Streger

Jeg savner det af og til. Dét, at sætte mig ned og tegne.

Engang gjorde jeg det hver dag. Og jeg var faktisk rigtig god til det. Nu halter det lidt med øvelsen, men det er jo lidt som at køre på cykel, ikke? Man skal bare lige varmes op, og så går det igen.

Det er egentlig en skam. Jeg har kasse- og skuffevis af FaberCastell, Pantone Tria, godt papir i alle størrelser, kul, kridt, akvarel- og acrylmaling rundt omkring, men det jeg kan svinge mig op til de fleste gange, er at sidde sammen med pigerne og en Mandala-malebog...

Jeg elsker mine FaberCastell mest af alt. De ligger godt i hånden, og kan bruges til alt. Lige den rette hårdhed har de også. Jeg må snart i gang igen. Det giver et sug i maven efter det, hver gang jeg passerer dem - og det gør jeg tit. De ligger som regel fremme, for pigerne har også fundet ud af, hvor gode de er.

Heldigvis er der en gang imellem nogen der har brug for mit håndelag, og så er jeg tvunget ud i pensler, blyanter, skitser og alt det andet der følger med. Jeg har før nævnt mine skilte, men andet er det såmænd også blevet til.

Jeg har - indtil videre - lavet en enkelt opgave for dem her, men det er stadig så hemlig-nemlig, at det ikke må eller kan nævnes yderligere om. Jeg glæder mig til det færdige produkt kommer på gaden, og så skal I få det at se. Jeg tror det bliver rigtig godt, og for pokker, hvor var det sjovt at lave.

Indtil videre tror jeg bare jeg skal se, om jeg ikke en gang imellem kan huske at skifte strikkepindene ud med farverne. Det ville være dejligt.