Hvis jeg nu sætter mig for at dele ud af goderne, mon jeg så ikke kan nå at dele opskrifter med jer, hver gang der bliver lavet konfekt her i december. Jeg tror det…
I skal i hvert fald have lov at lure med her, for så slipper I for at få mavepine udelukkende af brændte mandler. Jeg kan ikke huske hvor jeg i sin tid har fået opskriften fra, men den har været fast bestanddel her i huset de sidste mange år – og lur mig lige, om disse her ikke også bliver en ren vinder hjemme hos jer :-)
Tag en god portion af de brændte mandler du allerede har lavet (jojo du har. Selvfølgelig har du det…), og knus dem. Brug kagerulle, kødhammer eller hvad du nu lige har ved hånden, men læg kræfterne i, for de er denondelyneme hårde. De skal ende som en grov mandelmel.
Tag en smule af mandlerne fra, for de skal bruges til pynt lige om lidt. Ælt nu resten af mandlerne ind i ren, rå marcipan. Det skal bare ha´ alt hvad det kan ta´ – men stop mens marcipanmassen stadig kan hænge sammen. Det får den skønneste, karamelagtige farve nu.
Form mandelmarcipanen til små brød i mundrette størrelser, og smelt din favoritchokolade imens.
Kartoffel, anyone? Sådan bliver de heldigvis ikke ved med at se ud…
Og 1-2-3 har du lækre, små marcipanbrød med mandelkrokant både indeni og udenpå. Her er de helt friske med mørk chokolade…
…og fordi det er tv-køkken og jeg er i stand til at snyde lidt, er her også med både hvid og lys chokolade.
Se, dét er en stensikker opskrift på chokoladekvalme – på den gode måde :-)
7 kommentarer:
Jeg elsker chokoladekvalme! Altså...
Tak for endnu en lækker opskrift. Den skal prøves - de er lige efter min smag :o)
KH Mette
jeg lavede julegodte nr 1 herhjemme i går, de var bestemt i høj kurs. Alle kunne lide dem. Tak for ideen.
Uhmmmm - det lyder som noget, jeg rigtigt godt vil kunne li' :-)
Jamen, god fornøjelse til alle :-)
Og Mette Skøttrup: Sagde jeg det ikke nok??! "Vi kan ikke li´ marcipan..." *tsk, tsk, tsk* ;-)
Det ender jo med at vi trimler ud af huset 1. juledag (hvis jeg kommer gennom døren), hvis vi skal "prøve" alle dine lækkerier..
Men det ender nok med jeg må hjem og prøve i aften..
Vældig hyggelig for en dansker i Norge og følge din litt "fandenivoldske" blogg..
Kh Bente
Jamen, triml du bare, Bente. Selvfølgelig skal du prøve dem, for de er fandenfis´me go´e ;-)
Og velkommen til forøvrigt! Altid rart med én til i kommentarfeltet :-)
Har akkurat forsøgt mig på de brændte mandler - men ingen er hjemme til å teste.. Så da "må" jeg jo - its a dirty jobb, but someone has to do it ;-)
mvh Bente
Send en kommentar