fredag den 26. marts 2010

Fri leg – med indlagt benspænd

Som Piet Van Deurs ville have sagt: “Hvad er det?”

004

Det er såmænd et forsøg på at få noget elegant ud af den go´e gamle keramiske pølseteknik – I véd, den vi i gamle dage brugte i formningslokalerne rundt omkring på de danske folkeskoler.

Dengang var der altså ikke noget attraktivt over den. Det var mest til de børn (læs: mig) der ikke var gode til at arbejde tredimensionelt og lave fine fugle, trolde og hekse af en klump fedtet ler. Heldigvis var der mange gode formningslærere med pagehår, fløjlsbukser og fodformede sko der altid var gode for et alternativ:

Du ka´ da laav et pølseaskebææger!”

Altid sagt med stor glæde i stemmen og tiltro til at dét kan poderne da lave. Og forældrene kan bruge det ikke mindst, for dét var nemlig i de dage hvor det stadig var god tone at gå rundt med piben i timerne, mens børnene kæmpede med leret. Og deres pølseaskebægre.

Hm.

Men altså:

Vi er beriget med et keramikværksted på min arbejdsplads, og dét er en gave. Mine fingre er så småt begyndt at arbejde sammen med mit sind omkring “dét” jeg gerne vil have frem af leret, og det er ikke så tosset endda.

Der går nok lang tid endnu før jeg får drejet noget der ikke klasker sammen for mig (eller ligner noget nogen har tygget og spyttet ud igen) – aber dann haben wir anderen metoden…

Stærkt inspireret af Yvonne Miller – men med knapt så professionelt og elegant resultat – er jeg nu kommet hjem med et resultat:

(Det var længe I skulle vente på de billeder, hva´? Kald det bare præstationsangst.)

002 003005

Huh? Hvad siger I så? Er jeg ikke sej?

Bortset fra at de øverste tre centimeter knækkede af i den fineste, fineste cirkel (efter forglødningen, mens jeg var ved at glasere skålen) er den da blevet helt okay.

Den lille vase dér (som skulle have været et krus, men simpelthen er blevet for uformelig) vælger jeg at betragte som en skulpturel unika-kunstgenstand… *Se det positive, Kirsten. Se det positive. Det er en læringsproces!*

Jeg er tilfreds. Og jeg har fået blod på tanden, så nu skal der pølses askebægre, skal der ;-)

006

7 kommentarer:

zpiffen sagde ...

Hei, hallo! Det er s.. da meget godt klart. (Nu skriver jeg en sætning, som jeg nok ikke lige havde forventet ville komme til mig på denne fredag.) Det må være svært at lave og styre sådan nogle tynde pølser og få dem til at hænge så fint sammen uden, at det hele skvatter sammen. Godt gået og meget tæt på inspirationskilden!

Kirsten sagde ...

Hahahahaha! Jaaa, det kræver da en vis teknik, Zpif. Og så taler vi vist ikke mere om dét! ;-)

Pernille sagde ...

De er superflotte og retro pynter garanteret fint i jeres nye stue :)
Det er lang tid siden jeg har arbejdet med ler - men jeg husker det som rigtig lækkert :)

Kirsten sagde ...

Det er jo tæskehyggeligt at arbejde med, Pernille. Jeg elsker det, men synes desværre aldrig jeg har tid nok til det :-)

Lis sagde ...

ÅRH! Jeg er åndeløs!!! Det ser edderbankeme godt ud, Kirsten.

Fin teknik;)

Sarah sagde ...

Min vej faldt lige forbi, og jeg synes faktisk regtig godt om "din pølseteknik", synes skålen får en fed struktur :)

Kh S

unikarina sagde ...

Jeg synes det er rigtig fedt det som du har lavet. Jeg kan godt lide det rustikke udtryk - men stadig meget fint og enklet med de tynde pølser. Du skal bare i gang at lave flere...