Så er “de” (det skal selvfølgelig siges med en undertone af ærefrygt og sitren i stemmen) hjemkommet på matriklen. Verdens mest fabelagtige, fantastalastiske, fortryllende smykkeskrin!
Hold dig lidt for øjnene, for det glimter altså dette her…
Og okay så; jeg huskede forkert. Ingen pailetter og rhinsten alligevel – men jeg tror bare jeg kunne huske al glimteriet. Og dét er der altså en del af, selv uden yderligere hejs.
Jeg kan godt forstå at pigerne er forelskede, for det er da smukke skrin. Billederne gør dem ikke retfærdighed, for de skulle tages i al hast, inden modtagerne skal hentes fra skole.
Nu er de forsvarligt pakket ind igen, og gemt et hemmeligt sted, højt oppe hvor små barnehænder ikke kan nå. Og så må vi bare vente på juleaften…………………..
2 kommentarer:
me like :o)
Det kan godt være billederne er taget i hast, men de giver da et ganske godt billede af en sand Alladins hule der åbenbares.
Jeg kan lige forestille mig glimtende øjne, når de pakket ud :)
Send en kommentar