fredag den 27. februar 2009

Stille fredag

Jeg har snotnæserne hjemme i dag. Egentlig burde jeg have brugt dagen på (igen) at rydde ud i deres klædeskabe, men det blev ikke lige nu. I stedet bliver der pudset næse, drukket the og spillet Yatzy!

Måske kan de narres til at hjælpe med de skabe senere, men jeg gætter forsigtigt på at oprydningen bliver mindre gennemført når de selv er med. Det er ikke altid nemt at sige farvel til et par yndlingsbukser, selvom de er blevet for små... ;-)

torsdag den 26. februar 2009

Kaffepause

Jeg skal først møde på arbejde kl. 15 i dag. Det giver luft til at få lavet nogle af alle de praktiske ting herhjemme i de lyse timer, og det nyder jeg. Men jeg gider jo ikke være praktiske gris hele tiden, vel...

Kaffepause. Nu. Men herhjemme kræver det en lille indsats først.

Jojo, den er god nok. Vi hører til mindretallet der brygger kaffe på den gammeldaws facon, med tragt og kogende vand. Og der er langt til efterlønnen endnu ;-)

Søren er en gang imellem fortaler for en kaffemaskine, men jeg har ham mistænkt for at det bare er fordi han ikke gider det kaffebryggeri tidligt om morgenen - og jeg indrømmer da også gerne, at lige dér kunne det da være skønt bare at trykke på knappen. Jeg gider bare ikke ha´ den maskine, heller ikke selv om det ville være nemmere tidligt om morgenen og når man har huset fuldt af gæster (for dér er både kedel, tragt og undertegnede altså på overarbejde!)...

Jeg synes en kaffemaskine er grim. Jeg synes den fylder uforholdsmæssigt meget på mit miniaturekøkkenbord. Jeg synes man har en tendens til at lade kaffen stå i kedlen og blive bitter og ulækker. Og jeg synes det er brandhyggeligt med den gamle tragt.

Man får mulighed for at stå der og dufte... Og vente... Og glæde sig til en kop kaffe der smager godt.

Især hvis den lige får et lille ekstrapift af skummet mælk og kanelsukker. Uhmmm... :-)

onsdag den 25. februar 2009

Operation Påskeglad

Jæhæi! Foråret er på vej, de første vintergækker titter frem ude i haven (selvom jeg ikke har fået fotodokumenteret dem endnu, betyder det altså ikke at de ikke er der...), fuglene kvidrer når jeg vågner om morgenen -og Operationen er skudt i gang hos Pernille. Foråret, og påsken, er nær :-)

Jeg skal være helt ærlig. Jeg er ikke sådan en der har det helt store, forkromede, følelsesladede forhold til påsken. Jeg pynter såmænd ikke engang særlig meget op med fine æg eller noget. Det bliver kun til det pynt pigerne kommer hjem med, men dét er altså også fint.

Nej, jeg er ikke religiøs. Ikke engang "kristen light", men vel nærmest ateist. Eller selvvalgt hedning, kald det hvad du vil. Påske for mig betyder hygge, tid, forårets komme, familie og chokolade! I rå mængder, altsammen.

Jeg har det ligesådan med alle de andre kristne højtider. For mig er det tradition, hygge og tid til, og med, familie og venner. Og derfor er jeg også så glad for at Operation Påskeglad tegner til at gå hen og blive netop dét - en tradition.

I år har jeg meldt mig til for første gang, og jeg tænketænketænker allerede, for jeg vil gøre en-eller-anden rigtig glad. Det har jeg bestemt mig for, og jeg håber du vil gøre det samme. Logoet ude i sidebaren er til for det samme. Klik på det, og tænk så over hvad du vil sende afsted. Måske til mig... :-)

Rent cirkus

Jeg gik den sædvanlige morgentravetur med Jagger for 1½ time siden. Jaja, morgen og morgen, dét er vel så meget sagt, men jeg skulle altså lige have overstået madpakkefabrikken og have afleveret pigerne først.

