tirsdag den 15. maj 2012

You´re NOT helping!

Kender I dét? Man har lige behov for at afreagere en lillebitte smule – bare lidt – og der er ikke et voksent menneske i miles omkreds. Hvad gør man så?

Man tyr til Facebook, gør man.

Og hvad er så det værste i h-e-l-e verden, når man bare havde brug for luft? Når man skriver

“synes det er SKOD, at komme hjem og opdage at der er gået en sikring omtrent kl. 07.17 i morges …så nu er der stadig 93 minutter tilbage før jeg kan hænge ungernes nattøj til tørre, og det er LÆNGE siden mælken passerede “temp.: lunken” inde i køleskabet!”

har man ikke fisket efter kommentarer i “se nu tingene i et større perspektiv”-kategorien. Slet ikke når ens mand er på rejsearbejde i Kbh, hunden lige har brækket sig over hele bryggersgulvet, græsset vokser i vildskab, plænetraktoren er død og barnet skal være til konkurrencedans 15 km væk lige om lidt!

Vel??!

Så vil man fandeme bare ha´ lov at brokke sig lidt. Jeg ved da godt at der er mennesker i Syrien og på det afrikanske kontinent der har det langt værre end mig.

Nogle gange er det også bare okay at være utilfreds med at have skedesvamp, selvom andre har ebola. Ing´?

5 kommentarer:

by myr sagde ...

Skedesvamp eller ebola...kartoffel kartoffel!!!

Syns sku det er OK at brokke sig...nogle gange...sårn lidt ik´å!

Og heldigvis vælger alle mennesker jo selv hvem de vil læse med hos, både i blogverdenen og på FB - hvis de ik kan lidt lugten....

Så brok løs - det må man fandme godt!!

:-) Malene

Lydert sagde ...

Du har da så evig ret

Miss Alsing aka Trunte sagde ...

Looool du skriver altså skægt....og jeg er bare SÅ enig!! Alle problemer er relative...!! Og måske har dem med Ebola aldrig haft skedesvamp?!?!! ;o)

Kh. Trine

Mette Skøttrup sagde ...

ha ha ha, så er Tjyrsten tilbage på bloggen!!!;.)
Du kan da bare kalde på hjælp, er jo ofte på den anden side af vejen:-)

Kaffekvaernen sagde ...

Haaaaa ha! Det har jeg også prøvet!!!!!!!! :)