fredag den 26. marts 2010

Dead air

I den næste uges tid bliver der stille her på bloggen, for jeg har påskeplaner der ikke indbefatter en pc.

Såeeh… Mens jeg er væk fra skrivebordet:

Talk amongst yourselves!

God påske herfra :-)

Fri leg – med indlagt benspænd

Som Piet Van Deurs ville have sagt: “Hvad er det?”

004

Det er såmænd et forsøg på at få noget elegant ud af den go´e gamle keramiske pølseteknik – I véd, den vi i gamle dage brugte i formningslokalerne rundt omkring på de danske folkeskoler.

Dengang var der altså ikke noget attraktivt over den. Det var mest til de børn (læs: mig) der ikke var gode til at arbejde tredimensionelt og lave fine fugle, trolde og hekse af en klump fedtet ler. Heldigvis var der mange gode formningslærere med pagehår, fløjlsbukser og fodformede sko der altid var gode for et alternativ:

Du ka´ da laav et pølseaskebææger!”

Altid sagt med stor glæde i stemmen og tiltro til at dét kan poderne da lave. Og forældrene kan bruge det ikke mindst, for dét var nemlig i de dage hvor det stadig var god tone at gå rundt med piben i timerne, mens børnene kæmpede med leret. Og deres pølseaskebægre.

Hm.

Men altså:

Vi er beriget med et keramikværksted på min arbejdsplads, og dét er en gave. Mine fingre er så småt begyndt at arbejde sammen med mit sind omkring “dét” jeg gerne vil have frem af leret, og det er ikke så tosset endda.

Der går nok lang tid endnu før jeg får drejet noget der ikke klasker sammen for mig (eller ligner noget nogen har tygget og spyttet ud igen) – aber dann haben wir anderen metoden…

Stærkt inspireret af Yvonne Miller – men med knapt så professionelt og elegant resultat – er jeg nu kommet hjem med et resultat:

(Det var længe I skulle vente på de billeder, hva´? Kald det bare præstationsangst.)

002 003005

Huh? Hvad siger I så? Er jeg ikke sej?

Bortset fra at de øverste tre centimeter knækkede af i den fineste, fineste cirkel (efter forglødningen, mens jeg var ved at glasere skålen) er den da blevet helt okay.

Den lille vase dér (som skulle have været et krus, men simpelthen er blevet for uformelig) vælger jeg at betragte som en skulpturel unika-kunstgenstand… *Se det positive, Kirsten. Se det positive. Det er en læringsproces!*

Jeg er tilfreds. Og jeg har fået blod på tanden, så nu skal der pølses askebægre, skal der ;-)

006

onsdag den 24. marts 2010

Advarsel!

Indlægget her er dybt infantilt, useriøst og måske endda en smule frastødende. Hvis du mener du ikke kan klare det, så luk for lortet.

Vi har hund. Hunde, faktisk. Hanhunde, med stort H. Det er åbenlyst for enhver når man ser deres opførsel, for de fører sig frem som kun medlemmer af manderacen kan.

Zpif skrev om det den anden dag, og jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet samtidig med at jeg følte med hende. Klokkeværket dér, det kan være stort i både fysisk og overført betydning.

Jeg har som så intet imod at en hanhund opfører sig som The Baddest Motherf***** In Town. Fint med mig, dét kan jeg klare.

Dét jeg ikke ret godt kan klare, det er at skulle se på julepynten hele året rundt…………

002

Hvis du tør, så klik på billedet for optimalt udsyn.

Jeg elsker mine hunde, men helt ærligt: De dadler er sim.pelt.hen ikke til at overse. Og kønt, dét er det ikke!

Hvis du nu synes jeg er for meget, så pris dig bare lykkelig for at jeg ikke satte kameraet på macro-funktion…

Gæk, gæk, gæk…

001

Tænk engang, jeg fandt faktisk en lille ekstra ting jeg kunne komme i den forede kuvert til årets Operation Påskeglad. Hvad det er, dét forbliver en hemmelighed mellem mig og den forhåbentlig glade modtager – men jeg tror jeg har ramt helt rigtigt :-)

Nåååååårh ja…

Fik jeg forresten sagt, at jeg nu har tabt mig 4,6 kg i løbet af de sidste 2½ uge?

