Det har været en dejlig dag i dag. Endelig oprandt dagen hvor Asta skulle til hudlægen og priktestes. Den har altså også været længe undervejs. Vi har ventet omkring 2½-3 måneder fra vi fik henvisningen, og det er altså pænt lang tid at skulle undgå alle former for madvarer med spor af jordnødder i. Sådan bare for en sikkerheds skyld...
Heldigvis viste det sig at Asta ikke er overfølsom overfor jordnødder. Eller hvedemel, fisk, soya, havre, mælk, oksekød osv. Der kunne ikke findes tegn på noget som helst, så we be happy :-) Den unge dame har nu bestilt bestemt menu til aften: Mexikanske tortillas med kylling i kokos/peanut-sauce. Selvfølgelig. Og så er jeg også kommet til at love hende at bage kæmpestore lækre peanutcookies til dessert, for det er hendes absolutte yndling, og hun har glædet sig til at få lov at smage dem igen.
Vi fejrede det med en tur i Gravensgade, for Asta havde taget sparepengene med til et par nye øreringe. Faktisk blev det til to par, så hun var lykkelig da vi gik derfra med en fin lille pose med juveler i.
Derefter gik turen videre i bil, for jeg skulle hente en bog jeg havde tilgode.
Jeg tror bestemt jeg bliver glad for den - når jeg altså lige bliver bekendt med at omkode de engelske forkortelser og fagudtryk. Den er fyldt med sjove, lækre modeller, og Asta har såmænd allerede afgivet bestilling på et par stykker af dem. Det gjorde hun allerede derude hvor vi hentede den, hun er nemlig kvik, barnet.
Vi var i hyggeligt selskab, var vi. Dét er en boghandel jeg godt vil benytte fast, for hvor ofte får man lige kaffe med i købet, og levende varmepude på skødet i forbindelse med en handel?
Oskar lod ikke vente på sig. Jeg havde siddet i omkring fire minutter da han hoppede op på skødet af mig - og dér fik han lov at sidde, for det var altså rigtig hyggeligt. Asta synes også det var skønt, for så var han jo i en højde hvor han var til at kæle med, og det er da også hende der er mester for billedet.
Der er altså rart hjemme hos Liselotte, og hvor var det skønt at få lov at hilse på hende igen. Det gentager jeg gerne - også selvom det skal betyde at jeg skal købe mig fattig i bøger på den bekostning ;-)
Og pssst! Jeg har set verdens mest imponerende hjemmelager af garn i dag. I have a dream........ ;-)
2 kommentarer:
Det var rigtigt hyggeligt - og ærgerligt, at jeg ikke rigtigt var på toppen, men det kan heldigvis gentages en anden gang, Kirsten :-)
Det var skønt at møde dig igen, Liselotte. Du er et herligt menneske - og løber jo ikke tør for ord, selvom halsen er imod dig... ;-)
Tak for kaffe! Skulle du engang kommepå disse kanter (Bindestuen ligger jo "lige ved siden af") er du voldsomt velkommen :-)
Send en kommentar