Jeg strejker!

I dag skal være dagen hvor jeg tager den med ro. Som i, absolut ro. Som i, “…hvis jeg slapper mere af, skider jeg i bukserne!”-ro (citat: Svigerfar).

Jeg kan ikke mere. Jeg er brugt. De sidste uger har været aldeles hæsblæsende; med badeværelsesrenovation og alt hvad dertil hører plus et “ganske almindeligt hverdagsliv” har det vist sig at være et logistikhelvede. I dag vil jeg ingenting.

Den sidste tid har været fyldt op til randen. Med skole og lektier, legeaftaler, dans, hygge og rutiner, jobs´ene, skiltemaling, vennetjenester, madplaner, rengøring, Sørens faste onsdagsdeal, fødselsdagsbesøg, kørsel til og fra erstatningsbadeværelset, madlavning på forhånd, vasketøj, gaveindkøb, hundelufteri, lægeaftaler, kattefodring, gæstebud, veninder i nød, kaput vaskemaskine og afhentning af ny, indkøb, bogindpakning, madpakkesmøreri, madlavning og bagning til fryseren, kaput opvaskemaskine og reparation af samme, tandlægetid – og køreture en masse.

Køreture efter fliselim, fugesæt, glasbyggesten, maling, fugemasse, silikonemasse, spejl,  mosaikfliser, skab,  bundventil, rengøringsmidler, almindelige fliser, spartelmasse, plasticskinner, vask, afløbshejs, hylder, toiletspand, lamper, dit og dat.

Jeg synes jeg har ligget vandret i luften h.e.l.e tiden. Ikke ét minut er gået, uden at mit sind allerede har været tre skridt foran. Der ligger huskelister overalt…

“Husk! Madpakker til Søren og pigerne til dans. Husk! Dansetøj og sko i bilen!”

“Fredag: Bauhaus! Toiletbræt, hvid silikone, metalskinne+3 plastditto, brusestang mv., forhæng mv.”

“Fredag: fødselsdagsgave Agnes”

“XL-byg: loftsbrædder + diverse. Husk! Bestil træpiller + køb arbejdstrøjer Søren”

“Indkøb til madpakker. Steg bacon”

Jeg gider ikke i dag. I dag får alt lov at ligge. I dag vil jeg bare tage alt oppefra og ned, og i mit eget tempo. Jeg ved så til gengæld også, at i morgen skal jeg løbe dobbelt så hurtigt for at nå det hele – men lige nu er jeg ligeglad. Lige nu er jeg bare mig, og gør kun det jeg har lyst til.

Søren har det ligesådan, og i aften har han fået streng besked på at sætte sig ned og lave ingenting! Nada, siger jeg. Jeg er bange for at vi mister forstanden, hvis det ikke er sådan det bliver.

Og nu vil jeg gå ud i verden (læs: min egen lille matrikel. Jeg kører ingen steder!) og lave hvad jeg har lyst til. Og det kan faktisk godt være det bliver noget af det der alligevel er temmelig praktisk, men dét gør ikke noget. Bare jeg slapper af med det :-)