*Indsæt selv billede af stolt (men stadig temmelig fedladen) blogger med rank ryg, stort smil og lykkeglimt i øjet*

Hygge, som da mor var dreng

Det er da utroligt hvad man kan glemme gennem tiden…

Da jeg var de forskellige blogs igennem for lidt siden, kom noget af det tilbage til mig – og nu ved jeg hvad pigerne og jeg skal lave i eftermiddag.

Det er nemlig gavetid i familien, og vi har tradition for at der altid følger noget hjemmelavet med fra tøsebørnene. Denne gang bliver det helt klart stearinlys med inspiration fra Karen – og tak for det :-)

Og læg så lige mærke til at dette var et indlæg med “link-love”. Tak for dén fine betegnelse til Lis, og især tak for det supergode indlæg der ramte hovedet på sømmet mere end én gang.

tirsdag den 23. marts 2010

Gamle Trofast

Jeg har to halvsløje, småpylrede piger hjemme i dag. Med en blanding af vokseværk, ondt i hovedet, snot, hoste og energi på minuskurven var de ikke klar til skole i morges.

Nu har vi fundet en gammel ven frem, som altid hjælper når nøden er størst.

001

Faber-Castell svigter aldrig.

Nu mangler jeg bare at finde én der vil se efter to syge piger og deres farver i de par timer der går fra jeg skal møde på arbejdet, og til Søren kommer hjem.

Hrmpf…!

Utilfredsheden var til at mærke i går, da vi kørte hjem fra Ikea.

Bevares, nu fik vi da “set giraffen” – og de svenske kødboller var da også okay – men altså…

Vi startede med sofaen. Den var hårdt tiltrængt, og vi havde satset stærkt på at have en ny og lækker én af slagsen med hjem på traileren i går.

Ja altså… Vi har sofaen, men de to chaiselonger der skal stå i hver sin ende er ikke på lager, kan jeg se. Der er jo lidt vanskeligheder når man åbner et nyt varehus, men jeg beklager. Måske har vi dem torsdag. Måske…”

Okay, dét kunne vi da godt se. Opstartsvanskeligheder skal der være plads til. Videre til skænkene.

Øhmm… Vi har godtnok lågerne, grebene og skufferne på lager, men kabinetterne er der ikke. Faktisk står der –3 i lagerbeholdningen, dét kan jeg ikke helt forstå??! Vil I have de dele med hjem vi har, og så komme efter kabinetterne en anden dag? Jeg ved altså ikke lige hvornår de kommer…”

Neeeej, vi vil ej! Hvad f***** skal vi med låger, greb og skuffer, hvis vi ikke kan få fat i noget at sætte dem i???

Og kan man få noget reserveret, eller bare få de flinke Ikea-folk til at ringe når tingene er på lager? Nøh.

Nu må vi så bare holde øje med lagerbeholdningen på nettet, og satse på at tingene ikke er udsolgt på den time det tager os at køre derud.

Fedt.

Needless to say, så købte vi ikke en skid. Ingen lamper (for vi vil jo gerne have møblerne først), ingen fine puder (der er jo lissom ingen sofa at placere dem i), ingen hylder.

Agnes fik en bamse. Hep.

Nu skider jeg på pli og almindelig god opførsel, for jeg føler et “Opstartsvanskeligheder, min bare røv!” brænde sig på. Det er da underligt, at lige præcis de to ting vi ville have med hjem var helt og aldeles umulige at skaffe.

Gad vide hvor mange der ellers har fået den besked derude?

Ikea er stort. Ikea er verdensomspændende. Ikea har årelang erfaring. Ikea burde være forberedt på den massive mængde af kunder der ville vælte ind den første tid, og sørge for at lageret var fyldt op derefter.

Det var bare det jeg ville sige. Hej.

…………………………..

Psst! Hvis I nu har fået den opfattelse at jeg aldrig sætter mine ben derude igen - så ta´r I fejl. Jeg elsker stadig Ikea. Mor er ikke vred. Mor er bare skuffet.

mandag den 22. marts 2010

Shoppingfrenzy

Jeg kan mærke feberen nu. Indkøbsfeberen, that is.

Efter Den Store Gulvbehandling i weekend´en skulle vi jo vælge; skal vi sætte møblerne på plads igen, eller skal vi skynde os i Ikea med det samme?

Gæt hvad vi valgte… ;-)

I eftermiddag tager vi den store tur i Nordjydernes Foretrukne Udflugtsmål – og forhåbentlig kommer vi hjem med en ny slængesofa og et par skænke el. lign. til opbevaring af diverse skåle, glas og andre uhyrligheder.

Det skulle forøvrigt undre mig meget, om der ikke lige ryger et par lamper, hylder og andet godt i poserne også…

Indtil da dufter her af sæbevand. Jeg vasker gulvlister, vindueskarme, vægge, gerichter, radiatorer og alt andet ned mens jeg kan. Alt er nemt at komme til lige nu, så jeg benytter mig af det.

Hurra for foråret – og den energi der følger med!

søndag den 21. marts 2010

Færdigt arbejde

Halvanden dag tog det huleme – men nu er det også pænt.

Halvvejs inde i første slibebånd så det sådan her ud:

002

Forskellen er i dén grad til at få øje på.

Fire typer slibebånd, en vask med grundrens og en ekstra hvid linolie plus polering senere – ser det sådan ud:

004003

Nyt gulv med glans og liv for en overskuelig sum, tak. Jo, s´gerne.

Okayokay, så er her en smule støvet nu, men ikke noget en god gang sæbevand ikke kan kurere - i morgen.

Nu tager vi nemlig på tur i det danske forårsland, og så må det sure slid vente. God søndag derude :-)

lørdag den 20. marts 2010

Fyraften

Nu vil jeg i seng. Vi er lige blevet færdige for i dag med slibning og vask af stuegulvet, og selvom Søren har taget det helt store slæb (for maskinen ville ha´ taget livet af mig) er jeg T R Æ T.

Vi har slæbt store tunge møbler frem-og-tilbage, frem-og-tilbage, frem-og-tilbage siden klokken 12. Vi har ligget på knæ i stuen og tørret overskydende sæberester og smuds af. Vi har fejet om og om igen – for selvfølgelig var det i dag støvsugeren valgte at stå af for en stund.

Nu er jeg færdig. Helt færdig.

I morgen skal gulvet have olie, men er det også slut. Og mens olien tørrer, går vi i landflygtighed hos svigermor. Hvis vi er heldige kan det være der er klipning, farvning og aftensmad på den nemme måde også………

Man kan jo altid håbe.

fredag den 19. marts 2010

Årh manner…

Der er denondelynemig minimalistisk i vores stue lige nu!

Med hjælp fra mor Karen tømte jeg i dag stuen for A L T , med undtagelse af de store tunge ting som Søren bliver nødt til at hjælpe til med.

Nu står mågestel, Le Creuset´s samlede udvalg, bøger, cd´er, printer, musikanlæg, dvd´er, fonduesæt, vinglas, urtepotter og meget, meget andet inde på altmuligværelset og “pynter”. Jeg ville gerne fotodokumentere – men jeg kan ikke huske hvor jeg lagde kameraet…

I morgen skal stuegulvet slibes ned. Det bliver ganske givet et støvhelvede, men det er nødvendigt. To hundes skarpe kløer gør en ting eller to ved et fyrretræsgulv, og det er pænt træls at få træfliser i fødderne herinde hver og hveranden dag.

Forårskuller har ramt, og nu vil vi have lys og luft omkring os. Tak.

Freaky friday

Vågnede op i morges med gigantisk forkølelsessår på overlæben, lige dér hvor koppen rammer når jeg skal have en tår kaffe – og denne her i baghovedet…

Helt ærligt. Hvor mærkeligt kan en fredag starte?

onsdag den 17. marts 2010

Farvel til tykke!

Som “man” nok har kunnet læse lidt mellem linierne her på bloggen i den sidste tid, har jeg langt om længe taget en sund beslutning.

Dén har jeg taget før, men uden at være i stand til at holde ved. Det skal blive løgn denne gang, skal det.

