fredag den 6. februar 2009

En sjælden luksus

Jeg er sulten. Der er stadig en times tid til vi spiser, så jeg må væbne tålmod, Tormod. Egentlig er jeg vist også mere lækkersulten end egentlig rigtig sulten, for jeg fandt guld i fryseren i dag.

Selvom jeg selv synes vi spiser både sundt, godt og varieret herhjemme, synes jeg s´gu egentlig også vi tit og ofte vælger nemme løsninger. Farsmad = familiemad. Sådan går det vel seks ud af ti dage tror jeg, og de sidste fire dage får vi så kylling. Det er ikke engang løwn! Det bliver altså lidt trist i længden, og det selvom jeg kan nok så mange forskellige retter med både svine- og oksefars, kyllingefilet og kyllingelår. Phew...

Men tilbage til guldet. Det simrer derude nu. Mørbrad i champignon á la creme............

Det bliver godt, og jeg tror ikke på der bliver rester tilbage til hverken folk eller fæ.

Og for lige at få sat eventuelle helsefanatikere på plads: Nej, det er ikke mørbrad i champignon á la Cremefine. Det er fløde, er det. Fra en ko, s´gu! Godtnok kun 18%, men alligevel.....

´Cause I´m livin´ on the edge! ;-)

Ingen kommentarer: