Jeg er afhængig af min bærbare! Ligesom resten af jer der har én, velsagtens. Det er bare først nu, hvor jeg skal undvære den, at det sådan rigtigt går op for mig...
Det gamle l*** jeg sidder ved nu er laaaaaaaaaaangsomt. Det larmer. Der er ikke indlagt de nødvendige programmer og det er grimt. Ja, så overfladisk er jeg faktisk. Det er grimt!
Vores gamle stationære bæst er fra før tiden hvor der blev kælet for detaljen. Maskineri skulle åbenbart ikke være lækkert at se på, det skulle bare fungere. Nu er det så også så som så med funktionaliteten også, for det tager rundt regnet 20 minutter fra jeg trykker på knappen, og til jeg rent faktisk kan begynde at arbejde...
Blå og orange er farvekombinationen på højttalere og oprindeligt tastatur her. Hvornår har dét nogensinde været trendy??? Det er altså ikke et sted man har lyst til at sidde, jeg siger det bare...
Men nu gør jeg det alligevel. Hvorfor? Fordi herinde, gemt væk mellem stofrester, garderobeskabe, malergrej, julepynt, arbejdstøj, personlige papirer og motionsgear er der helle.
Asta har en overnattende gæst fra skolen, og trods sødme og dejlighed til alle sider bliver jeg altså nødt til at finde lidt ro. De snakker. Konstant. Fniser, hviner, driller, leger, danser og snakker. Lige nu er det en selvopfunden afrikansk stammedans der kører i højt gear på 1. salen, for Sophie er oprindeligt fra varmere himmelstrøg og dét skal man da også lige have med i legen.
Men gæt selv, hvor meget sådan nogen tramperi larmer hernede... ;-)
3 kommentarer:
Ooooh, jeg forstår dig !! Både det med pc og larmen fra fnisende tøser. Men de hygger sig... og det er guld.
mange hilsner fra Lavendel - nu i Frankrig . 22 gr. uhmm
Jeg er nu ikke helt sikker på at jeg vi kalde dig overfladisk i lige den her sammenhæng. Jeg er ret overbevist om at der er sammenhæng mellem stressniveau og det øjet ser på, og hvis du er omgivet af grimhed, er det ikke lige ro og fordybelse der kommer først....
... Til gengæld vil jeg gerne indrømme at være overfladisk når mennesker jeg synes er dumme, af en aller anden grund også altid er grimme! Hvordan mit hovede virker i den forbindelse, ved jeg ikke rigtigt, men det er ofte først når jeg har konstateret dumhed, at grimheden opstår :)
God fornøjelse med tøsebørnene, herhjemme er her ro, for mit barn er det overnattende - et andet sted :D
Kender det så meget... Ønsker mig en MAC, men har lige købt ski og snowboard i dag, så det har nok lange udsigter!
Send en kommentar