Men altså: Det er rent cirkus, dette her. Det er det samme menageri hver dag, når den hund får remmen på. Vi to går pænt og nydeligt afsted - mens jeg hele tiden kan høres som et kasettebånd med sløjfe på "Plads!... Nej!... Hér!... Plads!!... Nej!, sagde jeg!" Han har tilsyneladende stadig svært ved at forstå at jeg faktisk mener det alvorligt, dét der med at gå pænt i stedet for at rive min venstre arm af led hver gang han opdager noget spændende. I hvert fald er remsen nødvendig, for så ved han jeg mener det, og så bliver traveturen god for os begge to.

Dét der gør turen sær er slet ikke ham. Heller ikke mig. Det er katten! Eller kattene, alt efter deres humør. Vi har nemlig altid mindst én stor, gråstribet hankat med når vi går tur. Han kan slet ikke lade være, torsken. Så vi trunter afsted, alle zusammen. Jagger og jeg forrest, og en eller flere katte som en fin hale efter os, hele vejen gennem byen.

Det syn har fået mangen en bilist til at tage farten af, rulle vinduet ned og strække hals for lige at kigge efter en ekstra gang... Men vi er altså også dygtige. Nu mangler jeg bare et tøndebånd og en sprechstallmeister, så er vi klar til at rejse med det. Jeg skal slet ikke være bange for at kattene ikke vil med - jeg skal bare sætte remmen på Jagger, så kommer de af sig selv ;-)

tirsdag den 24. februar 2009

Hverdag igen

Det er helt skønt. Ovenpå al den sygdom, og fastelavnshelvedet lige derefter... Jeg synes godtnok den sidste uges tid bare er smuldret væk mellem fingrene.

Det skal ikke misforstås. Jeg synes fastelavn er en herlig tradition, og vi har det altid rigtig, rigtig sjovt med at finde på kostumer, få dem lavet og ikke mindst med at bruge dem bagefter. Jeg synes bare det blev lige lovlig komprimeret i år.

Men vi nåede det hele. Vi nåede årets brag af en børnefest i forsamlingshuset lørdag aften (og brugte forøvrigt også en del af fredagen deroppe, for at pynte op og forberede festen), der blev slået katten af tønden i Aalborg Zoo søndag og der blev raslet penge og godter ind i går. Nå ja, og så var der gudhjælpemig også lige fastelavnsfest i Agnes´ børnehave i går. *Phew!*

Nu er hverdagen så tilbage. Ikke mere fastelavnshejs lige nu. Asta skal til fastelavnsfest i sfo´en torsdag aften, men det kræver et minimum af indsats fra forældrenes side, så dét får jeg ikke fniller af. Det eneste jeg har tænkt mig at koncentrere mig om de næste dage er:

- oprydning og rengøring af det HellHole vi kalder "hjem"
- mit arbejde, for det er skønt at være frisk igen
- sokkerne, der snart er færdige
- almen hygge med mand, børn og vederstyggelig vovse

Lige nu snurrer både tørretumbler, vaskemaskine og opvaskeditto - og de næste 5-7 læs tøj venter allerede. Jeg ved godt hvad tiden skal bruges på...

lørdag den 21. februar 2009

Busy little bee...

Jeg har sindssygt travlt. Ovenpå en lille uge på langs har jeg fundet energireserverne frem i dag, for der skal være børnediscotek i byens forsamlingshus i aften, og jeg er med til at arrangere det.

Nu er der bagt omkring 50 fastelavsboller til i aften, og ungernes udklædning er liiige straks færdig. Vi skal være der kl. 17.30 - og jeg skal lige ha´ fundet på en udklædning til mig selv inden...............

Damn!

onsdag den 18. februar 2009

Her går det jo godt... II

Update fra i går: Jojo. Det krævede en gipsskinne.

Her går det godt. Send flere penge...

tirsdag den 17. februar 2009

Her går det jo godt...

Søren har lige haft ringet.

"Er en hånd brækket, hvis man stadig kan bevæge fingrene en lillebitte smule?"

Han har åbenbart taget et styrt på en isglat bakke, med en trillebør fyldt med mørtel - og så selvfølgelig taget af for faldet med højre hånd. Nu går han rundt et-eller-andet sted ude i Aalborg med en ubrugelig højre hånd, og tænker over om det kræver en tur til lægen.

"Om det kræver en tur til lægen"... Selvfølgelig gør det dét, når man ikke engang kan skifte gear i bilen, eller løfte én eneste mursten med hånden! Han er ikke meget bevendt som arbejdsmand lige nu.

*Host!*

Jeg måtte bide i det sure æble i går aftes, og ringede for at melde mig syg i dag. Jeg skulle egentlig på arbejde i et døgn, men havde altså svært ved at se hvordan det skulle kunne lade sig gøre, så nu ligger jeg her igen. Eller, stadigvæk..

Tæppet over, snotpapir i umiddelbar nærhed, varm kaffe, hostestillende bolcher, masser af koldt vand - men ingen mad. Jeg har simpelthen ingen appetit. På plussiden (selvom det er rent snyd) har jeg tabt mig 3 kg de sidste to dage.

Nogen der gerne vil hostes på??!

mandag den 16. februar 2009

Sikke noget l***

Der er smukt udenfor...


...men mine billeder er taget igennem stuevinduet.
Jeg er syg. Feberramt og gammelmandshostende. Det gør ondt i brystet når jeg trækker vejret, og jeg skiftevis råfryser og kampsveder.
Jeg håber sneen bliver liggende lidt endnu, for jeg vil så gerne ud og nyde den, men har simpelthen ikke kunnet mønstre overskuddet til det endnu.
Indenfor ligner det noget der er løgn. Jeg skulle jo i princippet snart være færdig med fastelavnstøjet - men jeg bliver svimmel når jeg rejser mig fra sofaen, så nu satser jeg på at blive færdig lige i sidste øjeblik...
Crap! Igen.

lørdag den 14. februar 2009

Snydt!

Jeg blev pludselig bitter, gjorde jeg.

Hvordan kan det dog være, at TV2 sender et bredt udvalg af mere eller mindre ligegyldige film den ene aften efter den anden - og så vælger de gudhjælpemig at sende en af de bedste film fra ´80erne kl. 02.50 i nat??! De viser Bagdad Cafe, med skønne Marianne Sägebrecht - og jeg kommer ikke til at kunne holde mig vågen til den er slut ved halvfem-tiden.

Crap!

Stillelørdag

Sove længe...

Langsom morgenkaffe og rundstykker...

Hente børn hos mormor - med indlagt tid til kaffe, strikketøj, legefrisørsalon og hyggesnak...

Aflevere bil hos mekanikeren laaaaangt ude på landet. Turen var smuk, og der duftede af gylle...

Stille tur i Løkkens gader; brugskunst, Bolcheriet og en hygge-hotdog blev indtaget...

Hjemme igen. Mere kaffe. Mere strikketøj...

Og nu er dagen snart til ende, kun aftensmaden og sofaen mangler. Aaaah...

torsdag den 12. februar 2009

Orden og kaos

Symaskinen har kørt på WARP-speed igen i dag. Nu må det dersens fastelavnstøj altså godt snart arte sig, så jeg kan blive færdig med det. Om ikke af andre grunde, så bare fordi jeg gerne snart vil kunne bruge mit spisebord i stuen til dét det er beregnet til igen; at spise ved.

Lige nu, og de kommende dage, er det inddraget til systue. Det er indtaget af stof, mønstre, kulørte bånd, knappenåle, diverse sakse, skrædderkridt, knapper, elastikker i flere bredder, spoler og trådruller, syanvisninger, kaffekopper, colaflasker, mobiltelefon og alt det andet der er komplet uundværligt når man først er i gang. Og jeg gider ikke rydde op, når jeg ved jeg skal bruge det igen i morgen!
Altså...

onsdag den 11. februar 2009

O Happy Day

Det har været en dejlig dag i dag. Endelig oprandt dagen hvor Asta skulle til hudlægen og priktestes. Den har altså også været længe undervejs. Vi har ventet omkring 2½-3 måneder fra vi fik henvisningen, og det er altså pænt lang tid at skulle undgå alle former for madvarer med spor af jordnødder i. Sådan bare for en sikkerheds skyld...

Heldigvis viste det sig at Asta ikke er overfølsom overfor jordnødder. Eller hvedemel, fisk, soya, havre, mælk, oksekød osv. Der kunne ikke findes tegn på noget som helst, så we be happy :-) Den unge dame har nu bestilt bestemt menu til aften: Mexikanske tortillas med kylling i kokos/peanut-sauce. Selvfølgelig. Og så er jeg også kommet til at love hende at bage kæmpestore lækre peanutcookies til dessert, for det er hendes absolutte yndling, og hun har glædet sig til at få lov at smage dem igen.

Vi fejrede det med en tur i Gravensgade, for Asta havde taget sparepengene med til et par nye øreringe. Faktisk blev det til to par, så hun var lykkelig da vi gik derfra med en fin lille pose med juveler i.

Derefter gik turen videre i bil, for jeg skulle hente en bog jeg havde tilgode.

Jeg tror bestemt jeg bliver glad for den - når jeg altså lige bliver bekendt med at omkode de engelske forkortelser og fagudtryk. Den er fyldt med sjove, lækre modeller, og Asta har såmænd allerede afgivet bestilling på et par stykker af dem. Det gjorde hun allerede derude hvor vi hentede den, hun er nemlig kvik, barnet.

Vi var i hyggeligt selskab, var vi. Dét er en boghandel jeg godt vil benytte fast, for hvor ofte får man lige kaffe med i købet, og levende varmepude på skødet i forbindelse med en handel?

Oskar lod ikke vente på sig. Jeg havde siddet i omkring fire minutter da han hoppede op på skødet af mig - og dér fik han lov at sidde, for det var altså rigtig hyggeligt. Asta synes også det var skønt, for så var han jo i en højde hvor han var til at kæle med, og det er da også hende der er mester for billedet.

Der er altså rart hjemme hos Liselotte, og hvor var det skønt at få lov at hilse på hende igen. Det gentager jeg gerne - også selvom det skal betyde at jeg skal købe mig fattig i bøger på den bekostning ;-)

Og pssst! Jeg har set verdens mest imponerende hjemmelager af garn i dag. I have a dream........ ;-)

mandag den 9. februar 2009

Tågeland

Nu ligger sneen fin og hvid, og dét må den såmænd gerne blive ved med en stund endnu - men i weekend´en der gik var det et andet vejr vi havde. Ikke mindre smukt. Slet, slet ikke.

Lørdagen gik for den lille families vedkommende med en tur ud i "baghaven". Baghaven er egentlig ikke vores, men bare nogle marker med en lillebitte miniatureskov der støder op til matriklen. Der er nu skønt deromme...



Der er ikke grimt derude. Hverken i sol, tåge, regn eller sne. Hvis bare påklædningen er derefter, og man lige får taget mod til sig. Modet er nødvendigt, for man skal krydse en temmelig dyb, temmelig bred, temmelig stejl, temmelig våd grøft for at nå derover hvor det bliver rigtig flot. Jeg gjorde det, men det var hverken særlig elegant eller særlig hurtigt. Faktisk tror jeg der gik gode 4-5 minutter efter resten af familien var kommet over, før jeg tog springet. Bogstavelig talt.
Det var nu satsningen værd. Det er nemlig i miniputskoven vildtet bor. En lille flok på omkring 6-8 stykker holder til deromme, og vi havde heldet med os. Vi så dem. Mange gange, for vi sneg os rundt. Vi så dem også meget tæt på, men billeder blev det altså ikke til, for skal man rubbe neglene. Og de kunne desværre høre os på lang afstand de fleste gange, for selvom pigerne gjorde deres bedste for at være stille, så er man altså ikke selv herre over den "svish-svush-svish-svush!"-lyd der kommer fra ens flyverdragtebukseben ;-)
Men næste gang, er den der. Det véd vi bare!

fredag den 6. februar 2009

Nårh ja

Overhørt i stuen for 2 minutter siden...

Agnes: "Whaaaaah! Jeg slooog mig! Min albue hamte bordet, fordi jeg hoppede på min hoppebold!"

Mig: "Dét var synd for dig ...men jeg har jo også sagt til dig, at hvis du skal hoppe, så må det være ude på gulvet, hvor du ikke kan komme til at ramle ind i møblerne."

Agnes: "Jamen - så tan jeg jo ette se fjarnsyn imens!!?"

Mig: "Nej, men så må du vælge: Vil du se fjernsyn, eller vil du hoppe? Man kan ikke gøre begge ting på én gang."

........................................................

Asta (i baggrunden): "Joh. Hvis hun kan multitaske."



Spademor.

En sjælden luksus

Jeg er sulten. Der er stadig en times tid til vi spiser, så jeg må væbne tålmod, Tormod. Egentlig er jeg vist også mere lækkersulten end egentlig rigtig sulten, for jeg fandt guld i fryseren i dag.

Selvom jeg selv synes vi spiser både sundt, godt og varieret herhjemme, synes jeg s´gu egentlig også vi tit og ofte vælger nemme løsninger. Farsmad = familiemad. Sådan går det vel seks ud af ti dage tror jeg, og de sidste fire dage får vi så kylling. Det er ikke engang løwn! Det bliver altså lidt trist i længden, og det selvom jeg kan nok så mange forskellige retter med både svine- og oksefars, kyllingefilet og kyllingelår. Phew...

Men tilbage til guldet. Det simrer derude nu. Mørbrad i champignon á la creme............

Det bliver godt, og jeg tror ikke på der bliver rester tilbage til hverken folk eller fæ.

Og for lige at få sat eventuelle helsefanatikere på plads: Nej, det er ikke mørbrad i champignon á la Cremefine. Det er fløde, er det. Fra en ko, s´gu! Godtnok kun 18%, men alligevel.....

´Cause I´m livin´ on the edge! ;-)

torsdag den 5. februar 2009

Ugh!

Der er skolefest for o.-6. klasse i dag på Astas skole, og det betyder at det er i aften slaget skal stå. Alt det børnene har øvet på de sidste par uger kulminerer i optræden på scenen, med håbefulde forældre og søskende som publikummer.

Jeg kan desværre ikke være med i aften, for jeg skal arbejde - men så er det jo godt at generalprøven stadig eksisterer. Jeg har lige været inde og se det, og salen var godt fyldt op af bedsteforældre, venner, naboer, børnehavebørn fra byen og alle de andre der havde tid og lyst til at komme og bakke op om poderne :-)

Det var rigtig fint. Der var cowboys, indianere, (kæp)heste, totempæle, saloonpiger, sheriffer, kaktusser, musikere, tipi´er, dansere - nå ja, og så selvfølgelig Remee, Lina Rafn og Thomas Blachman, for dem kan man nemlig også godt få sneget ind i sådan et show, hvis man altså bare har fantasien med sig, og det havde 6. klasse.

Ungerne havde øvet sig, og var rigtig gode - men med lidt vanskeligheder selvfølgelig, for man skal altså have lov til at have sommerfugle i maven og glemme sine replikker når man står foran et stort publikum. Og til en generalprøve bliver der ikke holdt så meget på formerne, så alle tog det stille og roligt. The show must go on, you know ;-)

Min egen indianer hyggede sig...

En af naboerne var kommet ind for at se underholdningen sammen med sine børn, og lillepigen på billedet (som forøvrigt hedder Maja) kravlede selvfølgelig straks ned til de store piger hun kender. Dér var godt at være, og de store tøser hyggede sig mindst lige så meget med det. Maja kunne egentlig godt have været med på scenen, for tøjet kunne godt have gået som indianer-outfit. Lige en lille fjer i håret, og så var der ingen der ville have anet uråd. Måske lige bortset fra størrelsesforskellen, altså...

onsdag den 4. februar 2009

Fastelavn, er mit navn

Endelig er der kommet en helt klar udmelding fra pigerne. De vil være indiske dansere til fastelavn i år, helst á la dem de ser i Cheetah Girls One World. Så nu har jeg været på handlen...

Agnes havde (ikke overraskende for en 5årig) bestilt stof i rød, lyserød eller pink, så jeg fandt det fineste print med sommerfugle til hende, og en flot, skinnende cherisepink satin dertil.

Asta havde egentlig bestilt blåt stof, men den turkisgrønne var altså flottere, og heldigvis ser hun ud til at være mere end tilfreds med moderens valg. Det blev til en ensfarvet der ligger i baggrunden, og den fine i forgrunden med broderi og pailletter.

Meningen er så, at de ensfarvede stoffer skal syes til buksedragter med god benvidde, med elastik forneden og en smockagtig overdel i buksedragten - og selvfølgelig kantet med en-eller-anden form for kontrastfarve for at give det lidt spræl.

De finere stoffer skal forvandles til tunikaer med lidt dyb udskæring for, måske med en stolpelukning. Ideen er, at man skal kunne se buksedragten selv om tunikaen er på.

Prikken over i´et bliver formentlig de små "ankelvarmere" der skal laves. Ligesom traditionelle indiske dansere, skal pigerne selvfølgelig også kunne høres når de danser, så ankelpynten laver jeg nok også i en kontrastfarve, vatteret indeni, og syer en halv trilliard småbitte klokker på. Rrrrinnnnnnng, rrrinnng, rrriiiiiinnnnggggg............. :-)

Lad os nu se hvordan det hele ender ud. Under alle omstændigheder bliver det sjovt. Stoffet har allerede nu været en tur i vaskemaskinen, og ligger klar hvis jeg skulle komme til at kede mig i morgen. As if...

søndag den 1. februar 2009

Livet på landet

...er pragtfuldt!

Jeg vil ikke tage æren for billederne her. De er fra Sørens formiddagstur med Jagger, og heldigvis huskede han kameraet i dag. Søren, altså ;-)



Bliver det ret meget bedre? Vildt i "baghaven" og al den plads man lyster til at boltre sig på. Han har det nu ret godt, ham Jagger. Og det har vi også.
:-)

Den store bagedag

Datoen passer ikke, jeg ved det godt - men det er ikke desto mindre dét jeg har holdt i dag: Store bagedag. Lysten kom over mig, og måske også trangen til hamstring, så der blev handlet ekstra mel og gær, og skabene blev tømt for hvad der kunne være egnet til godt brød.

Det blev til...

- müsliboller, baseret på grovbolledej, tilsat müsli og en god håndfuld hørfrø.


- pestoboller, mest tænkt til madbrød. En almindelig usødet "snobrødsdej" tilsat grøn pesto i rå mængder.

- græskarkerneboller, igen baseret på den gode grovbolledej. Jeg var bare løbet tør for de "rigtige" kerner, og så må man jo tage hvad man kan finde.

Vi bliver ikke brødflove foreløbig :-)

Det var en lørdag aften

...jeg sad og vented´ ...øøh, på Søren. Egentlig sidder jeg her mest bare fordi jeg ikke kan sove endnu, og fordi det nyeste strikketøj er for hyggeligt at slippe :-)

Jeg har aldrig strikket strømper før. Utroligt, men sandt. Jeg har altid været lidt bange for det, for helt ærligt; jeg er ingen haj til at følge et mønster. Jeg plejer bare at sjusse mig lidt frem og se hvor det bærer henad. Chancestrikker er jeg.

Nu skal det være. Jeg vil denondelyneme lære det nu. Jeg kender nemlig en ung pige der ofte har de mest fantastiske varianter af hjemmestrikkede knæstrømper på - altid matchende til resten af outfittet, og altid kreeret af hendes mor. Det er simpelthen de flotteste strømper der findes, og fabelagtigt flot strikket. Jeg har aldrig set noget lignende, og drømmer ikke om at kunne gøre moderen kunsten efter. Jeg vil bare gerne prøve at lære teknikken bag, og måske have det lidt sjovt imens. Måske ender vi med at gå rundt i hjemmestrikkede sokker allesammen herhjemme. Dét kunne da være fedt. Så skal det næste par jeg laver huleme være til Søren. Multistribede måske... ;-)

Og pssst... Jeg er faktisk skidesur over at Jimmy Jørgensen ikke vandt Melodi Grand Prix´et! Hvem havde du håbet på som vinder?