Sådan kan en helt almindelig grå mandag altså også være…

Jeg havde en dejlig dag i går. Tænk, på en ellers trist novembermandag at være så heldig, at man kan få lov at være i selskab med mennesker man ellers ser alt, alt for sjældent.

Småpigerne havde juleklippeklister-dag på skolen og havde tidligt fri, så da det ringede ud stod jeg klar til at smide dem ind i bilen, og afsted det gik. Vi samlede deres mormor op fra arbejde i Nørresundby og lagde nedad i landet. Next stop: Randers (jo, byen med den mest åndede dialekt ever. Undskyld!)…

Min smukke (jo! du er. Hej Lillian. Jeg véd jo du læser med fra tid til anden) moster fyldte 60 i går, så vi tog på surprisevisit. Bare fordi vi kunne, og fordi der altså er et-eller-andet mellem hende og pigerne. De eeelsker at hygge med Lillian :-)

Det var skidehyggeligt, og herligt at hive en eftermiddag ud af kalenderen, og improvisere en smuttur ned i landet selvom det bare var “ganske almindelig” hverdag.

Vi blev forkælede med lækkert hjemmebag *Århhvad, de var go´e, de der tosca-snitter!*, kaffe og sodavand – og ikke mindst med selskabet. Vi var nemlig så heldige at det ikke kun var fødselaren vi nåede at hilse på, men også et par af hendes veninder, min onkel (Lillians bror) og min allersjoveste og hyggeligste fætter**.

Hvorfor er det lige sådan noget familie skal bo så pokkers langt væk? Sådan nogle mandage kunne vi da godt bruge nogle flere af :-)

…….

**I dén forbindelse skylder jeg lige Facebook en tak, for selvom det jo bare er for sjov med det der Facebook-nå´ed, så er det faktisk derinde jeg for alvor har fået øjnene op for hvor sjov, hyggelig, snakkesalig, pjattet og til tider alvorlig Jacob kan være. Taaaark, FB :-)