mandag den 21. september 2009

*Tænketænketænke…*

Jeg laver “positiv kontra negativ”-lister inde i hovedet i dag. Søren har længe sunget for en hund mere i huset, og jeg har sat bremsen i. Jeg er rigtig, rigtig glad for ham vi har, men éen mere??????!! Njaaaarh…

Nu tog vi så alligevel ud for at kigge i går eftermiddags. Der var kommet noget konkret på bordet, og “man” kan jo ikke være bekendt bare at sige nej, uden at vide hvad “man” siger nej til, vel?

We got trouble…..

Han hedder Robuster, er knap 15 uger gammel, og er en hønsehund. Og for catan da osse, hvor er han dejlig.

Nu kan jeg mærke at jeg er ved at overgive mig, men der er mange ting der skal overvejes færdig først. Økonomien, tiden, rengøringen, ungerne, Jagger, arbejdstiderne osv. osv. osv.

Men jeg skulle tage meget fejl, hvis vi ikke ender med at være en hund rigere i husstanden når vi kommer til lørdag. Søren og pigerne er tabt, og jeg er letpåvirkelig ;-)

2 kommentarer:

Inge - Viva Italia sagde ...

Gør det.... så enkelt kan det siges.... To hunde har så meget glæde af hinanden, husk på at de er jo flokdyr....
Vi har haft to hunde de sidste 7 år, det er dejligt at se dem lege, hygge, ja, bare være sammen... Selvfølgelig slæber de lidt mere skidt med ind, men en tur med støvsuger og gulvklud slipper man jo heller ikke for med en hund... Det koster mere... foder, pensionsbesøg - men to hunde i den samme boks er altså ikke dobbelt pris, vacciationer - men dyrlægerne tager kun et konsultationsgebyr, hvis de bliver vaccineret på samme tid....
Tid - ja, en gåtur tager den samme tid med to hunde...
Ungerne og Jagger vil elske det....
Og husk når I er vej på arbejde er de to til at underholde hinanden...
Du kan nok høre hvis side jeg er på...:-)

Kirsten sagde ...

Jeg kan SNILDT høre hvis side du er på, Inge! Og jeg kan sagtens forstå dig, for det er jo netop de aspekter du fremhæver, der også er på min plus-liste.

FYI, så har jeg meddelt manden at det er okay. Han tager ud for at kigge på Robuster igen i dag, og høre mere indgående om evt sygdomme hos forældrene, pris osv.

Hvis alt går godt, og der ikke er noget voldsomt vi studser over, henter vi ham lørdag morgen... :-)