Den lille tumpe vil bare ikke høre...
Jagger er en herre med sine egne meninger. Vi har en stærk mistanke om, at det er den lillebitte smule rottweiler der er i ham, der til tider stikker sit stædige ansigt frem. I hvert fald mener han ikke altid, at det er nødvendigt at komme når vi kalder - især ikke hvis det går ud over stepperne, og han har fået færten af agerhøne, fasan, kat eller andet. Han er en uhyre godmodig dreng, så jeg tror ikke han kunne drømme om at gøre dem noget, men han vil meget gerne løbe dem op og snuse til dem.
Høre kan han altså ikke når han først er afsted, hverken indkald, pift eller hundefløjte. Men vil man ikke høre, må man jo føle. Og dét gør han nu, tåben...
1. juledag tog han sådan en tur. Sen aften, ude på marken omme bagved huset, og i bælgravende mørke. Søren kunne høre ham, piskende rundt og med snuden i jorden - men han kunne ikke se ham i mørket, og fik derfor først fat i ham efter en halv times tid.
Da han kom ind i lyset i bryggerset, kunne vi se det. Han blødte voldsomt fra poterne. Ved nærmere eftersyn peger alt på, at han har været i gang med at grave - i frossen jord. Trædepuderne på forpoterne er flået i stykker, og det gør ondt! Han har ikke bemærket det mens det stod på, men det skal jeg love for, at han gør nu. Han humper rundt i huset med en lettere gakket gangart og er rigtig, rigtig sølle.
Han er normalt verdens mest tålmodige, rolige og godhjertede hund, men vi må ikke røre ved poterne nu. Så bliver der knurret - men han véd jo godt at vi ikke vil være grimme ved ham, for straks vi slipper ham igen, får vi et lille "undskyld", i form af et forsigtigt slik på hænderne. Og han må finde sig i at blive håndteret, for vi bliver jo nødt til at checke en gang imellem, for at sikre os at sårene ser ordentlige ud.
Egentlig burde vi ikke ynke ham, for han er jo selv ude om det. Men altså... Jeg indrømmer blankt: Der falder både pebernødder, brunkager, leverpostejbidder (med smertestillende piller i), ekstra hundekiks og alt mulig andet godt ned i kurven. Jævnligt.
Stakkels basse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar