Tågeland

Nu ligger sneen fin og hvid, og dét må den såmænd gerne blive ved med en stund endnu - men i weekend´en der gik var det et andet vejr vi havde. Ikke mindre smukt. Slet, slet ikke.

Lørdagen gik for den lille families vedkommende med en tur ud i "baghaven". Baghaven er egentlig ikke vores, men bare nogle marker med en lillebitte miniatureskov der støder op til matriklen. Der er nu skønt deromme...

Der er ikke grimt derude. Hverken i sol, tåge, regn eller sne. Hvis bare påklædningen er derefter, og man lige får taget mod til sig. Modet er nødvendigt, for man skal krydse en temmelig dyb, temmelig bred, temmelig stejl, temmelig våd grøft for at nå derover hvor det bliver rigtig flot. Jeg gjorde det, men det var hverken særlig elegant eller særlig hurtigt. Faktisk tror jeg der gik gode 4-5 minutter efter resten af familien var kommet over, før jeg tog springet. Bogstavelig talt.

Det var nu satsningen værd. Det er nemlig i miniputskoven vildtet bor. En lille flok på omkring 6-8 stykker holder til deromme, og vi havde heldet med os. Vi så dem. Mange gange, for vi sneg os rundt. Vi så dem også meget tæt på, men billeder blev det altså ikke til, for så skal man rubbe neglene. Og de kunne desværre høre os på lang afstand de fleste gange, for selvom pigerne gjorde deres bedste for at være stille, så er man altså ikke selv herre over den "svish-svush-svish-svush!"-lyd der kommer fra ens flyverdragtebukseben ;-)

Men næste gang, så er den der. Det véd vi bare!