Jeg gider ikke være tyk mere. Jeg vejer A L T for meget, og har gjort det siden Asta kom til verden.

Dengang var det et resultat af et stofskifteproblem der gjorde at jeg tog 35 kg på under graviditeten, og jeg havde massive problemer med stofskiftet et par år efter så at tabe dem var umuligt. Ikke næsten umuligt, men helt umuligt.

Det gik jo over ved hjælp af den moderne verdens medicinressourcer, men motivationen manglede stadig. Jeg havde nok mentalt indstillet mig på at jeg ikke kunne tabe mig, så jeg gjorde ikke noget synderligt for at forsøge.

My bad.

Nu har jeg været overvægtig i ni år. Enough is enough. Jeg gider ikke mere.

Det bliver garanteret et langt, sejt træk at komme af med de 20-25 kg jeg gerne vil tabe, men jeg skal nok nå dertil denne gang. Det har jeg bestemt mig for denne gang. Jeg vil fandeme.

Jeg får aldrig min ungpigekrop igen, men skide så også være med dét.

Hvis jeg til gengæld får mere energi, større bevægelsesfrihed, større udvalg på tøjhylderne, mere selvsikkerhed når det kommer til mit udseende og en glæde ved at have gennemført, så bliver jeg glad.

Farvel til tykke!

Billedet er lånt her – selvom jeg godt kan se at kvinden jeg lånte det af har et lidt andet syn på sagen end jeg.

Lokkemad

001

Men jeg er standhaftig, er jeg!

Jeg har sat to store forme med de fabelagtige espresso-brownies i ovnen, så nu dufter hele huset af fyldig, mørk chokolade, kanel og kaffe.

Heldigvis skal de sendes med Asta i strikkeklubben i eftermiddag. Så bliver jeg da ikke tykkere af dét.

mandag den 15. marts 2010

Simple Living

…bliver det aldrig til herhjemme, men nu er vi da et skridt på vejen.

005 

  • tre sorte skraldesække fyldt til randen med bras
  • tre slidte sækkestole med flere hundehår end der er på hundene selv
  • fire vrikkelvorne køkkenstole
  • en pose fyldt med gamle bøger vi alligevel aldrig får læst
  • en gammel topmadras
  • Sørens gamle spanske guitar (lad os nu se om han når at frede den…)
  • x antal støvede og ulækre billeder/kogebøger/papirruller
  • …og lidt mere til.

Med på billedet kom ikke engang de to sorte sække med aflagt børnetøj der ryger videre til næste glade barn, eller den sæk med gamle baby- og juniordyner vi sikkert aldrig får brug for igen, men som jeg alligevel ikke helt nænner at smide ud… Endnu.

Lige om lidt

…er der en pakke på vej ud i det danske forårsland.

Operation Påskeglad er jo skudt i gang, og jeg håber jeg gør et andet menneske glad.

Jeg tør godt vise hvad jeg sender afsted, for du ved ikke hvem modtageren er. Det gør kun jeg, og så er det jo stadig en overraskelse, ikke?

I år er det blevet til jordfarver…

001 002

…i form af en lidt patchwork´et taske i både nostalgisk og rå stil. Her er både leopardplettet ruskind, fine slips og en gammel fin frakkeknap kommet til ære og værdighed igen.

Alt er syet sammen efter alle kunstens regler, for så bagefter at blive mishandlet lidt med grove, tofarvede zigzag-sting bagefter. Det blev altså bare for nydeligt ellers.

Fordi jeg kunne, fordi jeg havde lidt Kauni tilovers, og fordi det var hyggeligt, er det også blevet til ti fine ting i påskefarver.

003 004

Nu kan den (forhåbentlig) glade modtager af pakken vælge sin yndling, og sætte kaffe- eller thekruset blødt og fint i påskedagene. Bare fordi.

Kan jeg mon finde på bare én ting mere…?

søndag den 14. marts 2010

Og med ahornsirup på toppen!

Opskriften på ægte søndagshygge er nem. Man tager:

  • en flok glade piger (de behøver ikke alle være ens egne; lånepiger duer også)
  • fantastisk forårsvejr
  • et roligt (og næsten rent!) hus
  • en ordentlig portion tid
  • et stille åndedræt

Nåja. Og så dette her:

023025 

Lige om lidt får søndagshyggen lige en tand mere, for så sætter jeg (fedtfattige!) amerikanske kærnemælkspandekager på bordet – og jeg skal nyde at hælde den varme smag af kanel, hindbær og ahornsirup ovenpå.

God søndag derude!

lørdag den 13. marts 2010

Der er lys i lampen, lillemor…

I går gik det op for mig, at vi 100 meter længere henne ad vejen har fået … *ehmm…* …”etablissement” i byen.

Altså.

Egentlig burde jeg jo være ligeglad med hvordan storbarmede Katja tjener sine penge, og jeg skal ikke gøre mig til dommer over om hun helst vil tjene dem ved at “forkæle gentlemen i hyggelige omgivelser”, men:

Skal hun absolut gøre det hér???

Jeg bliver altså lidt hønserøvsagtig omkring munden kan jeg mærke.

Snerpet? Måske. Men helt ærligt: Hvordan ville du have det, hvis du kunne se de røde lamper blive tændt ganske få huse væk fra dit? (Og tro ikke at det bare er noget jeg finder på – der er s´gu røde lamper i vinduet, og tunge, røde velourgardiner for lige at gi´ indtrykket af ekstra hygge!)

Jeg ved bare, at jeg ikke vil kunne lade være med at tænke på hvad der foregår derinde. Og med hvem! Og det er jeg helt ærligt helst fri for.

……………

Update lidt senere: Søgte lige lidt på nettet (kald det bare pervers nysgerrighed), og hun hedder fand´me Katja. Iflg annoncen i hvert tilfælde.

Aarh, come on; dét er da sjovt!

onsdag den 10. marts 2010

Hip hurra for skattefar, som er så sød og rar!

Endelig, endelig, endelig fik jeg samlet både mod og digital signatur på ét og samme sted, så jeg kunne konstatere at jeg slet ikke behøvede have grimme tics ved øjet igen i år.

Vi bliver ikke rige. Langt fra. Til gengæld ender vi med et samlet overskud på omkring kr. 1.000,- og dét er altså bedre end et rap i røven med en våd badebro!

Hurra for os. Hurra for skattefar. Og hurra for, at vi nu ikke skal droppe planer om hverken ny sofa, skabe til stuen eller hønsegård.

Jæj! :-)

mandag den 8. marts 2010

I´ll kill that cat!

Trods gentagne gange rengøring og oprydning i bilen, “dufter” den stadig som om et-eller-andet er kravlet derind og har lagt sig til at dø.

Jeg har en kraftig mistanke om, at der har været en kat derinde i et ubevogtet øjeblik og pisse territoriet af.

Ydrk.

Farvel, nattesøvn

Vi har fået logerende. Eller, det har vi faktisk haft i et stykke tid nu, men i nat tror jeg han havde inviteret gæster til forsinket indflytterfest.

Mår

Han er jo vældig flot (og en kende spooky, med de der tænder!), men helt ærligt: Jeg gider altså ikke dele hus med ham. Eller hans venner.

H.e.l.e natten kunne jeg høre ham. Og ikke sådan nogle små, fine puslelyde; nej, det var i bedste Anders And stil med

*KRASJ*

*BLAM*

*KA-DOINNNG*

*BOFF*

*GA-DUNG-GA-DUNG-GA-DUNG*.

Høje lyde. Mange lyde. Vedvarende lyde. Irriterende lyde.

Normalt anser jeg mig selv for dyreven, men nu tænker jeg kun på hvor jeg hurtigst muligt finder en mår-fælde.

Undskyld, min lille pelsede ven.

søndag den 7. marts 2010

Og pludselig var det allerede søndag??!

Jamen hey! Var ferien ikke lige startet? Og hvor blev de 9 dage af? Og hvorfor skal det hele slutte, lige som foråret begynder?

Okay, ret skal være ret: Jeg har stadig i morgen fri, men det er jo alene. Pigerne skal i skole og Søren skal ud at svinge mursten og mørtel. Hm.

