...helt ned i maven, bliver jeg en morgen som i dag.
Jeg er på arbejde, sidder her efter et lille døgn på job og er snart klar til at tage hjem. Hjem til et fødselsdagsbarn på seks år, og til forberedelser til festivitas i aften.
Jeg har en lillebitte smule ondt af mig selv, fordi det "kun" bliver til et telefonopkald med fødselsdagssang til morgen, og fordi jeg ikke får lov at se hende pakke de fine gaver ud som jeg har ledt så længe efter. Men.
Så fik jeg en sms fra Søren. Den lød "Det den dejligste morgen i hundrede år og jeg lever."
Jamenaltså... :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar