torsdag den 31. maj 2012

“Måhne er nen bnække´?!”

Nå, jamen det tror jeg så den er. Sørens næse, altså.

Han har med andre ord haft snotten lidt for langt fremme på arbejdet i dag, og så kom den altså i karambolage med en træplade af en art.

Nu er både næse og overlæbe begyndende misfarvede (læs: sorte), pænt hævede og lettere misformede. Det er mere spøjst end kønt.

Gad vide om jeg bliver forskrækket når jeg vågner op ved siden af ham i morgen tidlig…?

onsdag den 23. maj 2012

Åkæj så…

Jeg har begået den monumentale utålmodighedsfejl at lægge ny neglelak umiddelbart inden jeg satte mig hér. Det kan så resultere i én af to ting;

  1. Indlægget her bliver smaskfyldt med sære tyrkfejl grundet min særegne skrivestil (læs: tre-finger system med strit i alle retninger)
  2. Et rigtigt ringe, sjusket, skrammet lak-look i morgen.

Umiddelbart er det ellers helt ok lige nu. Farven må I tænke jer til, for jeg har intet batteri i kamerate lige nu (hov – se selv! Pkt. 1. Jeg sagde det jo!), men navnet alene må gøre lidt for det mentale billede.

Dazzling Blue, kalder MaxFactor den. Så er det ikke helt tosset, vel? Og jeg der ellers ikke er til blå…

Men måske er jeg helt ovenpå efter sådan et par genopladende hjemmearbejdsdage?! Det har i hvert tilfælde været helt genialt.

Det korte af det lange er, at man skal lidt passe på med hvad man ønsker sig. Jeg ønksede (igen!) mig virkeligvirkleig (eih altså!) et job med indlagt kreativitet i. En værkstedstilling, komplet med pædagogik, fantasi, materialer og arbejde til både krop og sjæl. Og det fik jeg.

Verdens Bedste Job, med Verdens Bedste Kolleger og Verdens Bedste Brugere.

No shit. Og jeg behøver ikke engang lyve, for I N G E N af dem kender til bloggen her (såvidt vides…).

Den eneste lille catch ved sådan et værkstedsjob er, at der er utrolig lidt tid til at jeg kan være kreativ. Og det er fair nok. Tiden går jo med at hjælpe dem der hjælpes skal, med journalføring, status´er til diverse sagsbehandlere, nyindkøb af materialer, omsorg og ae-ae, lave kaffe og skære hjemmebag, hurtigt stoppe nogen inden de klipper nederdelen i smadder, “og kan du hjælpe mig med det her brev fra kommunen jeg ikke forstår?!”, med hyldeopfyldning, rengøring, inspirationsarbejde… Nej hov! Det er jo dét jeg sjældent når!

Men det har jeg nået i går og i dag. At blive nasset til af textillim og –farve, at smelte HAMA-perler i ovnen og smykkerere af dem, at masseproducere prototypehalskæder til inspirationsskabet, at sy testnederdel 50´er style, at farveteste til nyt patchwork, at teste hvor mange sprittuscher der skulle til for at stjæle idéer fra Austin Kleon, at finde gamle tegnemodeller frem så andre kan få gavn af dem – og meget, meget mere.

Og kom, lad os råbe i kor: D E T  H A R  V Æ R E T  F E D T ! ! ! !

Nu tror jeg s´gu jeg kan lidt igen. Nogle gange er det egentlig lidt fedt at være siddestillende – også selvom det var ufrivilligt. Og nu vil jeg sætte mig i sofaen og blive lidt klogere igen, for jeg har fileme også lige lidt let læsning det har kriblet for at få fingrene i.

God aften derude!

Men psst…! På minussiden har jeg dæleme ikke mærket meget til den sol de siger skinner nådesløst derude. Jeg regner med at tage revanche i weekend´en.

tirsdag den 22. maj 2012

Krea(s)tiv

Jeg har haft ufrivillig hjemmearbejdsdag i dag. Billedligt talt er jeg punkteret på det ene bagdæk, så jeg humper rundt og er ganske uelegant og besværet at se på. Det gør mildest talt pænt ondt når jeg kommer til at foretage en uovervejet bevægelse, og dét funker ikke sammen med arbejdende værksted og stående/semiløbende arbejdsstilling en lang dag. Så.

Jeg har arbejdet fra sofahjørnet, og senere (da varmen blev ulidelig) fra bænken på terrassen. Vel egentlig ikke så ringe, når man tænker over det.

001

Først: Fri leg med tekstilfarve og hjemmegjorte stempler. Og nej, der var ikke nogen stor tanke bag. Det var kun for at foretage en materialeundersøgelse. Hvorfor det er endt med at foregå med blå og turkis toner har jeg ingen idé om. Normalt er jeg slet, slet ikke glad for de toner – og måske netop derfor kommer jeg heller aldrig til at bruge dem til noget videre. Men principperne er fine, og det skal bestemt udvikles på.

004

Dernæst: Smykker en masse! Halskæder, halskæder, halskæder… Jeg havde helt svært ved at stoppe igen – men nu har jeg tvunget mig til det, for jeg vil også gerne nå noget andet inden jeg er presset ud i at holde fri for i dag.

007

I morgen er der jo atter en dag. En hjemmearbejdsdag, med mulighed for endnu flere gode sager.

Det er næsten som at bo i en slikbutik…

mandag den 21. maj 2012

Man skal ikke græde over spildt…

neglelak! Heller ikke selvom det var Max Factors fede guldfarvede. Og heller ikke selvom den endte sine dage ud over én kvm cremefarvet flise på køkkengulvet, helt uden nogensinde at have rørt en af mine negle.

Til gengæld har jeg nu guldglimmer laaaaangt op ad mit venstre ben, ud på foden og over det h-e-l-e på hænderne. Jeg kan altså åbenbart ikke tørre gulvet rent uden at bruge store dele hudflade også…

Crap.

torsdag den 17. maj 2012

Med held på…?

Søren kom hjem fra Kbh i aftes. Og vi har ekstraordinært fri i dag. Jeg tror ikke det var tilfældigt at jeg fandt Verdens Gladeste Lille Sten på gårdspladsen i morges…

126

Den gemmer sig lige dér. I nederste venstre hjørne af billedet. Og nej, det er ikke snyd, malet på eller fiksfakset på nogen måde.

Den er bare så glad!

125

Og det blev jeg også :-)

tirsdag den 15. maj 2012

You´re NOT helping!

Kender I dét? Man har lige behov for at afreagere en lillebitte smule – bare lidt – og der er ikke et voksent menneske i miles omkreds. Hvad gør man så?

Man tyr til Facebook, gør man.

Og hvad er så det værste i h-e-l-e verden, når man bare havde brug for luft? Når man skriver

“synes det er SKOD, at komme hjem og opdage at der er gået en sikring omtrent kl. 07.17 i morges …så nu er der stadig 93 minutter tilbage før jeg kan hænge ungernes nattøj til tørre, og det er LÆNGE siden mælken passerede “temp.: lunken” inde i køleskabet!”

har man ikke fisket efter kommentarer i “se nu tingene i et større perspektiv”-kategorien. Slet ikke når ens mand er på rejsearbejde i Kbh, hunden lige har brækket sig over hele bryggersgulvet, græsset vokser i vildskab, plænetraktoren er død og barnet skal være til konkurrencedans 15 km væk lige om lidt!

Vel??!

Så vil man fandeme bare ha´ lov at brokke sig lidt. Jeg ved da godt at der er mennesker i Syrien og på det afrikanske kontinent der har det langt værre end mig.

Nogle gange er det også bare okay at være utilfreds med at have skedesvamp, selvom andre har ebola. Ing´?

mandag den 14. maj 2012

Mor er ikke vred. Mor er skuffet…

Jo, fandeme.

Den årligt tilbagevendende Uldfestival er knapt lukket og slukket, men jeg må op på barrikaderne en tur, fordi:

Det var fandeme for ringe, kære bestyrelse. Sorry – og måske især til jer der syntes det hele var åh, så hyggeligt og fantastisk i weekend´en. Ahrmen, nej, det var ej! Det var for amatørnisser, var det.

Og jeg tør godt sige det. Også højt nok til at bestyrelsen kan høre det, for det var simpelthen for skrabet i år. Jeg har været der hvert år, men i år lignede det simpelthen en festival på støttehjul, og hvis dét er standarden nu gider jeg s´gu ikke igen.

Alle herlighederne var pakket sammen i den ene ende af byen, så alt det skønne liv der de forgangne år har været i de grønne arealer bag skolen og ved søen; pist borte, væk! Stakkels Berit gik i en lillebitte, snoldet fold bag Galleri Saltum med sine får og hund, hvor hun før har haft en hel lille eng i smukke omgivelser at arbejde på.

Hvor var charmen blevet af, muligheden for at plante røven i græsset og nyde en kold øl, duften af bål og fantasien om de go´e gamle dage? Pist borte, væk!

Hvor var de innovative kunsthåndværkere?! Hvor var nyskabelsen, kreativiteten og de lidt skæve indslag?! Pist borte, væk! Hvorfor var der for eksempel ikke tænkt på at få Trine op og fortælle om yarnbombing – eller hvorfor har de ikke indbudt til en workshop med krydret strik?

Alt det glimrede ved sit fravær, desværre. I stedet var der strikkekits, strikkekits og strikkekits – og dét kan fandeme være hamrende ligegyldigt, hvis I spørger mig. Det leger vi lige at I gjorde, ing´.

Jeg synes at festivalens bestyrelse næste år skal tænke over, at en Uldfestival burde handle om garn og hvad man med lidt tankevirksomhed og fingersnilde kan få ud af det – og ikke om at man skal betragte de besøgende som umælende får, der ikke har en selvstændig tanke i hovedet.

Nå.

Nåmmen, så sagde vi bare at jeg havde så´n en dag hvor jeg gerne VILLE tidligt i seng

Jeg véd godt at klokken i virkeligheden kun er lige omkring 13.15 nu, men indeni er det altså snart tid til at lave aftensmad. Mit indre ur er stået helt af, efter at være stået op klokken 04 på en mandag.

Jamen, hvorfor helvede gør man også dét??!

Fordi weekend´en var tæt pakket. Så tæt, at den korrekturlæsning der burde være fundet sted på arbejdsrelaterede papirer til dagens teammøde blev skubbet foran mig h-e-l-e tiden. Men så er det jo godt at hele verden sover klokken 04 på en mandag morgen. Så er der ro, blev der sagt!

Og nu? Mere kaffe…

fredag den 11. maj 2012

Whoop whoop!

Fik jeg sagt at det er weekend nu? Og at årets Uldfestival i Saltum er lige om hjørnet? Og at solen skinner lidt, vi skal bage fransk æbletærte, hygge os sammen med dejlige mennesker? At jeg har lakridsthe i koppen, dejlig musik i ørerne og søde børn ved siden af mig i sofaen – og at livet i virkeligheden er herligt?

Not too shabby.

torsdag den 10. maj 2012

Top 5 - over ting vi ALDRIG troede ville ske, mens The Queen of Random holdt blogpause

5.

Laden, der ellers er blevet talt om i hvad der føles som årtier, er endelig væk. Som i væltet, pist borte! Tilbage er nu kun et gevaldigt oprydningsarbejde, mursten en masse og en superextrafantastique stærk gavlmur der ikke vil ned.

kirsten mobil 165

Måske den kan bruges en lillebitte smule til fremvisning af drive-in dirty movies i weekend´erne? Hvis bare et par patter bliver blæst nok op i størrelse, tror jeg bestemt lokalbefolkningen kan holde i kø laaangt op ad bakken, og stadig se det hele…..

4.

Jeg ligner en sheepdog nu. Det punkede korthårslook have lost it´s groovething, og jeg savner lange, lyse lokker. Det lyse må jeg så tænke mig til, og i stedet affinde mig med at valget i realiteten står mellem farvet rød og naturlig leverpostej med grå stænk. Gæt engang hvad jeg hælder mest til. Men længden arbejder jeg på, for dét kan jeg da selv styre!

3.

“Nogen” er startet på at løbe. Jo, rigtigt! Ikke marathon eller noget, men bare sådan en sjov omgang outdoor fitness avec forhindringer på ruten. Det er pizzehårdt men mindst lige så sjovt – og sidste uge var jeg afsted tre gange. Jeg er vældig stolt af mig selv, og håberhåberhåber jeg kan selvdisciplinere mig selv nok til at fortsætte mindst til vinteren sætter ind.

2.

I et “kom, nu går vi amok og rydder op på matriklen”-flip blev alle vore gamle grantræer slagtet. Dét har også kun været undervejs i en fem-seks år. Nu har vi en meget, meget åben have – men håber til gengæld at vi også har muligheden for at sidde på terrassen en sommeraften uden at få frostbites i r****.

1.

Jeg er nu stolt over at kalde mig ikke-ryger! Needless to say more …men jeg gør det alligevel! Jeg røg min allersidste grønne Look (hvem sagde trailer-trash?!) d. 23. december inden sengetid - og tænkte helt overmodigt, at hvis jeg kunne komme igennem den følgende dag kunne jeg overkomme alt hvad de vrede nikotinguder ville smide efter mig efterfølgende. Jeg fik forøvrigt ret.

onsdag den 9. maj 2012

What happens in Vegas…

kirsten mobil 221

stays in Vegas!

Det véd I godt, ikke? Jojo. Og netop af dén grund får I slet ingen af de fede historier jeg ligger inde med fra “Herreaften” på jobbet i torsdags.

Det eneste jeg vil ud med er, at

  • vi næsten udelukkende var kvinder
  • der var kunstige overskæg og læææækkert-lækkert tøj til alle
  • Mümmelmann bitter fra Aldi i realiteten smager af helvede til – men at de alligevel glider ned når man er en ordentlig kraftkarl
  • det er svært at holde op med at sige “det sa´e hun oss´ i går!!!” til alt…
  • man kommer til at bøvse en del af citronvand med snaps i – men det er nærmest misundelsesværdig god stil til en herreaften, så skidt!
  • der findes rigtig mange snuskede værtshus i dobbelt-A, og man bliver ikke smidt ud for at danse på bordene. Heller ikke selvom man har overskæg på.

Nåja. Og at det helt sikkert er et vinderkoncept; herreaften for kvinder. Prøv selv. Det er forbløffende nemt at finde sin indre Burt Reynolds frem…

kirsten mobil 231

onsdag den 2. maj 2012

Tågen letter…

Det grønnes derude. Tingene virker lettere, blidere, nemmere nu. Jeg har kræfter og overskud til igen at leve livet og berette om det i cyberspace.

Og nej; jeg har hverken gennemlevet en skilsmisse, en vinterdepression, en livstruende sygdom eller noget-som-helst andet dramatisk. Jeg har bare været hængt op i hverdagliv, og det er nogle gange nok. Virkelig-virkelig. Jeg har haft travlt med både mit og andres, og jeg har s´gu dårligt nok haft energi til mit eget i de heftigste perioder.

Men det grønnes derude nu. Og jeg tror faktisk jeg er tilbage…