Et sandsynligt gæt vil være, at min mandag overheleho´det ikke kommer til at indebære ferie-feeling, men i stedet bliver fyldt op af temmelig hverdagsagtige ting. Såsom indkøb, støvsugning og tøjvask. Igen-igen.

Det er vel også ok. Og de 9 dage med min dejlige mand og mine skønne unger, de har altså været i orden :-)

lørdag den 6. marts 2010

Young me / Now me

…er helt genialt! Hvis du ikke har opdaget det endnu, kan du finde det her – og så siger jeg ikke mere :-)

Nu er det nu

Eller, det er i hvert tilfælde lige om lidt, at Ikea åbner i Aalborg. Jeg ved godt at det sikkert ikke er særlig spændende for jer der længe har haft én lige om hjørnet, men for mig er det stort.

Godtnok har det været hyggeligt med heldagsture til Århus, men af og til temmelig svært at få passet ind i logistikken med bringe-hente-børn, arbejdstider og what-not.

Aalborg er kun en lille time væk. Jæj!

Der står mange ting på ønskelisten allerede – og heldigvis er Søren helt med på at der skal handles ind. Bigtime.

Jeg vil ha´ to i forlængelse af hinanden, vil jeg.

Ud med det gamle skab med blyindfattede glaslåger, der alligevel er i overhængende fare for at styrte sammen hver gang jeg sætter endnu en skål eller et ildfast fad derind. Dét kan en gang maling alligevel ikke klare, uanset om det så ville blive nok så kønt, det gamle skab.

Sofa skal vi også ha´. Jeg får nok ikke lige overtalt husbond til en rød én af slagsen, men der er plads til diskussion omkring det, tror jeg. De gamle sofaer er tæt på den visse død, efter grov behandling fra to hunde der ligger helt tæt op ad både os og møblerne hver aften.

Med de store møbelindkøb skulle det undre mig meget, om der ikke lige faldt lidt ekstra pynt, godter og helt uundværlige ting og sager i Ikeaposerne også på vej gennem butikken.

Nu er der så bare tilbage at håbe, at skattefar ikke ribber os til skindet i den kommende tid…

Hot eller Not?

Fakta er jo, at jeg trænger til at tabe omkring 25 kg. Jo, jeg gør.

Der røg 35 (!) kg på første gang jeg var gravid, pga stofskifteproblemer (det vil jeg altså ha´ med, for det er bare unfair hvis folk går og tror at jeg har ædt mig til alle de kilo. S´gu!).

Nu starter der Zumba op i nærheden. Mon ikke jeg er at finde på bagerste række, som hende der absolut ikke kan styre grovmotorikken, og sveder som et svin?

Det tror jeg huleme.

fredag den 5. marts 2010

Hvodden ka´ det være…

…at med de enorme mængder ubrugelig data* der ligger fast forankret på harddisc´en i baghovedet – at “man” så åbenbart er kommet til at flytte password´et til ens digitale signatur over i den mentale papirkurv?

Og så lige i de dage, hvor man så gerne vil kommunikere med sin skat!

………………

*Jeg nævner i flæng: Gamle klassekammeraters fødselsdage, folks telefonnumre fra dengang de stadig startede med 08, “hvem var det nu der boede i Hansens gamle hus?”, navnene på mormors husdyr da man var barn, hvordan man laver vandgrød (hvem catan har brug for dén viden???) og favoritpopgrupper fra 80´erne.

Jeeeeesus!

Energiopladning

Just hjemkommet fra fem dages ophold i Skallerup Klit, lader jeg billederne tale for sig selv…

003015018 020 006010033024028026017030035048 

Så skønt, så skønt, så skønt… Yderligere ord er overflødige :-)

mandag den 1. marts 2010

Kauni igen-igen

Astas vest er færdig nu – og jeg er lidt overrasket over at måtte indrømme det, men jeg kan meget bedre lide dén, end Agnes´ vest.

001

Blåtoner er normalt ikke lige mig, men heri er farveskiftene fine og rolige. Jeg synes den er fin, og Asta er glad for den.

Så kan man vist ikke forlange meget mere :-)