbejde extravaganza), så det dér med mani/pedi´en kunne sådan set også være lige meget.

Jeg endte med at gå ud fra Kvickly med en ny hulahoop-ring og en pose gulerødder. Sundhed galore.

*Klip!*

Fem timer senere var kassen med hulahoop´en stadig uåbnet, gulerødderne urørte - og jeg havde sukkerkvalme ovenpå for 30 kroner kunstige farvestoffer. Og lidt selvlede også, men dét feder i det mindste ikke.

I dag er hulahoop-dag. Og den er helt vildt sjov, helt vildt hård og helt vildt effektiv. Læs: Jeg sveder som et svin.

Så nu har jeg snuppet en håndbajer. Dét må cirka gå lige op.