Hep! Er lige nu kørt så højt op i gear, at tændingen er ved at stå af. Fik fri i formiddags … direkte videre til erstatningsbadeværelset* … direkte videre til Bauhaus** … direkte videre på madindkøb … og direkte ind efter pigerne.
Går ud fra at fortsættelsen af dagen kommer til at lyde:
Giver snart manden hurtigt goddag/farvel-kys – og så videre til erstatningsbadeværelset igen (denne gang for at pigerne kan komme i bad), og slår to fluer med ét smæk og får fødselsdagsmiddag hos min mor. Derefter lektiehjælp, godnatrutine, hundeluftertur, fodring af diverse dyr, oprydning i hjemmet og komatøs søvn på sofaen.
Nåja. Fik jeg nævnt at vaskemaskinen er brændt af? Igen.***
“Doctor! I think we´re losing her!!!”
*Hrmpf! Nej, vi er stadig ikke færdige med badeværelset, og ja, vi kører stadig 2½ km hver vej, hver evig eneste friggin´ gang der skal vand på kroppen. Gæt engang hvorfor jeg skulle i Bauhaus!
**så så man lige mig: En tosse med en lillebitte indkøbsvogn. Jeg skulle s´gu da have haft en af de der gigantvogne med plads til både hele og halve Europapaller. Belæsset med tre kasser glasbyggesten, ditto opsætningkit, vådrumsmaling, primer, malerrulle og –bakke samt 25 kg fugemasse var det sikkert et syn for guder da jeg skulle fra kassen og ud til bilen. Kender I den der ene vogn der altid er i en butik, med et spastisk hjul der tilter? Dén fik jeg…
***Note til selv: Ring Poul, hvidevarehelten, ASAP!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar