fredag den 29. juli 2011

Stiknarkoman…? Voldsoffer…?

030

Nøh. Bare resultatet af intensiv volleyball fire dage i streg. Og så vandt vi ikke engang…

Men kæft, det gjorde naller!! Og kæft, hvor var det sjovt!! Og nu er mine arme lilla.

Lilleputbyen har nu investeret i volleyballnet til fremtidig træning – og selvom jeg tidligere på ugen bekendtgjorde at det dér holdsport slet ikke er mig, så har jeg allerede meldt mig som fast bestanddel af holdet.

Man har vel et standpunkt, til man ta´r et nyt.

mandag den 25. juli 2011

Fik jeg forresten nogensinde sagt…

at det der volley, ikk´oss´?? Ikke just min spidskompetence.

Jeg kan ryste ræv i et par zumbabukser. Jeg kan danse virkelig grimt i min egen stue. Jeg kan til nød vise mig i en svømmehal, hvis mine børn spørger mig rigtig, rigtig pænt. Men al anden sportslig udfoldelse…?

Not really me.

Jeg er sygt bange for holdsport.

For det første er jeg altid en af de ab-so-lut ringeste. Virkelig. Virkeligvirkelig. Jeg er en af dem der panikker og messer *nejnejnejnejnej* når bolden kommer hen mod mig – hvis jeg altså ikke når at dukke mig først. Du vil aldrig høre mig råbe ting som “jeg har!” eller “spil mig!”. Aldrig. Jeg går i flyverskjul længe før, og hvis jeg hører nogen råbe mit navn vil jeg til hver en tid reagere ved at kigge mig forvirret rundt og glemme alt om den skide bold. Ikke sådan et super hit hos medspillerne, vel?

For det andet (og som en direkte virkning af det første) er min selvtillid langt under nul på en boldbane. Any boldbane. Jeg véd jeg ikke kan serve en volleball. Jeg véd jeg skyder lortet langt uden for banen – hvis jeg rammer. Og jeg véd at når mine meget overbærende og pædagogiske medspillere siger ting som “godt kæmpet, Kirsten – du får den næste gang…”, så tænker de i virkeligheden *Fuck dét lort! Ku´ hun for helvede da ikke ha´ været på et andet hold!!*. Eller; det er så min below-zero-confidence der ved dét. Jeg selv ved jo godt at det er søde og rare mennesker jeg har med at gøre, og at de i virkeligheden er både overbærende og pædagogiske. Og bare synes det er vigtigt at ha´ det sjovt.

Men jeg ved også at de synes det kunne være fedt at vinde.

Det synes jeg også. Og jeg er ellers aldrig konkurrenceminded. Jeg ville bare gerne kunne det her, for det er jo skidesjovt og jeg griner mere end jeg spiller. Måske i virkeligheden dét der er galt…

I aften træner vi igen. Og måske lykkes det mig at serve ordentligt allerede første gang. Eller bare syvende. Det ville også være okay.

søndag den 24. juli 2011

Søndag med søndag på

I dag er den ægte, søndagsstemningen. Der er gået dødvande i det lille hus ude på landet, og en dvask stemning har bredt sig på hele matriklen.

Dét er fandeme træls.

Heldigvis skal vi lige straks afsted til en omgang sved på panden, grin og glade mennesker, for vi skal øve volley til årets byturnering på onsdag. Måske kan dét få os op i gear og finde livsgnisten frem igen.

Jeg krydser fingre…

lørdag den 23. juli 2011

Stupidity galore!

Overhørt i prøverum i Brønderslev:

Kælling 1: Det´ da os´ forfærdeligt det der er sket i Norge!

Kælling 2: Ja. Stakkels mennesker. Og ve´ du hva´? Det mest skrækkelige er da at vi ikk´ engang kan skyde skylden på muslimerne denne her gang!! Hvor kan man vide sig sikker??!

…….

Christ! Åbenbart heller ikke i Brønderslev. I hvert fald ikke hvis man er muslim…

fredag den 22. juli 2011

Undskyld, mor

…men jeg bliver simpelthen nødt til at dele vores sms´er med verden!

………………………..

mor (på vej på ferie, avec ny Android med stavekontrol): Nu virker domstolen og jeg skAl nok lAde jer få fred vil du slukke lovteksten og sætte den på klem kh

mig: WHAT??!

mor: telefonen (red.: det er så åbenbart dén der virker)

mig: Stadigvæk – WHAT??!

mor: opvaskeren (red.: det er så åbenbart dén der skal sættes på klem)

mig: Nåååårh… Jeg syntes bare det var sortsnak ;-D …men det skal jeg nok. God ferie!

……………

Goodness gracious. Hvordan skal det nogensinde gå godt?

“Jeg shhzzzer nogle gange DR2!”

Bare for info: Det blev en rolig aften for mig – mest fordi jeg hjemmefra var selvudnævnt designated driver. Og halleluja for dét, for den var eddermame blevet høj ellers.

De kan altså drikke igennem, de murere. Jeg ved ikke hvor meget der røg indenbords, men der skal altså noget til for at ryste de granvoksne, solide mænd. Men for catan, hvor bli´r de bare sjove!!

Ud på aftenen endte det i en gang decideret sort snak, og indlæggets overskrift er direkte sakset derfra. Yderligere detaljer udelod udsagnets ejermand fuldstændig, men han mente åbenbart at det var af yderste vigtighed at vi vidste det. Ytret med dyb, brysk, mørk mandestemme. Bare sådan, und nichts weiter. Heller ikke selvom vi spurgte ind til hvad det lige var han så, og hvorfor det var interessant. Det var det bare.

Resten af aftenen forstod jeg i-k-k-e e-n s-k-i-d af hvad han sagde. Og heller ikke hans sidemand, forøvrigt. Det var bare blevet til en monoton, dyb, nordjysk brummen - men med salige smil fra øre til øre, og så er det jo ikke helt skidt.

Det bliver ikke sidste gang. Måske jeg bare skulle hoppe med på ølvognen næste år. Hvis jeg kan følge med……….

mandag den 18. juli 2011

Og så på en mandag!

Vi skal i byen i aften. Med murere. Der kan drikke igennem.

Og jeg er – for at sige det mildt – slet ikke oplagt. Jeg håber på en stille og rolig aften, og tager afsted i visheden om at det mest bliver cola der ryger indenbords hos mig.

Jeg ved det bliver hyggeligt, for det er rare mennesker vi skal være sammen med. Men jeg håber også det bliver bare lidt afdæmpet.

Måske er jeg naiv…

søndag den 17. juli 2011

Piss on you! Eller; Hvordan Verden nogle gange viser sig fra sin grimme side…

På en helt almindelig søndag har der forvildet sig ét af naturens små vidundere ind på mit badeværelse.

003

Lillebitte, og ganske nem at overse. Men går man tæt på, er den så smuk at det næsten ikke er til at bære.

002

Måske er jeg naturignorant, eller måske giver jeg mig for sjældent tid til at se skønheden i de bittesmå ting – men jeg synes aldrig jeg har bemærket netop denne (og ganske sikkert helt almindelige) sværmer.

001

Den ville ikke sidde stille. Hele tiden virrede den med de fine følehorn og vippede med den endnu mindre snabel. Eller hvad sådan en nu hedder.

Men ved I hvad? Uanset hvor smuk man end er, så vil Verden på et tidspunkt tage pis på en.

I dette tilfælde nåede den smukke sværmer at sætte sig i toiletkummen et splitsekund før Agnes tissede…

lørdag den 16. juli 2011

WARNING, WARNING: Surt opstød forude!

Kender I dem der fra “Luksusfælden”? Dem bliver jeg aldrig en af.

Lige p.t. ejer jeg for eksempel kun ét par sandaler. “Og hvad er problemet så?”, ville en rigtig mand tænke. Jo, ser du: Når det ene par man har tilbage (fordi de sidste er slidt op) er med ekstremt høj hæl, er det så lissom ikke dém man tager på til en casual slentretur i skov og på strand, vel?

Nope. Man pakker de sure, varme sommertæer ind i Converse. Fra Netto. Godtnok de “rigtige”, men de var fannermig på tilbud så det baskede. Heldigvis da.

Jeg ejer til gengæld to bh´er. Plus en sports-bh. Wow, hva´? TO??! Yep. Jeg er nemlig den lykkelige ejer af et par jader der ikke sådan lader sig lukke inde i hvad som helst, og jeg g-i-d-e-r ikke rende land og rige rundt efter bh´er i tide og utide. Så jeg finder dem når jeg finder dem. På tilbud tak – ellers lader jeg dem blive i butikken.

Det er ikke fordi jeg ikke gerne ville eje et par ekstra sandaler eller have skuffen fuld af lækkert undertøj. Det gad jeg da godt (som i rigtig godt). Jeg synes bare ikke det er en mulighed lige nu, og fatter nada når mennesker omkring mig køber ind i vildskab. Når de igen har fået nyt tøj, ny bil, ny pc, nyt fladskærmstv, ny, ny, ny……..

Hvor fanden får de pengene fra???

Vores penge går s´gu på dyrlægeregninger, herredyre briller til ældsteyngelen, benzin, mad, vedligeholdelse og upgrade af hus og have, tøj til børn i voksealderen og alt det andet der følger med.

Liberty, Lola Ramona og kasser fra Årstiderne kommer ikke herhjem. Her bruger vi vores bedste venner: Aldi, Netto og Fakta. Og dér kan man heldigvis få næsten alt.

…Måske lige undtaget et par lækre sandaler eller en bh.

fredag den 15. juli 2011

Øvelse gør mester

001

…og i dag har Asta bestemt sig for at hun vil mestre Pfaff!

Hun kanter små prøvelapper (og har gjort det nu i omkring 1½ time, incl. små pauser). De nye bukser hun har bestemt sig for at sy er klippet, men hun vil ikke sætte dem i maskinen før hun kan se at hun har totalt styr på det.

You go, girl!

torsdag den 14. juli 2011

Opsummering

Dagen i dag har budt på:

  • Adam Sandler-film og sofahygge med tøsebørnene
  • ét styk totalt renskuret badeværelse
  • tonsvis af opvask (fordi maskinen selvfølgelig stod af i dét øjeblik køkkenet stod færdigt. Who would have guessed??!)
  • vasketøj, vasketøj, vasketøj!
  • ét styk sammenlappet og kastreret hankat
  • en mand der kom hjem med “ny” opvaskemaskine – yeih!
  • to styk pjaskvåde bårn, der mente at det absolut sjoveste tidspunkt at benytte trampolinen på var i øs-pis-regnvejr
  • et styk badeværelse der pludselig mistede glansen igen, efter at have huset både våde børn og nyopereret hankat

Og tid. Gudskelov. Masser af tid. Så skide være med at badeværelset må have en tur igen i morgen. Ungerne synger højlydt under den varme bruser nu og har en regulær fest derude – og hvad gør så lidt ekstra Ajax?

Morgendagen byder på ekstra lånebørn, nursing af halvsløj kat og mere tid. Livet er ikke det værste man har. Vel?

Arjmenaltså!

I denne søde sommertid… kunne jeg godt ha´ fundet sjovere ting at bruge penge på, end en pludselig dyrlægeregning på “1 stk sammenlapning af forslået hankat med åbent, gabende sår – og kastration, nu vi alligevel har ham bedøvet”.

Fåk.

Ferie, ferie, ferie…

Det er jo skønt. Effektiviteten har fået overtaget hos mig med al den tid jeg pludselig har tilgode, og dagen i dag er blevet brugt omhyllet i en sky af Ajax og Cillit Bang*. De der tærter jeg nævnte i går får lov at vente, for i dag gad jeg simpelthen ikke mere bageri. Gassen gik s´gu af ballonen, dér.

Nu er der kun én dag tilbage, så kan Søren også holde fri sammen med os andre og det bliver dejligt! Vi har ikke lagt nogen store, forkromede planer, men har i stedet valgt at i år bliver hjemmesommer. Mest, i hvert fald.

I dag gik bookning´en nemlig igennem til et par dages ophold på Pejsegården, med tilhørende dag i Legoland(land). Hvem der glæder sig mest skal jeg ikke kunne sige, men jeg har da hørt Søren tale lidt om et par forlystelser (læs: mere eller mindre halsbrækkende ture der fremkalder opkastningsfornemmelser) han gerne vil forbi. Nu vi alligevel er der. For pigernes skyld, forstås.

Jeg glæder mig bare. Ikke til rutchebaneture, junkfood og “stå-i-kø”-disciplinen, men til at komme lidt hjemmefra. Til at kunne læne sig tilbage og bare nyde, være, leve, ånde, grine, slappe af og elske.

Livet, ferien og min familie.

………………..

*1/ Ja, jeg er sådan én der hopper på hvad de viser i reklamerne – til en vis grad. 2/ Når jeg finder det interessant at skrive om rengøring på bloggen, er der kun fordi det ikke sker alt for ofte. En markering er lissom på sin plads så, ing´?!

onsdag den 13. juli 2011

Så skru dog ned for ambitionsniveauet, dame!

Man kan godt så´n lissom ane at vi har fået nyt køkken, hvis man tager et hurtigt kig i vores fryser.

001          002

Jeg bager. Som om selve livet afhang deraf. Ikke fordi jeg skal, men fordi jeg kan. Og jeg elsker det. Suzy Homemaker, read ´em and weap.

I fryseren er der nu pestoboller med hvidløg, pestoboller med persille, pestoboller med skinke og grovboller-grovboller-grovboller en masse! Senere i dag smider jeg et mindre vognlæs kærnemælksboller derud også - og hvis ikke feriefeberen rammer mig skal der bages madtærter de følgende dage, så vi er klar med fornuftig og billig aftensmad når hverdagen igen rammer. Senere. Meget, meget senere.

Det føles som en mild grad af sindssyge når jeg i stedet kunne placere min fede ferierøv i sofaen/på terassen, men jeg forsikrer mig selv om at det sikkert er helt normalt, når man har skullet undvære et rigtigt køkken i hvad der virker som en mindre evighed. Og ikke spor overskudsagtigt. Mere sådan lidt manisk…

Indrømmelse:

Jeg er ikke helt fremme i skoene. Rider ikke den samme dag som jeg sadler, og alt det dér. Heller ikke altid den hurtigste knallert på havnen, men dét er en helt anden historie.

Det jeg vel egentlig vil frem til er, at det først er nu jeg har fået læst en af Julias bøger. Jo. Jojo. Det er s´gu rigtigt nok *undskyld*

Til gengæld åd jeg “Hvor lagde jeg babyen?” råt på under en dag – og jeg elskede den fra start til slut, selvom det er syv-otte år siden jeg befandt mig samme sted som Julia beskriver. Men jeg kunne genkende det hele (altså bortset fra at jeg ikke har en far der bor i Afrika, en mor der er død, og at jeg begår mig i et miljø med væsentligt færre kendisser, kunstnere og joints. Selvom det med joints´ene lyder pænt festligt).

Alt derudover var head on. Når bare man tager i betragtning at for syv-otte år siden var Liberty ikke da shit, så de småblomstrede øko-mødre var ikke småblomstrede, men gik stadig lige meget op i at maden var hjemmelavet, øko-friendly og uden sukker. Og midaldrende kvinder mente også dengang at de havde svarene på Alt Mellem Himmel Og Jord. Og retten til at råbe dem til verden.

Tak, Julia. Jeg ville ønske din bog havde eksisteret dengang. Nu vil jeg til gengæld love at forære den til den næste førstegangsmor jeg møder, og håbe at hun tager det hele til sig.

Og så vil jeg selv i gang med “Sandheder fra en løgner”!

tirsdag den 12. juli 2011

My prescious… (part II)

Nu med billeder!!

046

044

Og ja; der roder lidt – men jeg er jo stadig ved at finde ud af hvad der skal være hvor, og om IKEA eventuelt skal raides yderligere for skuffeopdelingsdimsedutter og andet hejs.

Men der er fandeme fint!

My prescious…

Long time, no see. Men nu er jeg tilbage, i hvert fald for en stund. Dage, timer, minutter er gået med alt det sådan noget nu går med af løst og fast – og rigtig, rigtig meget med køkken. Men nu står det også næsten færdigt. Kun en gang vinduesmaling og lidt lister, gerichter og hygge mangler der derude og dét kan jo aldrig vare. Eller hvad?

Mangeårig erfaring viser at sådan noget med lister og maling godt kan have en arbejdstid på op til flere år, men det skal blive løgn denne gang, skal det. Det køkken er bare så lækkert nu, og det skal fileme være tip top i orden ASAP.

Og billeder? Dem får I da. Lige så snart jeg har fundet kameraet i bunden af en af bunkerne…